Oversigt

Seneste nyt

Propalæstinensisk demonstration med flere tusinde deltagere på dagen for Danmarks befrielse

Organisationen ’Alle på gaden for et frit Palæstina’ står bag en demonstration søndag, som finder sted samme dag, som det officielle Danmark markerer befrielsen fra den tyske besættelse under anden verdenskrig 5. maj i 1945.

På det sociale medie X skriver organisationen, at de "fejrer befrielsen ved at kræve et stop for folkemordet i Gaza".

Demonstrationen starter klokken 14 ved Forum Station og slutter efter planen to timer senere ved Israels Plads klokken 16, som organisationen selv omtaler ”Palæstinas Plads”.

Flere politikere er stærkt utilfredse med kobling af krigen i Gaza og Danmarks Befrielse, siger de til TV 2.

Omkring klokken 15.15 nåede demonstrationen - der tæller flere tusinde - Israels Plads. 

Melissa Thomsen er skolelærer og en af de fremmødte ved demonstrationen.

Hun fortæller, at "det skaber håb" at gå sammen med de andre demonstranter.

Der har været kritik af at blande demonstrationen med befrielsesdagen. Hvad tænker du om den kritik?

- Folk kritiserer jo alt muligt, så det kan jeg ikke tage højtideligt, siger Melissa Thomsen.

Herunder kan du se ruten.

Demo rute
Foto: Grafik: TV 2