Kun udenlandske tiggere er dømt efter ny lov

Det er nu lidt over et år siden, at loven om utryghedsskabende tiggeri blev skærpet. 

Før lovændringen tilbage i juni 2017 udløste tiggeri først en advarsel og ved gentagne tilfælde en uges betinget fængsel. Nu straffes tiggeri med to ugers ubetinget fængsel, hvis der er blevet begået i en gågade, ved stationer eller i offentlige transportmidler.

I perioden 1. juli 2017 til 13. juni 2018 er 50 personer i hele landet blevet dømt for tiggeri, og hele 43 af dem er dømt i TV 2 Lorrys sendeområde. Det viser en opgørelse fra Justitsministeriet.

Men ingen af de dømte er fra Danmark, og det vækker bekymring hos folketingspolitiker Rosa Lund fra Enhedslisten.

- Jeg kan godt frygte, at der foregår en diskrimination fra politiets side, og at det er dét, de bliver bedt om at gøre fra justitsministerens side, siger hun og tilføjer:

- Vi ved dog ikke, hvor mange danske tiggere, der er, og vi kan derfor ikke sige, om politiet rent faktisk diskriminerer.

Politiet afviser diskrimination

Hos Københavns Politi afviser man, at der finder diskrimination sted:

- Det vil jeg på det kraftigste afvise. Loven er lige for alle, lyder det fra Jakob Søndergaard, vicepolitiinspektør ved Københavns Politi.

Han forklarer, at årsagen skal findes et helt andet sted:

- Den primære årsag er, at retsmøderne med de danske tiggere er blevet udsat, fordi de sigtede ikke er blevet forkyndt, da det ikke er lykkedes at finde frem til, hvor de befinder sig, siger han.

Dette mener Maja Løvbjerg Hansen, som er jurist ved organisationen Gadejuristen, dog ikke kan være tilfældet:

- I forbindelse med skærpelsen af loven lavede Københavns domstol en "Fast Track"-ordning, hvor man kan forkynde tiggere på stedet, så det kan ikke passe, siger hun.

Hos Københavns Politi har man svært ved at forklare, at ingen danske tiggere er blevet forkyndt på stedet.

Hvordan kan være, at I ikke har benyttet denne ordning til at forkynde de danske tiggere på stedet?

- Det kan jeg ikke svare på. Det eneste, jeg kan sige, er, at det ikke er lykkedes os at forkynde de danske tiggere, og at deres retmøde derfor er blevet udsat, siger vicepolitiinspektøren.

Jakob Søndergaard forklarer dog, at der også er en anden årsag til, at der ikke er danskere blandt de dømte:

- Den anden årsag er, at vi modtager mange anmeldelser fra erhvervsdrivende, og der er det primært udenlandske tiggere, vi møder.

Baggrunden for den omdiskuterede lov

Det var Københavns overborgmester, Frank Jensen, Soc.dem., som i slutningen af maj sidste år bad om hjælp til at håndtere de østeuropæiske tiggere, der boede i uhumske lejre, besørgede ved kirker og tiggede på gaderne.

Et forslag om en skærpelse af loven blev hastebehandlet, vedtaget af blå blok og Socialdemokratiet, og kort efter begyndte politiet at anholde tiggere.

Justitsministeren har tidligere været i samråd for at evaluere den nye tiggerlov, og politikeren Rosa Lund mener, at ministeren har været diskriminerende i sine udtalelser.

- Han har sagt, at det er udlændinge, regeringen ønsker at gå efter.

Her henviser Rosa Lund til, at Søren Papes besvarelse af et samrådsspørgsmål fra Folketingets Retsudvalg den 28. september 2017, hvor justitsministeren blandt andet sagde:

- Jeg er rigtig ærgerlig over, at jeg ikke kan frede de danske hjemløse. Det kan jeg ikke. Fordi de udlændinge, der kommer hertil og tigger i stort tal og lejrene osv., er dem, vi gerne vil af med. Men vi må bare sige, at vi ikke kan lave en lov, der gælder for nogle og ikke for alle. Den her lov gælder for alle, og også de danske hjemløse.

Det har Rosa Lund efterfølgende kritiseret, hvorefter justitsministeren i maj 2018 svarede:

- Det er fortsat min holdning, at loven gælder alle, og det er også min klare forventning, at politiet administrerer den på en sådan måde.