Sådan gør du, hvis du har corona-symptomer
Sundhedsmyndighederne har skiftet strategi fra inddæmning til afbødning. Sådan skal du forholde dig, hvis du får corona-symptomer.
Opdateringer:
Opdateret med faktaboksen "Hvis du skal være hjemme med lette symptomer", med afsnit om isolation og karantæne og med nye strategiændringer fra Sundhedsstyrelsen.
OBS: Læs mere om de nyeste retningslinjer ved at klikke her!
Coronavirus og nye tiltag giver anledning til mange spørgsmål.
Et af dem er, om alle med corona-symptomer stadig skal kontakte læge, Corona-hotlinen eller andre myndigheder, så de kan blive testet?
Og kort sagt var smitteundersøgelser og behandling fokuseret på de sygeste - mens lette symptomer kunne håndteres i hjemmet.
På et pressemøde torsdag d. 12. marts blev alle med mulige symptomer opfordret til at "sætte sig selv i karantæne":
- Hold dig hjemme, lød budskabet fra Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.
Fremover er alle at betragte som potentielt bærere af virus, lød det.
Corona
Coronavirus er en familie af virus, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene.
Sygdommen, som virusset forårsager, hedder covid-19 (Corona Virus Disease 2019).
De første tilfælde blev fundet i storbyen Wuhan i Hubei-provinsen i det østlige Kina i december 2019.
Kilder: Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen
På et foregående pressemøde blev det blandt andet fortalt, at beredskabet overfor covid-19 skifter fokus fra inddæmning til afbødning.
- Den nye strategi indebærer, at vi skifter fra at have fokus på alle dem, der har været i risikoområder, og hvor mange har lettere grad af sygdom, til at have stort fokus på dem, der bliver så syge af coronavirus, at de har brug for et sundhedsvæsen, siger centerchef i Sundhedsstyrelsen, Helene Bilsted Probst, i en meddelelse på deres hjemmeside.
- Det betyder, at de patienter, der har lette symptomer, skal blive derhjemme, mens de patienter, der har det skidt, skal ringe til deres praktiserende læge. Den praktiserende læge vil så vurdere sygdomsgrad og behov.
Størsteparten af de personer, der bliver syge med covid-19 vil få milde symptomer - nogle vil slet ikke få symptomer.
Tre typiske forløb
"For de, der udvikler symptomer, er det karakteristiske at man til at begynde med har symptomer fra svælget og øvre luftveje, alment ubehag, muskelsmerter og evt. let tør hoste, men ikke åndedrætsbesvær. I dette stadium har patienten ofte ikke feber. Det er meget sjældent, at patienten har brug for behandling fra sundhedssystemet i dette stadie.
Mildt forløb, som forekommer hos størstedelen af de smittede:
Ovenstående symptomer forsvinde spontant i løbet af 4-6 dage og personen anses derefter for at være klinisk rask, og uden risiko for at blive alvorligt syge af covid-19. I dette forløb vil der sjældent være behov behandling fra sundhedsvæsenet.
Moderat alvorligt forløb (hovedsageligt ældre og kronisk syge):
På 4.-7. dagen efter de første symptomer fra øvre luftveje, begynder patienten at klage over åndenød. Samtidig forværres hoste, og feberen kan stige. De nedre luftveje inddrages og der tilkommer lungebetændelse med behov for understøttende behandling i form af ilt- og væskebehandling. Der er behov for indlæggelse på et hospital, men patienten klarer sig igennem infektionen uden behov for indlæggelse på intensivt afsnit.
Alvorligt forløb (hovedsageligt ældre og kronisk syge):
Denne gruppe af patienter ligner de patienter med moderat alvorligt forløb, men adskiller sig fra denne gruppe ved, at patientens lungebetændelse fortsat forværres over de følgende 2-4 dage. For sådanne patienter vil behovet for supplerende iltbehandling øges, og mange vil opleve, at de udtrættes og derfor får behov for indlæggelse på intensivt afsnit til respiratorbehandling. Dette er naturligvis en alvorlig tilstand, men erfaringerne fra Kina viser, at størstedelen klarer sig igennem forløbet og overlever."
Kilde: Retningslinjer for håndtering af covid-19 i sundhedsvæsenet, Sundhedsstyrelsen
Man prioriterede at teste og eventuelt behandle patienter med moderate til alvorlige forløb. Personer med lette symptomer skulle altså som udgangspunkt blive hjemme og ikke kontakte lægen.
(Opdateringer): Onsdag d. 18. marts opdaterede Sundhedstyrelsen dog igen sin strategi, så blandt andre sundhedspersonale og andre i kritiske funktioner nu også kan testes for milde symptomer.
Søndag d. 22. marts oplyste Sundheds- og Ældreministeriet, at man sammen med Sundhedsstyrelsen vil udbygge kapaciteten til at teste.
Onsdag d. 1. april meddelte direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, at man nu også åbner op for, at almindelige danskere med lette symptomer kan blive testet.
Og d. 20. april lød meldingen, at alle med symptomer nu skal testes.
Hvis du skal være hjemme med lette symptomer:
"Den syge bør have fokus på en god håndhygiejne (håndvask) ved ophold i hjemmet. Når man er syg i eget hjem anbefales daglig rengøring med almindelige rengøringsmidler af toilet/bad og køkken samt det/de rum, som den syge opholder sig i. Såfremt der er fælles toilet og bad i husstanden, anbefales det, at den smittede gør rent efter sig selv.
Håndklæder, sengelinned samt undertøj skal vaskes på min. 80 °C. Det øvrige tøj vaskes så vidt muligt på min. 60 °C."
Kilde: Retningslinjer for håndtering af covid-19 i sundhedsvæsenet, Sundhedsstyrelsen
Du bør dog ringe til din læge, uanset om du er barn eller voksen, hvis:
Symptomerne ikke bedres over flere dage, symptomerne bliver værre, hvis du har problemer med din vejrtrækning eller har andre symptomer, der bekymrer dig.
Udenfor åbningstid skal du ringe til lægevagt eller akuttelefon i din region.
For de to regioner i TV 2 Lorrys sendeområde, som er Region Hovedstaden og Region Sjælland, er telefonnummeret henholdsvis 1813 og 70150700. Du finder telefonnumrene for alle landets regioner her.
Ny praksis for folk i karantæne og isolation
Sundhedsvæsenet følger ikke længere op på personer, der er sat i karantæne på grund af mulig smitte med coronavirus eller folk med konstateret smitte sat i isolation.
Det betyder, at personer, der af myndighederne er blevet sat i karantæne, ikke længere vil blive kontaktet dagligt og nu i stedet selv skal være opmærksomme på symptomer og reagere på disse.
Samtidig med ændringen i strategien ophører begrebet 'isolation i eget hjem', oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed. I stedet skal man nu betragte sig som 'syg i eget hjem', enten hvis man tidligere af myndigheder er sat i isolation eller som person i karantæne har observeret sygdomstegn.
Også her gælder det, at man skal forblive i hjemmet og minimere fysisk kontakt til andre mennesker.
Styrelsens råd til personer i karantæne:
Symptomer:
Du bør stadig holde øje med symptomer på smitte med corona. Det kan være feber og/eller tegn på luftvejsinfektion, kulderystelser, muskelsmerter, ondt i halsen, hovedpine, diarré, kvalme/opkastning.
Hvis du observerer symptomer bør du:
Undgå tæt kontakt:
Du bør fortsat undgå tæt kontakt med andre mennesker – også egen familie og andre i din husstand.
Hygiejne:
Sørg for at holde god håndhygiejne ved ofte at vaske hænder med vand og sæbe. Rengør toilet, bad og køkken dagligt med almindelige rengøringsmidler.
Styrelsens råd til personer der er syge i hjemmet:
Undgå tæt kontakt:
Du bør fortsat undgå tæt kontakt med andre mennesker, inklusive dem i din egen husstand, ved at holde dig hjemme, indtil du er helt rask.
Ekstra grundig hygiejne:
Det er vigtigt, at du holder god håndhygiejne ved ofte at vaske hænder med vand og sæbe. Rengør dagligt toilet, bad og køkken samt det/de rum, som du opholder sig i. Brug almindelige rengøringsmidler.
Deles toilet og bad med andre i husstanden, anbefales det, at det er den smittede, der gør rent efter sig selv.
Håndklæder, sengelinned samt undertøj skal vaskes på min. 80 °C. Det øvrige tøj vaskes så vidt muligt på min. 60 °C.
Du bør altid ringe - og ikke bare møde op.
Foto: TV 2 Kosmopol
Husk også stadigvæk de gode råd om forebyggelse
Foto: TV 2 Lorry - Jakob Lange
