Alternativet vil ændre grundloven for at give udlændinge stemmeret
Står det til Alternativet, så skal udenlandske statsborgere have mulighed for at stemme til folketingsvalg, når de har været i Danmark i over fire år.
Foto: Martin Kiil
Når vi danskere meget snart går til folketingsvalg, så vil det ikke være et bredt og repræsentativt udsnit af befolkningen, der går ned for at gøre deres indflydelse gældende ved at sætte et kryds.
434.000 borgere over 18 år kan nemlig ikke stemme til folketingsvalget af den simple grund, at de ikke er danske statsborgere. Men sådan bør det ikke være, mener Alternativet, der derfor foreslår at ændre grundloven, så udenlandske statsborgere kan afgive en politisk stemme, når de har været i Danmark i fire år.
- Det er et samfundsmæssigt problem, hvis vi udelukker så store dele af befolkningen fra politisk indflydelse, siger Alternativets politiske leder Uffe Elbæk.
Jo mere vi kan involvere borgerne i det politiske liv, jo bedre er det
På landsplan er det 9,4 procent af befolkningen, der ikke har stemmeret på grund af manglende statsborgerskab. Men fordi indvandringen tit klumper sig sammen, så er tallet meget højere flere steder. I Ishøj Kommune er det hele 23,1 procent af befolkningen, der ikke har mulighed for indflydelse ved det kommende valg.
- Jo mere vi kan involvere borgerne i det politiske liv, jo bedre er det, og det er altså et demokratisk problem, hvis næsten en fjerdedel af et stort område som Ishøj ikke har mulighed for at have indflydelse på den virkelighed, der er deres, siger Uffe Elbæk og fortsætter.
- Det her er et rigtig godt eksempel på, at grundloven trænger til en revision.
Flest udlændinge i hovedstadsområdet
Også Ishøjs borgmester er fortaler for at ændre grundloven, så de mange udenlandske statsborgere får mulighed for at få politisk indflydelse.
- Ja det gør jeg, for jeg går ind for lighed. Man skal have lige vilkår, uanset om man vil stemme til kommunalvalget eller til folketingsvalg, siger den socialdemokratiske borgmester Ole Bjørstorp.
Til kommunal- og regionalvalg er reglerne nemlig anderledes end til folketingsvalg. Hidtil har alle udlændinge fået valgret til lokale og regionale valg, når de har boet i Danmark i tre år. Kravet blev dog hævet til fire år, da Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i februar vedtog det såkaldte paradigmeskifte i dansk udlændingepolitik.
Det bedste det er, hvis folk føler, at de har ejerskab og en slags aktie i det samfund de bor i, og det kan de altså få igennem valgdeltagelse
I både København, Høje-Taastrup, Brøndby, Albertslund og Vallensbæk kommuner er andelen af udenlandske statsborgere over 15 procent. Kigger man bredere ud kan man se, at de 14 kommuner i landet med størst andel af udenlandske statsborgere alle ligger i hovedstadsområdet. Det er i Uffe Elbæks øjne med til at understrege, at der er tale om et samfundsmæssigt problem.
- Vi snakker rigtig meget her på Christiansborg om, at vi skal bekæmpe parallelsamfund, og et af redskaberne, det er altså at få folk involveret i demokratiet. Det bedste det er, hvis folk føler, at de har ejerskab og en slags aktie i det samfund, de bor i, og det kan de altså få igennem valgdeltagelse.
Politisk modstand
Socialdemokraternes udlændingeordfører Mattias Tesfaye er valgt på den københavnske vestegn, hvor andelen af udenlandske statsborgere er størst. Også han er bekymret for de store befolkningsgrupper, der ikke kan stemme.
- Jeg blev faktisk overrasket, da jeg så, at tallene var så store, og det er jeg da faktisk lidt ked af, for jeg synes at folk, der bor her i vores samfund, de skal jo helst kunne deltage i vores demokrati, forklarer Mattias Tesfaye.
Det er jo et demokratisk problem, at rigtig mange der er født og opvokset her, ikke har stemmeret. De er jo danskere, Danmark er deres land
Bekymringen betyder dog ikke, at Socialdemokratiet er klar til at støtte Alternativets forslag om en grundlovsændring.
- Jeg synes, at de hopper over, hvor gærdet er lavest. Jeg er sådan set enig i, at folk der bor her bør have stemmeret. Men det bør ske ved, at folk får ansøgt om statsborgerskab, og at de så får det, når de overholder de krav, der er. Det er dét, der er den politiske opgave, ikke bare at sige at stemmeret er noget man får tildelt gratis og automatisk, siger Mattias Tesfaye.
På Christiansborg er det kun Radikale Venstre, der støtter Alternativets forslag om en grundlovsændring, og dermed ser det ikke ud til at udenlandske statsborgere lige foreløbig kan få lov at stemme.
I stedet foreslår Radikale Venstre derfor, at give et statsborgerskab i fødselsdagsgave til alle unge, når de fylder 18 år, såfremt de har bestået folkeskolens afgangsprøve og ikke er dømt for noget kriminelt.
- Det er jo et demokratisk problem, at rigtig mange der er født og opvokset her, ikke har stemmeret. De er jo danskere, Danmark er deres land, forklarer udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen.
- Altså de uddanner sig, de arbejder her, og den eneste forskel fra os andre er, at de ikke som 18-årige får den gave, at de kan stemme til folketinget. Og den gave synes vi altså, at de skal have.
Men heller ikke det forslag møder bred opbakning på Christianborg. Derfor er der altså 434.000 voksne borgere her i landet, der til det snarlige folketingsvalg, ikke får tilsendt et valgkort.
