Ung kvinde blev ramt af flugtbilist og er i kritisk tilstand

Tre personer er anholdt, og politiet undersøger, om de kan sættes i forbindelse med ulykken.

En 19-årig kvinde er i kritisk tilstand efter en trafikulykke på Amager i København natten til torsdag, oplyser vagtchef Henrik Svejstrup fra Københavns Politi.

Kvinden kom kørende på cykel i krydset mellem Englandsvej og Sundholmsvej, da hun omkring klokken 03 natten til torsdag blev ramt af en bil.

Bilen forsvandt efterfølgende fra stedet, men politiet har anholdt tre personer.

- Vi er ved at undersøge, om de kan sættes i forbindelse med ulykken, fortæller Henrik Svejstrup.

Han fortæller, at de tre blev anholdt ganske kort efter ulykken.

- Vi finder en bil i nærheden, som har skader på fronten, hvor de tre befinder sig, og på den baggrund vælger vi at anholde dem, siger Henrik Svejstrup.

Færdselsloven kræver, at alle, som måtte være indblandet i en færdselsuheld, standser op. På ulykkesstedet har man pligt til at hjælpe tilskadekomne i muligt omfang.

Man har også pligt til at tilkalde politiet, hvis man har forvoldt betydelig skade på personer eller materiel.

Flugtbilisme - som det kaldes, når man stikker af fra et færdselsuheld - kan i grove tilfælde med tilskadekomne også straffes efter straffeloven. Heri er der en bestemmelse, som udløser fængsel, hvis man efterlader personer i hjælpeløs tilstand.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik