Flere tilfælde af grov vold i Nordsjælland: Pige trampet på af fire fyre

Tre gange er unge mennesker i Nordsjælland det seneste døgn blevet udsat for vold og overfald.

En 16-årig dreng blev banket ved Hillerød Station, en 17-årig pige blev trampet på af fire drenge i Helsingør mens to 20-årige blev truet med kniv og slået i ansigtet med knytnæveslag i Hellerup. 

Disse tre grumme voldsepisoder har alle fundet vej til Nordsjællands Politis døgnrapport, som er udsendt tirsdag formiddag. 

TV 2 Lorry har tidligere beskrevet, hvordan først 17-årige Marcus Alexander Aroli blev overfaldet på Albertslund Station i midten af februar, og hvordan en 23-årig mand blev overfaldet på Roskilde Station få dage efter. 

Mandag eftermiddag blev en 16-årig mand tævet ved Hillerød Station. Det kan du læse mere om her. 

Trampet på af fire drenge

Senere - mellem klokken 21.10 og 21.20 - blev en 17-årig ung kvinde overfaldet, da hun gik på stisystemet bag Gurrevej og H.C. Ørstedsvej i Helsingør.

“Her blev hun slået i ansigtet ligesom hun blev trampet på af fire drenge,” står der i politiets døgnrapport.

Den unge kvinde blev efterfølgende sendt til behandling på skadestuen. Der er på nuværende tidspunkt kun oplysninger om, at gerningsmændene havde udenlandsk udseende. 

Artiklen fortsætter efter kortet...

Truet i Hellerup

Nogle timer senere - omkring klokken 00.55 - blev to 20-årige unge mænd frarøvet deres mobiltelefoner og punge på Hellerupgårdsvej i Hellerup. 

Det skete, da de blev passet op af fire mænd. Den ene truede med kniv. To af mændene slog de to 20-årige i ansigtet med knytnæveslag. 

Signalement af de fire mænd i Hellerup:

  • A: Mand, 17-20 år, 185-190 cm, almindelig af bygning, brun i huden, dansktalende med accent, iført sort tøj, halsedisse og hætte. 
  • B: Mand, 17-20 år, 170-175 cm, almindelig af bygning, hvid i huden, iført sort tøj, halsedisse og hætte. Han var tillige bevæbnet med en kniv. 
  • C: Mand, 17-20 år, iført sort tøj, halsedisse og hætte, 
  • D: Mand, 17-20 år, iført sort tøj, halsedisse og hætte.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik