Særligt byggeri hædres: Her er de seneste års vindere

Mandag uddeles Publikumsprisen, hvor københavnerne kårer året flotte nybyggeri. Du kan se de tidligere vindere her i artiklen.

Københavnerne har stemt og mandag ved vi, hvilket nybyggeri der vinder afstemningen om at blive årets flotteste. 

Blandt de otte nominerede er både et helt nybygget hovedkontor, en skole og en park. 

Og ifølge en ekspert er flere af projekterne eksempler på nye tendenser i byggebranchen.

Publikumsprisen blev uddelt for første gang i 2018, hvor over 2.000 stemmer blev afgivet. Dengang løb Axel Towers med den fornemme titel. I 2023 vandt Bispebjergs Helende Haver. Her havde 3.156 afgivet deres stemme.

Du kan se og læse mere om de tidligere vindere herunder:

Vindere af Publikumsprisen


  • Axel Towers

    2018

    axel_towers-1_jens_lindhe_lundgaard_og_tranberg_arkitekter.jpg

    Københavns Kommune nominerede Axel Towers med begrundelsen:
    "Arkitekterne har grebet muligheden for at gendigte Axel torv som en del af Københavns voldanlæg og har placeret de fem runde tårne som punkter i et landskab, ligesom udkigsposterne på volden. Indvendigt er Axel Towers gennemført med en enkel materialeholdning af høj kvalitet med gennemarbejdede detaljer."

  • Amaryllis Hus

    2019

    amaryllis_hus.jpg

    Københavns Kommune nominerede Amaryllis Hus med begrundelsen:

    "Det er svært at bygge i et nyt byområde, og i dette tilfælde bør samarbejdet med bygherren påskønnes. Det er tydeligt, at der er taget stilling til omgivelserne, før man har tænkt lejligheder, og det smitter positivt af på helhedsindtrykket."

  • Hotel Ottilia

    2020

    Hotel Ottilia

    - Med hotellet er der skabt et unikt møde mellem historie, dansk design og kultur til gavn for både københavnerne og byens besøgende. Det glæder mig, sagde daværende kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Franciska Rosenkilde (Å), i forbindelse med prisuddelingen.

  • Nørrebro Bibliotek

    2021

    Nørrebro Bibliotek2_Thomas Vilhelm

    Nyindretningen af den gamle sporvognsremise indbyder til fællesskab og fordybelse, sagde daværende kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Franciska Rosenkilde (Å), i forbindelse med prisuddelingen.

    - Indflytningen af Nørrebro Bibliotek i sporvognsremisen er en kæmpe succes. Udefra er der ikke sket den store forandring, men inden for de smukke porte lander man i en lille by i byen med stræder og gader, små pladser og samlingspunkter for folk i alle aldre. Stedet indbyder i høj grad til fællesskab og fordybelse, sagde hun.

  • Ny Østergade 30

    2022

    ny østergade 30 Hampus Berndtson

    - Den tomme byggegrund, der i årtier har været brugt som parkeringsplads, er i dag blevet til et byggeri, der glider helt naturligt ind i middelalderbyens gadebillede, sagde daværende kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV) i forbindelse med prisuddelingen.

    - Ny Østergade 30 er et tydeligt bevis på, at man sagtens kan tegne nye og moderne bygninger, der samtidig passer ind i historiske omgivelser. Det er blevet til en imponerende bygning, der formår at tale ind i vores historie og bidrage til bylivets kvalitet. Det er meget imponerende, sagde hun.

  • Bispebjergs Helende Haver

    2023

    20220714-114835-5-1920x1280we

    - Jeg kan godt forstå, at prisen er gået til De Helende Haver, som også var blandt mine favoritter, sagde daværende kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV) i forbindelse med prisuddelingen.

    - Her findes en have, som kan bruges af alle, og som har en funktion af at være helende. Alle har godt af at komme ud og få noget frisk luft, uanset om man er patient eller besøgende. Det er dejligt, at der i Bispebjerg er et område, der er godt for sjælen, sagde hun.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik