XMR står for en kryptovaluta, der især benyttes af IT -kriminelle. Kravet lyder på 600 .000 dollars, lidt over 4 millioner danske kroner.
- Man er under et ekstremt pres som ledelse, siger Michael Sjøberg.
Han beslutter sig for at markere over for hackerne, at deres tone er blevet for hård. At de ikke mener, at det er en konstruktiv tilgang.
- Vi ender med at anbefale, at vi skal trække en streg sandet. Vi skriver til hackerne, at de skal holde op med at true, og at det er helt afgørende for, om vi kan nå frem til en aftale, siger Michael Sjøberg.
Rook kommer ligesom mange andre hackergrupper fra Rusland. Konflikten i Ukraine betyder, at de har rimelig frit spil, så længe de nøjes med at genere Vesten. Mange virksomheder ender faktisk med at betale en stor løsesum for at få deres data fri igen. DI så gerne, at politiet fik bedre mulighed for at bekæmpe de IT kriminelle.
- Allerhelst så vi, at man fik markant flere ressourcer til at opklare de her sager. Opklaringsprocenterne er jo forsvindende små, siger Andreas Holbak Espersen, DI.
Dropboxen
Parallelt med forhandlingerne forsøger teknikerne at undersøge, om de kan finde ud af, hvor hackerne har gemt de data, de har stjålet fra Rosendahl. Arbejdet bærer frugt. Michael Sjøberg husker tilbage:
- Vi begynder at have en idé om, hvor de har stjålet data til. Kan vi gøre et eller andet, som afskærer dem fra adgangen til den stjålne data?
Det lykkes teknikerne fra CSIS at opsnuse, at hackerne har gemt Rosendahls fortrolige data i en konto hos tjenesten Dropbox. De kontakter virksomheden, der driver tjenesten.
Men de ved stadigvæk ikke, om hackerne har kopieret data, og derfor har mulighed for at lække de fortrolige data på internettet.
Vi skal være sikre på, at de ikke har taget back-up. I bund og grund, og det er jo også derfor, at selve kommunikationen med geringsmændene er så sindssygt vigtig, siger Michael Sjøberg.