Ny højresvingsulykke i København: Ældre kvinde ramt af lastbil

For anden dag i træk er politiet rykket ud til en højresvingsulykke i hovedstaden.

Tirsdag middag er en cyklist blevet ramt af en lastbil, som var ved at foretage et højresving.

Det oplyser Københavns Politi til TV 2 Lorry.

- Der er tale om en ældre kvinde, som er blevet ramt i en højresvingsulykke mellem en lastbil og hende som cyklist, siger Jess Voldager, der er vagtchef hos Københavns Politi, til TV 2 Lorry.

Ældre kvinde ramt af lastbil efter højresvingsulykke i København.
Ældre kvinde ramt af lastbil efter højresvingsulykke i København.
Foto: Presse-fotos.dk

Vagtchefen oplyser, at man fik anmeldelse om ulykken klokken 11.26, der er sket på Gothersgade i Indre København, og at man fortsat er på stedet.

- Vi er på stedet endnu og er i gang med nogle tekniske afhøringer og afhøringer af vidner, siger Jess Voldager.

Kvindens tilstand er ”umiddelbart ikke kritisk”, lyder det fra politiet, som oplyser, at hun har skader på benet og er kørt på skadestuen for at blive behandlet.

Ifølge vagtchefen vil politiet være på stedet omkring en times tid endnu, men afspærringen er blevet ophævet.

Med ulykken tirsdag har Københavns Politi nu to dage i træk måtte rykke ud til en højresvingsulykke.

Ældre kvinde ramt af lastbil efter højresvingsulykke i København.
Ældre kvinde ramt af lastbil efter højresvingsulykke i København.
Foto: Presse-fotos.dk

Mandag blev en bare 10-årig dreng ramt af en højresvingende bil i Brønshøj.

Politiet oplyste mandag, at drengen var i kritisk tilstand, men tirsdag lyder det fra vagtchefen, at drengen er stabiliseret.

Politiet har ingen viden om, hvor voldsomme drengens traumer fra ulykken er.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik