Paramediciner frustreret over biler, der ikke flytter sig - ny kampagne skal opdrage bilister

Trængslen på Hovedstadens vejnet er steget markant de seneste år. Det samme er antallet af ulykker. Det skaber ofte lange køer. Men det skaber også problemer for de udrykningskøretøjer, der har brug for at komme hurtigt frem i trafikken. Derfor bliver der nu skudt en stor, fælles trafikkampagne i gang.

Det er tidlig morgen ved opgang 52 på Herlev Hospital. Paramediciner Kim Nicolaisen og læge Egon Godthaab Hansen får sig en kop kaffe, inden de skal i gang med at forberede sig på dagens hektiske program.

quote Det giver meget mere sikker udrykningskørsel, så jeg håber og tror virkelig, at danskerne vil tage det til sig.

Mikkel Bøhm, vagthavende, Beredskab Øst

Som paramediciner og læge bemander de en af Region Hovedstadens akutlægebiler, som hver dag med fuld udrykning zigzagger sig igennem trafikken for at redde menneskeliv.

- Det kan betyde forskellen på liv eller død, om vi kommer hurtigt igennem trafikken på motorvejene, siger Kim Nicolaisen til TV 2 Kosmopol.

Kort tid efter kommer dagens første nødopkald.

En kvinde med overhængende fare for et hjertestop skal fragtes fra Herlev Hospital til en specialafdeling på Gentofte Hospital.

Derfor gælder det om at komme igennem trafikken smidigt og hurtigt med fuld udrykning.

Men alt for tit er trafikken på motorvejen et problem.

- Jeg har kørt udrykning i en del år og synes klart, at det er blevet værre. Der er flere biler end tidligere, og mange gange må vi ligge bag biler, som ikke flytter sig. Enten ser de os ikke, eller også hører de os ikke. Og det undrer mig, fordi jeg synes nu ellers, at vi støjer og blinker rimeligt meget, siger Kim Nicolaisen. 

På Gladsaxe Brandstation oplever de også problemer med at komme frem i trafikken med deres brandbiler.

- Vi oplever nogle gange, at nogen laver pludselige opbremsninger eller svinger ud foran os på motorvejen. Det skaber altså nogle meget farlige situationer. Vi vil helst bare glide smidigt igennem trafikken, siger vagthavende i Beredskab Øst, Mikkel Bøhm.

På grund af udrykningskøretøjernes stigende udfordringer lancerer Vejdirektoratet i samarbejde med politiet, ambulancereddere og brandfolk i hovedstadsområdet de næste dage en stor kampagne, som skal lære bilister en ny måde at reagere på, når de hører sirener og ser blå blik.

(Artiklen fortsætter efter videoen.)

I kampagnevideoen fra Vejdirektoratet kan man se, at bilister skal skabe en transportkorridor for ambulancer, brand- og politibiler.

Både brandfolkene i Gladsaxe og paramedicinerne i akutlægebilen i Herlev håber, at kampagnen vil forandre folks reaktionsmønstre på motorvejene.

- Ligesom Moses i biblen, der delte havet med sin stav, ville jeg ønske, at udrykningskøretøjer kunne få bilerne til at trække til hver sin side og skabe plads i midten, siger Kim Nicolaisen.

Et ønske, som deles af den vagthavende i Beredskab Øst.

- Det giver meget mere sikker udrykningskørsel, så jeg håber og tror virkelig, at danskerne vil tage det til sig, siger Mikkel Bøhm.

(Artiklen fortsætter efter videoen.)

I Beredskab Øst har de filmet denne video, hvor man kan se, hvordan det fungerer i praksis.

Den nye metode med transportkorridoren på midten af motorvejen, bliver allerede brugt flere steder i Europa. Blandt andet i Tyskland, hvor den længe har været obligatorisk viden for bilisterne.

Udviklingen af ulykker og trængsel på motorvejene

  • Ifølge Vejdirektoratet er trængslen steget betydeligt de seneste år.

  • Det gør sig særlig bemærket i Storkøbenhavn, hvor landets fem mest trafikerede motorveje ligger. For eksempel bruger trafikanterne i nordgående retning på Køge Bugt Motorvejen på en gennemsnitlig hverdag mere end 20 minutters ekstra rejsetid på at komme frem, alene på Køge Bugt strækningen, end hvis der ingen trafik havde været (målt i september 2021).

  • Den øgede trængsel har fra 2013 til 2019 medført en stigning i antal af ulykker på hele 76 procent på motorvejene. Og udover de tragiske personskader er det også dyrt for samfundet.

  • Kødannelse ved samtlige uheld på danske motorveje koster ifølge Vejdirektoratet næsten en halv milliard kroner årligt. Det er værst, når uheldet sker på de storkøbenhavnske motorveje.

  • En kø ved bare ét uheld på Motorring 3 koster eksempelvis cirka 650.000 kroner. Til sammenligning koster en kø på Holbækmotorvejen 293.000 kroner.

  • Trafikken på de danske veje blev kraftigt reduceret i forbindelse med covid-19, men er nu tilbage på niveau med 2019, hvor trafikken var på sit hidtil højeste.

  • Den danske vognpark er vokset betragteligt over de seneste tyve år og alene fra 2012 til 2019 steg antallet af personbiler med cirka 397.000 personbiler - en tilvækst på 18 procent.

    Kilde: Vejdirektoratet


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik