Kære forbruger: Er du butiksmorder?

Dette er en klumme, det betyder at holdningerne i teksten er skribentens og ikke TV 2 Lorrys.

Da jeg for få år siden flyttede til Københavns indre by, håbede jeg på et slaraffenland af indkøbsmuligheder. 

Og der var da sandelig også hele to osteforretninger i området. 

Sådan nogle gode gammeldags butikker, hvor en venlig ekspedient høvlede en skive af en ost og hjalp kunden til at finde lige præcis den rigtige, mens man fik en sludder om ost – eller om kvarteret eller noget helt tredje. Men den ene drejede nøglen om efter et par år, og den anden er lige lukket. 

Nu bor der en tatovør i de gamle ostelokaler.

quote Den opblomstring, bagerbranchen oplever, hvor det pludselig er blevet smart at give 50 kroner for et småsejt surdejsbrød, ser desværre ikke ud til at brede sig til andre former for specialbutikker.

Hans Nørgaard

Og selv om vi bor tæt her i Indre By, så er der i mit nærområde ingen slagtere. Der er heller ikke nogen grønthandlere, for slet ikke at tale om fiskeforretninger. 

Byen udvikler sig støt og roligt til en død ørken, hvor der bliver længere og længere mellem de små indkøbsoaser. 

Og den opblomstring, bagerbranchen oplever, hvor det pludselig er blevet smart at give 50 kroner for et småsejt surdejsbrød, ser desværre ikke ud til at brede sig til andre former for specialbutikker.

Ensretning på vej

Nu er det jo ikke, fordi vi så må undvære kød, grønt, fisk eller ost. Næh – vi klarer os jo med det nærmest uendelige antal supermarkeder, der er i samme lille område. 

Inden for gåafstand fra mit hjem er der for eksempel adgang til Brugsen, Irma, Fakta, Føtex, Netto og Spar. 

Det overvældende antal dagligvarebutikker sikrer, at vi ikke dør af sult og heller ikke skal ud på en dagsrejse for at skaffe livsvigtige forsyninger til familien. 

quote Supermarkederne har sat turbo på en udvikling, der ender med at ensrette os som forbrugere.

Hans Nørgaard

Og så er alt jo i orden, ikke?

Nej! 

For den personlige betjening er væk, og udvalget skrumper.

 Du, kære medforbruger – og jeg – er desværre selv skyld i det. 

For vi svigtede vores specialforretninger, så de lukkede en efter en. Vi svigtede dem, big time. 

Måske syntes vi, at de var for dyre, og måske var det bare nemmere at gå i et supermarked, der som regel har alt det man skal bruge.

Men det sidste bliver også snart en udfordring.

quote Bid for bid overtager Coops, Sallings og de andre kæders egne produkter hylderne.

Hans Nørgaard

For supermarkederne har sat turbo på en udvikling, der ender med at ensrette os som forbrugere, så vi går i takt og i fællesskab synger den samme glade sang.

Supermarkederne introducerer i højt tempo deres egne varer. Bid for bid overtager Coops, Sallings og de andre kæders egne produkter hylderne, mens mel, pasta, mælk og hvad ved jeg fra andre virksomheder lige så stille bliver gennet ud i baglokalet, hvor de forsvinder tavst og sporløst.

Supermarkedskæderne argumenterer med, at deres produkter er sundere, mere miljørigtige – og billigere. 

Men hvad nu, hvis man virkelig gerne vil have en bestemt slags pasta eller en bestemt slags havregryn – ja, så forsvinder muligheden for at få lige netop favoritten, ligesom muligheden for at vælge mellem flere forskellige produkter forsvinder. 

Som kunde står jeg med en følelse af stigende desperation - mine valgmuligheder forsvinder bid for bid, og det nytter end ikke at efterlyse det, man savner. 

Fesne grillbriketter

Tag nu bare grillbriketter. Jeg er glad for en bestemt type australske briketter, der brænder varmt og længe. 

De er så driftssikre, at  jeg kan føre mig frem som grillmester, der både kan langtidsgrille, kortidsgrille, og mens jeg står der, bevæbnet med en grilltang, producerer jeg en lind strøm af retter til de måbende og behørigt imponerede gæster.

Men det er ved at være slut. 

For pludselig forsvandt favoritkullene fra mit foretrukne supermarked. Da jeg efterlyste dem, fik jeg at vide, at de ikke ville blive solgt længere, men at jeg jo bare kunne bruge kædens egne briketter. 

Tak, dem kendte jeg kun alt for godt. 

quote Jeg var ikke i tvivl om, at jeg her blev udskreget som klimabelaster.

Hans Nørgaard

De er fremstillet af kokosskaller, og trods et løfte om langtidsvirkning, futter de af på ingen tid, og man skal bruge store mængder af dem for at få en høj temperatur - og ikke noget med at sidde med gæsterne og nyde et glas vin, inden man smider kød på grillen, for kommer man få minutter for sent, nærmer vi os noget, der må betegnes som kold-stegning. 

Det påpegede jeg, men fik straks en løftet, dirrende klimafinger – kædens egne kul er klimavenlige. 

Det er dem, jeg plejer at bruge ikke. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg her blev udskreget som klimabelaster. 

Det samme gjaldt da jeg i et supermarked skulle have kyllingebryst. I disken lå der kun de der afskyelige (store) stykker bryst, der er pumpet med vand (eller lage, som det behændigt hedder). Kædens egne bryster, forstås.

Jeg spurgte slagteren, som forklarede mig, at de u-pumpede var solgt – så nu var der kun kædeproduktet med vand tilbage. 

quote Udviklingen i supermarkederne minder på en eller anden måde om de gamle sovjetrussiske butikker.

Hans Nørgaard

Jeg skumlede og bestemte mig for noget andet end de lidt for glatte, lidt for skinnende og alt for billige kyllingebryster. Her var valgmuligheden til stede for dem, der var tidligt ude - men de udsolgte kyllingestykker var da ikke noget, der fik butikken til at justere mængden af varer, der bestilles hjem.

Udviklingen i supermarkederne minder på en eller anden måde om de gamle sovjetrussiske butikker – der hvor man kun havde én version af hver vare - nemlig statens. 

Jeg er ret sikker på, at kunderne ikke morede sig synderligt, når de købte ind der.

Lad os stå sammen

Så hvis vi skal styre uden om en indkøbsfremtid, hvor alt bliver gråt, trist og ensrettet, så er det nu, vi skal reagere.

Vi skal lade være med at falde for den lidt lavere pris på ensretningsprodukterne, og når vi kan - så må vi holde fast i de varer, vi helst vil have, så vi fortæller supermarkederne, at vi gerne vil bevare valgfriheden.

Skulle der mod forventning være en overlevende specialforretning i dit område – så brug den dog. 

Støt den – giv den omsætning og hjælp den til at overleve. 

quote Støt din specialforretning, stil krav om valgfrihed og kvalitet – gør din indkøbstur great again.

Hans Nørgaard

Måske siger du, at det er dyrt at købe ind hos grønthandleren - eller en af de andre – særligt med de nuværende prisstigninger, der begynder at gøre ondt. 

Men man kan jo købe lidt mindre, og på den måde sparer man penge, fordi man dermed også undgår madspild. 

Du kan nøjes med fem gulerødder i stedet for supermarkedets megapose med halvandet kilo, hvor flere af dem alligevel ender med at indtage flydende form i køleskabets grøntskuffe.

Svigter du den lille specialforretning, så er du jo med til at myrde den!

Så: Støt din specialforretning, stil krav om valgfrihed og kvalitet – gør din indkøbstur great again.

Med venlig hilsen
Hans Nørgaard – forbruger med halvdårlig samvittighed

profil

Hans Nørgaard