Oversigt

Seneste nyt

Nyt ugentligt madmarked åbner i Indre By

Efter flere succesfulde sæsoner udvider Grønt Marked nu og åbner et nyt fast grønt marked ved Gammelholm i Indre By.

Det skriver Grønt Marked i en pressemeddelelse, som nu har fire markeder rundt om i København og Frederiksberg, hvor man kan købe grøntsager, æg, ost og kød fast på et marked i en ny bydel hver søndag.

Ifølge Grønt Marked, som startede konceptet "Farmers Market" i 2019, er der cirka 2000 besøgende til hvert marked. Til hvert marked er der mellem 15 til 20 lokale producenter, som sælger sæsonens råvarer fra egen produktion.

Fra den 5. maj og frem til december kan man på følgende steder opleve "Farmers Market", som man kender det fra andre europæiske storbyer.

• Gammelholm - Havnegade 54 (1. søndag i måneden)

• Vesterbro - Litauens Plads (2. søndag i måneden)

• Nørrebro - Skjolds Plads (3. søndag i måneden)

• Frederiksberg - Aksel Møllers Have (4. søndag i måneden)