Kaptajnen opdagede røgudvikling: Sådan opstod skibsbranden

Skibet "Rix Munte" var ved at blive lastet, da der gik ild i det metal- og plastikaffald, der skulle flyttes.

Det var kaptajnen ombord på skibet "Rix Munte", der opdagede den brand, der tirsdag eftermiddag sendte sundhedsskadelig røg ind over Køge.

Det siger Ronnie Hulstrøm, der er direktør i rederiet Baltic Shipping, der ejer skibet.

Skibets besætning består af syv personer med forskellige nationaliteter. Ingen af dem er danskere, og ingen er kommet til skade som følge af branden, fortæller Ronnie Hulstrøm.

- Der er gået ild i den last, vi har ombord på skibet. Men hvad årsagen til branden er, ved jeg ikke, sagde Ronnie Hulstrøm tirsdag ved 17.20-tiden.

- I forbindelse med lastning af skibet opdagede kaptajnen en røgudvikling, og så fik man tilkaldt brandmyndigheder og så videre.

Ankom natten til tirsdag

"Rix Munte" ankom til Køge Havn natten til tirsdag. Skibet skulle have været færdiglastet tirsdag eftermiddag, hvorefter det skulle have sat kurs mod Grenå.

- Der skal gøres status, og myndighederne skal finde ud af, hvad årsagen var, siger Ronnie Hulstrøm.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Formular

_

Tidligt onsdag morgen kunne Midt- og Vestsjællands Politi oplyse, at branden nu er slukket.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik