Modefirma laver tøj på bestilling for at undgå spild

Hos mærket Proem Parades er kollektionerne tænkt som en rød tråd, der kan kombineres og bruges år efter år.

Det er halvandet år siden, Stine Brynjolf og Lærke Nikolajsen grundlagde mærket Proem Parades.

De havde begge arbejdet mange år i modebranchen og havde drømt om at skabe et modebrand, hvor man tænkte mode på en anden og mere bæredygtig måde.

Hvor man sikrer, at der er mindre spild i alle led af produktionen. 

De afholder såkaldte parades, hvor de præsenterer kollektionen for slutbrugeren. Her vejleder de om styling og vedligeholdelse af tøjet, og det er her, kunden bestiller tøjet. 

Først da bliver tøjet lavet. 

- Vi sælger de her items på bestilling. Det kan være, at du skal vente otte til 10 uger på et stykke tøj, efter du har prøvet det til en af vores parades. På den måde bliver du også bevidstgjort som kunde om, at det er noget, der tager tid, det her. Det er ikke bare noget, man sprøjter ud af en maskine, siger Stine Brynjolf.

Det er dog ikke alt, der bliver lavet på bestilling. Nogle klassiske styles bliver lavet på forhånd, men det er styles, som ikke er sæsonafhængige, og som, de tror på, kan sælges over mange år, så de ikke brænder inde med et lager, de ikke kan sælge. 

De holder derfor heller aldrig udsalg.

- Det har vi slet ikke inde i vores overvejelser, fordi vi er ret overbeviste om, at vi laver produkter, der ikke mister deres relevans på en sæson, siger Lærke Nikolajsen. 

De går efter at lave tøj i høj kvalitet, der kan holde i mange år, og som bliver favoritter i klædeskabet.

- Hvis vi alle sammen kun køber det, vi har lyst til at have på igen og igen, behøver vi ikke at lave så meget alle sammen. Så skal vi bare lave lidt, men godt, siger Lærke Nikolajsen. 

Tøjet i kollektionerne er ret klassiske og lavet, så det passer sammen. Idéen er, at tøjet ikke bliver forældet efter en sæson.
Tøjet i kollektionerne er ret klassiske og lavet, så det passer sammen. Idéen er, at tøjet ikke bliver forældet efter en sæson.
Foto: Morten Bisgaard / TV 2 Kosmopol

I anledning af Copenhagen Fashion Week

I uge fem afholdes der en digital version af Copenhagen Fashion Week.

I den anledning har vi kigget på fænomenet Slow Fashion.

Også på modeugen er der øget fokus på bæredygtighed.

Vi har talt med en række folk, der på hver deres måde gør op med overforbruget af tøj.

Du kan møde dem her

På udkig efter noget særligt

I 1990'erne skete der et skifte i modebranchen, forklarer modeforsker Maria MacKinney-Valentin.

- Hvor vi går fra at have to kollektioner årligt skabt af designere, til at have fast fashion skabt af virksomheder som Hennes & Mauritz, som nærmest 'spytter' modetøj ud hele tiden. Det har speedet tempoet op i modeindustrien, og det har også gjort, at forbrugeren har meget nemmere adgang til billigt modetøj, så de får en øget appetit på hele tiden at skulle have noget nyt, siger hun.

I dag er der flere, der i stedet leder efter noget, der skiller sig ud, gør os unikke og holder længere.

- Der kan være flere grunde til, at vi er blevet trætte af det der fast fashion. Noget af det er selvfølgelig klimaet. Mode- og tekstilindustrien er en af de værste klimasyndere i verden, der skal simpelthen gøres noget, og det er heldigvis kommet højt op på dagsordenen. Men jeg tror også, at mange forbrugere har fundet ud af, at det der fix, man får af at købe noget nyt, det giver ikke lige det, man drømmer om, for meget af det bliver bare hængende i skabet, siger hun.

Selvom der stadig er mange, der køber fast fashion, så er der også flere og flere, der går efter at skabe en mere bæredygtig garderobe.

Her kan du eksempelvis læse om Malene Langholz fra Frederiksberg, der kan skåret ind til benet for at skabe en minimal, men optimal garderobe. 

Under coronapandemien har mange sat tempoet ned og genoplivet strikketøjet og surdejen. Det er blevet populært at være langsom og lave ting fra bunden, og det kan komme til at smitte af på modeindustrien. 

- Man kan håbe, at det ligesom er et paradigmeskifte, der ligesom rebooter og gentænker det hele. Og jeg tror, at mange af os tænker, at hele det der forbrugskultur op til corona, det var ikke en god idé, siger Maria MacKinney-Valentin.

Sweatrene er håndstrikkede i Danmark og laves på bestilling. I øjeblikket er ventelisten så lang, at kunderne skal vente i op mod otte måneder, fra de bestiller en sweater, til de får den.
Sweatrene er håndstrikkede i Danmark og laves på bestilling. I øjeblikket er ventelisten så lang, at kunderne skal vente i op mod otte måneder, fra de bestiller en sweater, til de får den.
Foto: Morten Bisgaard / TV 2 Kosmopol

Den håndstrikkede sweater

Hos Proem Parades sælger de håndstrikkede sweatre på bestilling. En af de ting, kunderne virkelig skal vente på. Der kan gå måneder fra kunden bestiller sweateren, til de modtager den færdige udgave. 

- Det er private, der sidder hjemme og strikker for os, og derfor kan de her produkter også tage lang tid, især også fordi, at når der er mange på venteliste, så kan der gå fra et halvt år og helt oppe til otte måneder, før man kan modtage sin strik, forklarer Stine Brynjolf.

De håndstrikkede sweatere kræver tid at lave og koster langt mere end en maskinstrikket sweater. Men idéen er også, at kunden ender med at bruge den i mange år.

- Det er jo lidt en livsinvestering, det er noget, som vi håber, vil gå i arv, siger Lærke Nikolajsen.

- Det virker måske dyrere at købe et stykke dyrt tøj, men det er det ikke, hvis du kigger på, hvor meget du kommer til at bruge det, hvilken værdi det giver, og hvordan det er blevet produceret, siger hun.

Du kan se hele serien her. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik