- Hej, jeg kommer fra boligforeningens affaldsteam, har du fem minutter til at snakke om affaldssortering med mig?
Indsatsen for at få flere til at sortere er de seneste uger rykket endnu tættere på flere borgeres hverdag.
Jeg frygter, at hvis vi ikke bliver bedre til at sortere skrald, så ender mine oldebørn med at få et dårligt liv
I den almene boligorganisation Rymarksvænget, FSB, på ydre Østerbro har et hold af frivillige trasket opgang efter opgang igennem for at banke på hos hver eneste af afdelingens 433 lejligheder.
- Vi banker på hos folk, fordi vi oplever, at det simpelthen er den nemmeste måde at komme i kontakt og i dialog med beboerne. Så vi forsøger at tage snakken på dørtrinnet eller i køkkenet, hvor vi kan være i øjenhøjde med beboerne, siger Alma Precht, der er boligorganisationens FSB's projektleder for affaldsprojekt.
- Vi vil gerne vise, at vi har fokus på at affaldssortere, og at vi rigtig gerne vil opfordre og hjælpe til at vi får sorteret bedre.
(Artiklen fortsætter efter videoen.)
Affaldsindsatsen er kommet i stand, efter at viceværterne ad flere omgange har bøvlet med overfyldte restaffaldscontainere. Beboerne har altså sorteret for lidt, i forhold til den restaffaldsmængde kommunen har vurderet beboerne bør have.
- Det er desværre ikke alle, der har taget affaldssorteringen til sig. Alt for meget skrald er derfor endt i restaffaldsbeholderen, og når containerne så er blevet fyldte, så har folk enten stillet skraldeposerne på gulvet, eller i nogle tilfælde endda smidt dem i de andre affaldsbeholdere. Og det dur jo ikke, for så fejlsorterer vi jo i stor stil, siger Alma Precht.
Alt hvad der kan genbruges, det skal vi da genbruge
Beboerne i Rymarksvænget er ikke de eneste, der ikke er så gode til at sortere deres affald. En analyse fra Københavns Kommune viser, at 69 procent af alt det affald, københavnerne smider i restaffald egentlig burde være sorteret fra til bio, plast, metal eller nogle af andre affaldsfraktioner.
84-årige Ulla Østergaard fik besøg af affaldsteamet
En af dem, der har haft besøg af affaldsteamet, er 84-årige Ulla Østergaard.
- De spurgte mig, om jeg sorterede, og så viste jeg dem min sorteringskasse, hvor jeg har beholdere til både pap, plast, metal og glas, siger Ulla Østergaard og tilføjer, at hun også har en bunke til papir.
- Alt hvad der kan genbruges, det skal vi da genbruge. Det mener jeg virkelig. Vi producerer mere og mere affald, men vi er for dårlige til at skille os af med det. Jeg frygter, at hvis vi ikke bliver bedre til det, så ender mine oldebørn med at få et dårligt liv, siger Ulla Østergaard.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Hun er glad for, at beboerne i Rymarksvænget har haft besøg af affaldsteamet, for hun er udmærket klar over, at mange af naboerne ikke er lige så flittige til at sortere, som hun selv er.
- Der er mange af dem, der ikke gider, og det, tænker jeg, er for dårligt. Men sådan et besøg kan måske give nogle dårlig samvittighed og få dem til at tænke, at de jo nok hellere må gå i gang med at sortere. Det kan man da håbe - i hvert fald.
Reelt er det kun omkring en tredjedel af det, der ender i restaffald, der burde være der
Kommunen klapper i hænderne over affaldsbesøgene
I Københavns Kommune vækker FSB's banken på døre stor applaus. De har selv mange indsatser i gang, men må også erkende, at mange københavnere til trods for det stadig er dårlige til at sortere affald.
- Jeg synes, det er et super godt initiativ, at FSB er med på den her dagsorden. Affaldssortering er ikke noget, vi som kommune kan lykkes med alene. Og jeg tror faktisk, at FSB har fat i noget af det rigtige med netop at gøre det i øjenhøjde ved at gøre det til en naboskabsting og ved at løfte den sociale norm i fællesskabet, siger Anne-Mette Greve Næsager, der er souschef i Teknik- og Miljøforvaltningen.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
69 procent mere kunne genanvendes
Hun fremhæver, at kommunen har gang i en lang række projekter for at få folk til at sortere mere, men at kommunen ikke ligesom en boligforening har mulighed for at komme ud og tale med alle beboere direkte.
- Vi er ved at opsætte 550 sorteringspunkter rundt om i kommunen, vi etablerer nærgenbrugsstationer, vi har gjort bioaffaldsposerne stærkere, så der ikke går hul på dem, og vi udkommer løbende med information om sortering både på print og på nettet, så vi gør en hel masse, men vi kan trods det ikke løfte hele sorteringsopgaven alene.
- Når vi laver restaffaldsanalyser, hvor vi kigger ned i det, der bliver sorteret som restaffald, så er der faktisk hele 69 procent af det affald, der med fordel kunne sorteres over i de genanvendelige fraktioner. Det er altså fyldt med bioaffald, plast, metal, papir osv., så reelt er det kun omkring en tredjedel af det, der ender i restaffald, der burde være der. Så der er et stort uudnyttet potentiale i vores affald, siger Anne-Mette Greve Næsager.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Formular
_
Beboere har mange spørgsmål
I trappeopgangene på Rymarksvænget er affaldsteamet blevet mødt med et væld af spørgsmål.
Lige fra hvordan en køkkenkniv med metalblad og plastskaft bør sorteres, til hvor skuret med storskrald er placeret og hvordan man anskaffer sig flere bioaffaldsposer.
- Vi forsøger jo selvfølgelig at svare på beboernes konkrete spørgsmål, men vi forsøger med besøgene også at inspirere til nye affaldsløsninger. Altså hvordan kan man indrette sig, så der kommer mere fokus på affaldssorteringen. Og jeg synes, at vi er blevet taget godt imod af beboerne, siger projektleder Alma Precht.
Siden projektet begyndte for et par uger siden, vurderer FSB, at der er blevet placeret færre skraldeposer uden for containerne, men det er endnu for tidligt at konkludere på projektets succes.
Boligforeningen ved godt, at et enkelt besøg ikke vænner alle beboere af med deres dårlige sorteringsvaner, men at der formentlig skal flere indsatser til for gradvist at ændre folks adfærd.
I Ulla Østergaards køkken på anden sal har der de seneste år været stor fokus på sorteringen. I begyndelsen var det lidt af en omvæltning, men hun er glad for, at hun gør, som hun gør, og hun tror også, at besøgene kan være med til at få flere til at sortere lige så flittigt, som hun selv gør.
- For mig er det blevet en vane. Det er noget, jeg gør helt automatisk nu. Men det var der altså ikke i starten. Det var det bestemt ikke. For det var da noget nemmere, dengang jeg bare kunne samle alt skrald, og så bare smide det ud i skakten. Det var da noget nemmere, men det går jo bare ikke, konstaterer Ulla Østergaard.
