De var heldige omkring hovedstaden. Vindretningen den 20. oktober gjorde, at den historiske stormflod næsten ikke ramte København, Hvidovre, Tårnby og Dragør.
Men det kunne være gået helt galt, for de fire kommuner og deres mange borgere er ekstremt udsatte.
Derfor skal der bygges kilometervis af nye diger, eksisterende sikringer skal forhøjes, og så skal der i flere havne laves portløsninger, der kan lukke i ved voldsomt vejr.
To portløsninger i størrelse XXL skal etableres under Amagermotorvejen, så vandet ved kraftigt vejr fra syd kan stoppes, inden det løber ind i sammensnævringen mellem Amager og Sjælland, og altså et godt stykke tid inden det rammer København og Hvidovre.
- Det haster virkelig med at finde en løsning. Ingen ved hvornår den næste stormflod kommer, siger teknik- og miljøborgmester i København Line Barfod (EL) til TV2 kosmopol.
Vi har meget kulturarv
Hun understreger, at København bærer en ekstra stor byrde:
- Vi har enorme mængder vigtig kulturarv, der kan blive ramt, men også økonomiske værdier af en helt uoverskuelig størrelse, der kan risikere at blive oversvømmet.
Metroen er noget af det, der virkelig er i risiko for at blive ramt
Derfor mener hun, sammen med hendes naboborgmestre, at de bærer et ansvar, som rækker ud over deres egne borgere, der bor tæt på vandet.
Som lovgivningen er nu, så er det grundejerne tættest på vandet, der skal betale, og det kan de slet ikke løfte alene, lyder det fra Tårnbys borgmester:
- Så vi skal finde en finansieringsmodel, der er mere solidarisk, hvor vi alle er med til at betale for vores fælles værdier, siger Allan S. Andersen (S) til TV 2 Kosmopol.
De fire kommuner undersøger lige nu sammen med Transportministeriet og infrastrukturselskaberne Sund & Bælt, Metroselskabet, Banedanmark, DSB, Københavns Lufthavn, hvordan kystlinjerne kan sikres bedst muligt.
Til næste sommer er den 10 millioner kroner dyre forundersøgelse færdig, men allerede nu står det klart, at en strækning på omtrent 50 kilometer fra Avedøre i syd og hele vejen rundt om Amager, Lynetteholm, Nordhavn og Svanemøllen skal sikres. Og vi taler om milliardudgifter.
(Artikel fortsætter under grafikken)
Vil have en ny og fair finansieringsmodel
Det er det såkaldte nytteprincip, der definerer, hvem der i dag skal betale for stormflodssikring. Men det er et princip, som borgmestrene ikke mener er foreneligt med et så stort stormflodsprojekt, og slet ikke når projektet ligger i vores alles hovedstad, hvor der er et væld af fælles samfundsværdier.
Nytteprincippet betyder grundlæggende, at de der umiddelbart bliver beskyttet af en sikring, og altså får nytte af den, skal betale for sikringen.
Så man ser på et kort, hvor langt oversvømmelser ville kunne nå ind uden sikring, og så fordeler man regningen for sikringen ud på dem , der ejer grunde, ejendomme eller installationer på området.
- Det paradoksale er, at når der først er sket stormflodsskade, så har vi en fælles forsikring til at dække skaderne, men som samfund har vi ikke fundet ud af, hvordan vi sammen håndterer og finansierer forebyggelsen af skaderne, siger Dragørs borgmester Kenneth Gøtterup (K).
Spørg Os - Formular
_
Borgmestrene mener ikke, at nytteprincippet giver en fair fordeling af regningen i hovedstadsområdet, for her er installationer, der indirekte vil ramme alle borgere, hvis de bliver ramt af stormflod. Stormfloden vil altså ramme langt flere, end de, der skal betale for forebyggelsen.
Kommer der eksempelvis en 1000 års-hændelse fra syd, så vil både metroen, Københavns lufthavn, Øresundstunnellen og hovedbanegården bliver oversvømmet. Metroselskabet vurderer, at det vil tage op til to år, før metroen vil kunne køre igen, hvis en station bliver oversvømmet.
- Det er helt klart en reel frygt, at metroen risikerer at blive oversvømmet. Da stormen Bodil kom for 10 år siden, så var det bare få centimeter fra, at vandet nåede ned i metrostationen på Christianshavn, og det ville jo få kolossal betydning for hele infrastrukturen i København, hvis det skulle ske, siger Line Barfod.
(Artikel fortsætter under grafikken)
Skulle metroen bliver ramt, så ville dens trafik i stedet skulle flyttes over på veje og cykelstier, og det vil resultere i endnu værre trængsel og køkørsel, end der i forvejen er i dag omkring hovedstaden.
Derfor mener de fire borgmestre, at mange flere reelt vil have nytte af stormflodssikringen, end dem der har ejendomme, der vil blive oversvømmet, og som ifølge nytteprincippet skal betale.
- Vi er så mange borgere, som er afhængige af, at der ikke kommer vand ind ved en 100- eller 1000 årshændelse. Så derfor kunne vi godt tænke os, at vi alle er med til at give vores bidrag til det her, siger Hvidovres fungerende borgmester Søren Friis Trebbien (K)
- Staten må komme med et bud på en fair finansiering, så vi kan få sikret vores byer og kyster, siger Line Barfod (EL).
Myndighedsbehandlingen skal forenkles
Udover finansieringen af det store stormflodsprojekt, så mener borgmestrene også, at myndighedsbehandlingen af store stormflodsprojekter bør ændres.
Selvom de fire kommuner arbejder på et fælleskommunalt projekt, så skal hver kommune nemlig miljøundersøge og ansøge om tilladelse til at gennemføre de dele af projektet, der er i deres egen kommune.
Det er nødvendigt, at vi får afbureaukratiseret myndighedsgodkendelsen
Og hvordan gør man egentlig det, når man eksempelvis skal lave to portløsninger under Amagermotorvejen, og hvor lukningen af hver enkelt port ikke stopper vandet mod at strømme mod København, men lukningen af dem begge kan stoppe vandmasserne, og den ene portløsning skal laves i Hvidovre Kommune, og den anden skal laves i Tårnby Kommune. Og samtidig beskytter portene borgerne i en helt tredje kommune.
- Hvis vi ikke laver en fælles sikring, så vil vandet trænge ind. Vand finder vej, det ved vi alle sammen, siger Søren Friis Trebbien.
- Vi kan jo ikke lave hver vores kystsikring. Vi er nødt til at gøre det i et samarbejde, og derfor skal det også være én fælles miljøvurdering af de samlede miljøkonsekvenser for alle de anlæg, vi laver på tværs af kommunerne. Det giver ingen mening at sige, at hvert anlæg skal vurderes for sig, siger Line Barfod.
- Det er nødvendigt, at vi får afbureaukratiseret myndighedsgodkendelsen, for det vil gøre det lettere at lave sådan nogle tværkommunale løsninger, siger Allan S. Andersen.
