Udgiver sig for at være fra Børnetelefonen: Vil have unge piger til at dele intime historier

'Når man er anonym, kan man fortælle om det, der måske er svært at snakke om. Når man er anonym, bliver der ikke gjort noget, man ikke vil have. Hvis du vil være anonym angående opslag, så indsender du det til mig på Messenger, og så lægger jeg det op i gruppen for dig.'

De ord er skrevet af Isabella. Isabella, som er sygeplejerske og bor i Herning. Isabella, som har rødt, farvet hår på sit profilbillede, og som beskriver sig selv som 'super skøn' i sin profil tekst.

Isabella, som er rådgiver på Børnetelefonen.

Det siger hun i hvert fald, at hun er.

De sociale medier er fulde af velmenende og nyttige grupper, hvor unge piger og børn kan udveksle råd og erfaringer om alt, hvad der rører sig i teenagealderen.

Se det som en slags 'Vi Unge' på internettet, hvor emner som sex, menstruation og kønssygdomme ikke er tabu, men hvor den unge, fremfor at læse om emnerne, kan være i dialog med jævnaldrende.

Isabellas ord om anonymitet står i et opslag i en af den slags pige-grupper. Hun har selv oprettet gruppen, og hun har selv påtaget sig rollen som gruppens administrator.

Problemet er, at Isabella ikke eksisterer i virkeligheden. Og hun arbejder bestemt ikke for Børnetelefonen.

- Det er decideret misbrug af vores troværdighed og brand og børnenes troværdighed til os, siger Marianne Rasmussen fra Børns Vilkår, der har hovedsæde i København. Hun er chef for Børnetelefonen - og vi vender tilbage til hende senere i denne historie.

Spørg den falske Isabella om kønssygdomme

Børnetelefonens medarbejder. Sygeplejerske. De titler nævner "Isabella" tit inde i gruppen.

Titlerne gør, at gruppens medlemmer stoler på hende, så når hun skriver, at man kan sende opslag til hende, som man gerne vil have slået op i gruppen, men ikke tør dele selv, så er der flere, der gør det.

Det er formentlig det, der er formålet for "Isabella". At gruppens medlemmer deler intime ting med hende.

Hun skriver eksempelvis i gruppen:

'Du kan også skrive privat med mig hvis du har nogle spørgsmål. Du skal ikke være generet eller flov for at skriver til mig. jeg er her for at hjælpe dig. Har du spørgsmål om onani/mens/prævention/kønssygdomme/kæreste/drengene/veninder m.m. Du kan stille alle de spørgsmål du har lyst til.'

Opslaget er skrevet på gebrokkent dansk, og senere slår "Isabella" et andet opslag op.

Skrevet med samme ordlyd skal det formentlig ligne, at det er et af de spørgsmål, som pigerne i gruppen har delt anonymt med "Isabella", så hun kan lægge det ud i gruppen.

'Hejj. Jeg har en mærkelig spørgsmål fra pige på 14 år. jeg er vådt i mine underbukser, men der er noget grønt der løber ud af skeden hvad er det. PS. jeg vedlægger et billede til dig Isabella.'

Et tredje opslag beskriver et lignende spørgsmål fra en ung pige. Igen beskrives et problem i underlivet, og spørgsmålet sluttes af med:

'Jeg har svært ved at beskrive det, jeg sender lige et billede med kun til dig Isabella. PS. Jeg har set på din facebook-profil. Du er sygeplejerske. Det er fedt at man kan spørge dig om sådan nogle ting.'

Formentlig er det den falske "Isabella", der selv har skrevet det, og måske er det skrevet, så gruppens medlemmer bliver inspireret til at dele lignende.

Opslag med samme ordlyd - og samme problemstilling og spørgsmål - går igen i gruppen. Eksem i underlivet. Mærkelig udflåd. Og des lige.

Andre spørgsmål ser mere autentiske ud, hvilket kan vidne om, at flere medlemmer sendte reelle spørgsmål til "Isabella". Omfanget af kompromitterende oplysnings- og billeddeling med den falske profil kender TV 2 Lorry ikke.

"Forkasteligt og misbrug af tillid"

Det var en særdeles opmærksom familie, der opdagede, at noget i den falske "Isabellas" facebookgruppe ikke var helt, som det skulle være.

Familien slog alarm til Børns Vilkår og meldte herefter sagen til politiet. Børns Vilkår tog kontakt til Facebook fredag aften og satte dem ind i sagen. "Isabellas" profil var deaktiveret, inden Facebook nåede at undersøge den. Kort efter var også gruppen forsvundet.

Politiet bekræfter overfor TV 2 Lorry, at man har modtaget en anmeldelse i sagen. Mere ønsker de ikke at oplyse på grund af den pågående efterforskning.

Tilbage hos Børns Vilkår i København.

Marianne Rasmussen, chef for Børnetelefonen, er berørt af misbruget af Børnetelefonens brand:

- Det værste er, at der er nogle børn, der har troet, at det er Børnetelefonen, de var i kontakt med - med alt, hvad de har viden om, at Børnetelefonen er der for dem, at de er anonyme, og at de konsekvensløst kan fortælle og forvente, at den voksne forholder sig til dem og giver dem den bedst mulige støtte, siger hun.

- At der er nogen, der misbruger det med noget, der er grænseoverskridende og decideret krænkende af dem - det er for mig det allerværste. Børnetelefonen skal jo være den trygge Børnetelefon, man altid kan bruge.

Børns Vilkår kender ikke omfanget af sagen, og ved altså ikke, hvor mange der har været i kontakt med den falske profil, men de oplyser, at de har fået flere henvendelser om Facebookgruppen fra bekymrede børn og forældre.

Marianne Rasmussen frygter, at misbruget kan få konsekvenser for de børn og unge, der har skrevet og delt billeder med "Isabella":

- Når man bramfrit og konsekvensløst prøver at søge hjælp - måske for første gang - og så bliver mødt af nogen, der udnytter den tillid.. Det er voldsomt ubehageligt og voldsomt grænseoverskridende for børnene, og det kan ske, at de ikke tør tage kontakt igen, forklarer hun.

- Det er forkasteligt, og det er udnyttelse af tilliden. Børnene kan føle sig decideret krænkede, fordi de er blevet opfordret til noget, der overskrider deres grænser.

Børnetelefonens brand misbrugt før

Det er ikke første gang, at man hos Børns Vilkår oplever, at anonyme på internettet udgiver sig for at være rådgivere eller frivillige på Børnetelefonen.

Et sådant misbrug opdages typisk ved, at enten forældre eller børn tager kontakt til Børnetelefonen med en undren eller en klage over dårlig rådgivning fra Børnetelefonens side.

Marianne Rasmussen forklarer, at misbruget typisk går ud på at få barnet eller den unge til at sende billeder eller opgive personlige oplysninger.

Det er typisk for de falske rådgivere, at de deler mange oplysninger om sig selv, hvilket en rigtig rådgiver fra Børnetelefonen ikke ville gøre, forklarer Marianne Rasmussen.

Det er dog ikke til at sige, hvor udbredt problemet er.

- Det sker en gang i mellem og måske er det mere udbredt, end vi ved. Det har vi ikke en jordisk chance for at genenmskue, men vi er meget opmærksomme på det. Jeg tror dog, at vi alle må erkende, at de ting, der sker digitalt, kan vi ikke styre, siger Marianne Rasmussen.

Derfor kommer hun med en opfordring:

- Tal med jeres børn. Vær nysgerrige og optagede af, hvordan børnene har det. Det gælder særligt lige nu under corona, hvor børnene ikke omgives med så mange andre. Spørg børnene om, hvad de er optagede af, og om hvad de laver på nettet, når de skriver med nogen.

Marianne Rasmussen beder desuden forældre som børn om at huske at kontakte Børnetelefonen, hvis de oplever rådgivning, der ikke stemmer overens med Børnetelefonens værdier.