Her er de ti mest læste artikler på tv2lorry.dk i 2020

TV 2 Lorry har samlet de artikler, som flest af jer læste i løbet af året. Kan du huske nogle af dem?

2020 var et år i coronavirussens tegn. Og det ses også tydeligt, når man ser tilbage på, hvilke historier, I læste mest på tv2lorry.dk i årets løb.

Igen i år har TV 2 Lorry gravet i arkivet og fundet de 10 mest læste artikler fra året, der gik, frem. Måske du kan huske nogle af dem?

Se indslaget fra maj, hvor TV 2 Lorry fortalte historien om den enorme udledning af spildevand i Øresund.

I maj planlagde spildevandsselskaber at udlede 290.000 kubikmeter urenset spildevand svarende til 193 fyldte svømmehaller ud i Øresund. Det fik Danmark på den anden ende. Den planlagte udledning blev siden stoppet.

Tre-årige Isa rørte alles hjerter med sin søde gestus.
Tre-årige Isa rørte alles hjerter med sin søde gestus.
Foto: Abir El-sayed Demir

En kreativ familie fra Albertslund fik i april en idé til at sprede glæde for folk rundt om i byen - og det varmede også politidirektørens hjerte.

Berit Larsen delte ud af oplevelsen med at være pårørende til en coronasyg i foråret.
Berit Larsen delte ud af oplevelsen med at være pårørende til en coronasyg i foråret.
Foto: Privat foto

Berit Larsens far, Bjarne Larsen, var i marts indlagt med coronavirus. Hun måtte ikke besøge ham, og han var så dårlig, at han ikke kunne kommunikere med hende. Derfor skrev hun et brev til ham, som hun læste højt over telefonen. Det fik hendes far til at reagere.

Hvad er coronavirus - og har jeg coronavirus? Det var nogle af de spørgsmål mange af os stillede os selv i foråret.

I marts var coronavirus et nyt element i vores liv - og mange havde spørgsmål til, hvordan sådan en virus egentligt påvirkede kroppen. Det forsøgte vi at svare på her.

Hvor ren skal emballage egentligt være, inden vi sorterer det? Det var der mange, der ikke vidste.
Hvor ren skal emballage egentligt være, inden vi sorterer det? Det var der mange, der ikke vidste.
Foto: Københavns Kommune

Der er åbenbart mange, der var overraskede over Københavns Kommunes budskab om, hvor rent ens emballage skal være, inden man sorterer det.

Bjarne Larsen lå i koma i 10 dage, da han var syg med coronavirus. I dag er han udskrevet.

74-årige Bjarne Larsen var indlagt med coronavirus i marts og april. I 10 dage lå han i kunstigt koma og var koblet til en respirator. TV 2 Lorry fulgte ham igennem hans sygdomsforløb.

Ægteparret havde været gift i hele 60 år - og det skulle fejres. Men corona spændte ben for et klassisk diamantbryllup. I stedet fandt familien på noget andet.
Ægteparret havde været gift i hele 60 år - og det skulle fejres. Men corona spændte ben for et klassisk diamantbryllup. I stedet fandt familien på noget andet.
Foto: Johan Ørskov Petersen / TV 2 Lorry

80-årige Marion og 83-årige Kenneth Anderson fandt en alternativ og coronasikker måde at fejre deres diamantbryllup på i april.

En tur til Sverige forargede hele Danmark, da det viste sig, at flere elever i klassen var blevet smittet med coronavirus.
En tur til Sverige forargede hele Danmark, da det viste sig, at flere elever i klassen var blevet smittet med coronavirus.
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

12 elever fra Roskilde Katedralskole var taget til Sverige i Kristi Himmelfartsferien, selvom det på daværende tidspunkt blev frarådet af myndighederne. Efterfølgende blev fem elever fra klassen testet positiv for coronavirus - gymnasiet lukkede ned for fysisk undervisning for en hel årgang.

2. 39-årig med corona-symptomer: Som at blive kvalt indefra

Havanna Luma Frandsen blev syg i marts - men dengang kunne hun ikke blive testet for coronavirus.
Havanna Luma Frandsen blev syg i marts - men dengang kunne hun ikke blive testet for coronavirus.
Foto: Privatfoto

I marts blev man ikke bare testet, hvis man oplevede symptomer på coronavirus. I den tid var 39-årige Havanna Luma Frandsen igennem et af de værste sygdomsforløb, hun nogensinde havde oplevet. Hun mente, hun var smittet med coronavirus.

Udviklingen af smittetallene har været noget mange danskere har fulgt med i dagligt.
Udviklingen af smittetallene har været noget mange danskere har fulgt med i dagligt.
Foto: Mia Cassens/TV 2 Lorry

Årets mest læste artikel er ikke overraskende det grafiske overblik over, hvor mange der er smittede, indlagte og døde med coronavirus. Danmark blev første gang lukket ned i foråret - og ved årets udgang er 38 kommuner igen lukket ned, mens antallet af smittede stiger.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik