Kiwi lukker og slukker: Ophørsudsalget begynder fredag

Nu er der mulighed for at spare ekstra mange penge på dagligvarer.

Discountkæden Kiwi, der lukker helt i Danmark inden sommerferien, tager fredag hul på ophørsudsalget. 

Alt i butikkerne - på nær sædvanlige undtagelser som i forvejen nedsatte varer med mere - sættes ned med 20 procent. Det fremgår af flere af butikkernes Facebook-sider. 

Personalet i Kiwi i Fredensborg kommer samtidig med et løfte til kunderne: 

- Vi lover vi holder humøret højt selvom det er en svær situation vi står i. Men vi vil gerne give jer fantastiske kunder en god afslutning på KIWI-æraen i Fredensborg, skriver de. 

Samtidig forkorter butikkerne åbningstiderne, fremgår det af opslagene.

Lukker senest i juni

TV 2 Lorry fortalte onsdag, at de 17 butikker i vores sendeområde, der lukker helt, vil lukke inden sommerferien. 

Kiwi+ Hvidovre C skriver dog i dag på sin Facebook-side, at butikken lukker allerede 18. maj, og Dansk Handelsblad skriver i dag, at de sidste butikker lukker senest en uge inde i juni. 

- Vi stopper den landsdækkende markedsføring af Kiwi i denne uge, og så indleder vi nedlukningen i de første butikker. Vi lukker butikkerne i tre faser, siger Dagrofas koncernchef Per Thau til bladet.

DET SKER DER MED KIWI-BUTIKKERNE I HOVEDSTADSOMRÅDET

Planlagte butikker som bliver til MENY
H.C. Ørsteds Vej, Frederiksberg
Grønjordsvej (DR-byen), København S
Støberigade (Teglholmen), 2450 København SV

Butikker som konverteres til MENY
Centrumgaden 3, 2750 Ballerup
Carl Jacobsens Vej 19L, 2500 Valby (MENY eller SPAR)

Butikker, der bliver til SPAR
Nørrevang 2A, 3460 Birkerød
Østergade 2, 3660 Stenløse
Ejbyvej 55-57, 4623 Lille Skensved 

Eksisterende butikker, der lukkes helt: 
Fredensborg
Matthæusgade, København V
Adelgade, København K
Karlslunde
Østerfælled Torv, København Ø
Jernbanepladsen, Lyngby
Uplandsgade, København S
Brøndby Strand
Jagtvej, København N
Smallegade, Frederiksberg
Køge
Roskilde
Frihedens Butikscenter
Lyngbygårdsvej, Lyngby
Roskildevej, Valby
Hvidovre Stationscenter
Brøndby

Planlagte butikker, der aldrig åbner:
Solrød

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik