Over fire kilo kokain beslaglagt i lufthavnen

To personer fra Sydamerika blev torsdag fanget i Københavns Lufthavn med over fire kilo kokain gemt i deres kufferter.

Torsdag blev to personer fra Sydamerika på 20 og 29 år tilbageholdt i tolden i Københavns Lufthavn efter oplysninger fra de schweiziske myndigheder. De var netop landet fra Sydamerika, hvorefter de to personer blev udtaget til kontrol.

Det viste sig at være en god idé.

I deres kufferter, der var med dobbelt bund, fandt tolderne 4,4 kilo kokain.

- Det er et flot stykke arbejde, som tolderne har gjort. Sagen er nu overdraget til politiet, som står for den nærmere efterforskning, siger Preben Buchholtz, kontroldirektør i Toldstyrelsen, i en pressemeddelelse.

De to sydamerikanere blev fredag fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret. Her blev de sigtet for besiddelse af kokain og varetægtfængslet frem til den 18. december.

Det skriver Københavns Politi på Twitter.

Tidligere fund

Toldstyrelsen har tidligere gjort lignende fund af kokain.

I 2018 beslaglagde Toldstyrelsen seks kilo kokain, og i 2019 er det ind til videre blevet til seks kilo kokain plus de 4,4 fire kilo, der blev fundet i torsdags.

Alle beslaglæggelserne har fundet sted i Københavns Lufthavn.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik