Krigen i Ukraine har gjort beskyttelsesrum aktuelle igen.
For selvom Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at der ikke er en aktuel militær trussel mod Danmark, så har Beredskabsstyrelsen og Forsvarsministeriet bedt om en opdateret liste over alle beskyttelsesrum i Danmark.
Vi står ikke og mangler pladser i morgen, for der er ikke nogen aktuel trussel mod Danmark
TV 2 Lorry har lavet en rundspørge blandt kommuner i vores sendeområde, for at høre, hvor mange pladser de kan finde på nuværende tidspunkt.
Se hvor mange pladser i beskyttelsesrum din kommune har:
Sådan har vi gjort
I starten af aprilmåned sendte TV 2 Lorry en rundspørge til alle kommuner. 22 har svaret. De resterende oplysninger har vi fra DR.dk
Kommunerne har indtil 1. maj til at opdatere deres overblik, og flere tal er derfor foreløbige.
Af rundspørgen fremgår det, at det er vidt forskelligt, hvor mange procent kommunerne har plads til.
Det skyldes ifølge Lene Sandberg, der er lektor på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, blandt andet et lovkrav.
- Vestegnskommunerne har en høj beskyttelsesrums-kapacitet, fordi de blev udbygget i 60- og 70’erne, hvor der var lovkrav om, at nye byggerier skulle have sikringsrum, siger Lene Sandberg til TV 2 Lorry.
Forsvarsministeriet oplyser:
"Der vurderes ikke at være en direkte militær trussel mod Danmark. Dermed er der ikke et akut behov for at tage beskyttelsesrum i brug. Forsvarsministeriet har igangsat et arbejde med at skabe et ajourført landsdækkende overblik. Et samlet overblik kan afhængigt af situationen danne grundlag for yderligere initiativer. Det er vigtigt at understrege, at Forsvarsministeriet ser bredt på, hvordan vi kan styrke samfundets samlede beredskab."
"Forsvarsministeriet oplyser derudover, at den generelle samfundssikkerhed vil blive et tema i de kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig. Det er dog for tidligt at sige noget om konkrete initiativer. Der er i alle dele af samfundet et behov for at prioritere beredskabsopgaven."
I 1950 blev det lovpligtigt at opføre private beskyttelsesrum i bymæssige nybyggerier, der skulle huse mere end to familier eller en virksomhed med mere end 10 ansatte.
Det lovkrav er der dog siden blev givet dispensation fra.
- Kommunerne har mistet fokus på det her emne, fordi lovgivningen omkring beskyttelsesrum er blevet lempet, siger Lene Sandberg.
Og det i god tro.
- Hånden på hjertet, var der ingenting i sol, stjerner og måner, der viste, at vi skulle have fokus på beskyttelsesrum, siger Lene Sandberg, der desuden tidligere har været i beredskabschef i Halsnæs Kommune.
Hvad er beskyttelsesrum?
- Betondækningsgrave, der i folkemunde bliver kaldt bunkere.
Der blev opført 6.000 betondækningsgrave i slutningen af Anden Verdenskrig. Betondækningsgravene er senest opdateret i 60’erne, hvor de blandt andet fik døre af stål i stedet for træ - for kunne modstå nyere våbenteknologi - som brintbomben, der er kraftigere end atombomben.
- Sikringsrum, der eksempelvis er kældre med 25 centimeter tykke betonvægge, som ofte ligger under skoler, plejehjem og sygehuse.
- Kombinerede Offentlige Beskyttelsesrum, der fungerer som beskyttelsesrum i krigstid og har et andet formål i fredstid. Parkeringskælderen under Israels Plads i København er et Kombineret Offentligt Beskyttelsesrum.
Kilde: "Beskyttelsesrum under den kolde krig, 1949 - 1989" af Rosanna Farbøl, adjunkt på Aarhus Universitet.
Pladsmangel
Ifølge Beredskabsstyrelsen var der i 2002 4,7 millioner pladser i beskyttelsesrum i Danmark, men styrelsen vurderer, at det i dag er blevet nedskaleret til "noget under fire millioner" pladser.
Den vurdering er dog forbundet med stor usikkerhed, da der ikke foretaget en egentlig gennemgang af området siden 2002.
Spørgsmålet er, om der skal være pladser til alle. Eller om det er nok, at der er pladser udsatte steder. Og det kræver, at vi som samfund tager en snak om, hvad danskerne kan forvente fremover
- Vi står ikke og mangler pladser i morgen, for der er ikke nogen aktuel trussel mod Danmark, siger Lene Sandberg, der ser frem til at kunne diskutere, hvad vores beredskab skal indebære, når alle kommuner har fået opdateret deres lister.
- Spørgsmålet er, om der skal være pladser til alle. Eller om det er nok, at der er pladser udsatte steder. Og det kræver, at vi som samfund tager en snak om, hvad danskerne kan forvente fremover, siger hun.
Der er ikke noget i historien, der peger på, hvem pladserne skulle gå til. Under Den Kolde Krig havde man i Danmark en ambition om, at der skulle være flere pladser end mennesker.
- Man overdimensionerede, så der skulle være pladser til mellem 125 og 200 procent af befolkningen, så spørgsmålet om, hvem der kom først, blev ikke vurderet relevant, siger Rosanna Farbøl, men understreger, at overdimensioneringen var en målsætning, og der er forskel på, hvad man sætter sig af mål, og hvad der så er realitet.
Man nåede aldrig at have pladser til 200 procent af befolkningen.
Hvad kan beskyttelsesrum holde til?
Ingen beskyttelsesrum kan holde til en fuldtræffer.
- Hvis man skulle bygge et rum, der var så sikkert, at det kunne holde til en fuldtræffer, så ville det blive så sindssygt dyrt, at man ikke ville kunne bygge ret mange af dem. Derfor har man i Danmark valgt at bygge flere, som yder det der kaldes en ”rimelig beskyttelse” mod sprængvirkninger, tryk og varme i periferien, siger Rosanna Farbøl, der er adjunkt på Aarhus Universitet.
Ikke klar på fem minutter
Indtil videre er kommunerne blevet bedt om at opdatere deres lister ud fra blandt andet Bygnings- og Boligregistret, og hvad de kan finde i deres arkiver.
Det er derfor forskelligt, om kommunerne er ude og tjekke rummenes stand. Eksempelvis oplyser Lejre Kommune til TV 2 Lorry, at det vil kræve mange ressourcer at lokalisere og gennemgå alle rummene fysisk.
Beskyttelsesrummene kan man ikke bare springe i med fem minutters varsel
Men det kan blive nødvendigt, vurderer Lene Sandberg.
- Det kan være svært at vide, om antallet af beskyttelsesrum er validt, hvis man ikke har været ude fysisk og kigge på rummene. Tallene kan være blevet flyttet fra et papir til det næste, så det kan være rigtig mange år siden, at man faktisk har tjekket op på, om rummene stadig er der, siger hun.
Fælles for rummene er, at de ikke er klargjort til brug.
- Beskyttelsesrummene kan man ikke bare springe i med fem minutters varsel. Alt udstyr er ikke i beskyttelsesrummene. Det var det heller ikke under Den Kolde Krig. Det lå i depoter og ventede. For betondækningsgravene ligger under jorden og er lavet i beton. De bliver fugtige og klamme. Hvis man installerede bænke og ventilatorer ville det gå til, siger Rosanna Farbøl.
TV 2 Lorrys YouTube-redaktion har undersøgt bunkerne i Halsnæs Kommune. Se, hvad der skal til for, at de er klar til krig i videoen her.
