SF-spidskandidat står til eksklusion

Med 1.645 personlige stemmer fik Anne-Mette Wehmüller et
forrygende valg for SF. Men nu bliver hun formentlig smidt ud af
partiets gruppe på Frederiksberg Rådhus, skriver politiken.dk.
Når SF på Frederiksberg i aften holder generalforsamling, er
det vigtigste punkt på dagsordenen, om partiets spidskandidat i
kommunalvalget, Anne-Mette Wehmüller, skal ekskluderes.
Ifølge formanden for den lokale partiforening, René Hülz, er
det Anne-Mette Wehmüllers tætte samarbejde med de borgerlige
partier i kommunen, der har sendt spidskandidaten ud i kulden,
skriver politiken.dk.
Inden kommunalvalget indgik hun - stik imod sin
partibestyrelses dessiner - budgetforlig med de borgerlige
partier. Og det har ifølge lokalformanden fået store
konsekvenser for partiet.
»Ifølge vores vedtægter har bestyrelsen det sidste ord, når
der skal tages større beslutninger. Hvis den siger nej til
noget, skal man rette sig efter det«, siger René Hülz til
politiken.dk.
Det gjorde Socialdemokraterne og Enhedslisten så vrede, at de
nægtede at gå i valgforbund med SF.
Ved kommunalvalget gik SF frem fra to til fire mandater i
kommunalbestyrelsen. Men havde partiet været i valgforbund med S
og Enhedslisten, ville det ifølge René Hülz have fået fem
pladser i kommunalbestyrelsen. Og det kunne have ændret hele
magtfordelingen på Frederiksberg.
»Vi kunne have taget et af de konservatives mandater, og så
ville den borgerlige blok kun have haft et enkelt mandat mere
end os. Så ville en enkelt radikal (der på Frederiksberg støtter
den konservative borgmester, red.) have været afgørende, og hvem
ved så, hvad der ville være sket?«, siger René Hülz til
politiken.dk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik