- We are loud and we are proud.
Sådan lyder det fra ægteparret Kaspar og Lambang Arianto om deres kamp for bedre forhold og flere rettigheder til regnbuefamilier.
Sammen er de fædre til tvillingerne Java og Atlas. Men på papiret er de to familier bestående af en far og et barn hver.
Det er nemlig ikke muligt for ægteparret at få juridisk forældreskab over begge børn samtidigt, sådan som den danske lovgivning er skruet sammen i dag.
Som det er nu, så kan jeg ikke tage mit barn til lægen eller få adgang til mit barns Aula
Netop det kæmper de for at få lavet om på. Kampen fortsatte til årets Copenhagen Pride Parade, hvor regnbuefamilien gik forrest i såkaldte børnepride.
Fik statsministeren i tale
Her fik de lov til at tale med statsminister, Mette Frederiksen (S), hvor parret blandt andet valgte at spørge ind til, hvorfor det i Danmark ikke er muligt for de to fædre at få juridisk faderskab over begge deres børn.
- Det er ikke så meget for vores skyld, men for vores børns skyld. De skal have ret til deres forældre, siger Lambang Arianto til TV 2 Kosmopol efter parrets møde med statsministeren.
- Som det er nu, så kan jeg ikke tage mit barn til lægen eller få adgang til mit barns Aula (skoleintranet, red.), fordi jeg ikke står som juridisk forældre til barnet, fortsætter han.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Juridisk, biologisk og socialt forældreskab
Typer af forældre i regnbuefamilier opdeles ofte i tre kategorier.
De juridiske forældre: To personer, der har de juridiske rettigheder og ansvar for barnet. Det vil sige forældremyndighed, bopæls- og samværsforældre. At være juridisk forældre giver adgang til rettigheder som barsel, adgang til post om barnet og arveret, men også mindre ting i hverdagen som registrering i Aula og deltagelse i forældremøder.
Sociale forældre: De personer, der ikke har juridisk forældreskab, men som stadig har en forældrerolle i barnets liv.
Biologiske forældre: De personer, der biologisk gør graviditeten muligt.
Hvad svarede statsministeren?
- Hun svarede, at de gerne vil se på mulighederne for at få os registreret som én familie, men der er nogle udfordringer omkring kommercielle surrogater. Det skal foregå etisk korrekt, svarer Kaspar Arianto og fortsætter:
- I USA kan de finde ud af det, så hvorfor kan vi ikke gøre det i Danmark?, spørger parret uforstående.
I USA varierer lovgivning fra stat til stat. Men de fleste stater såsom Californien, Colorado og Idaho tillader brug af rugemødre samt muliggør forældrene at blive juridiske forældre sammen. Præcis som Kaspar og Lambang Arianto ønsker at blive.
(Artiklen fortsætter efter videoen.)
Nye initiativer på vej
Mette Frederiksen deltog også ved årets Pride-parade. Hun lægger ikke skjul på, at forholdene for regnbuefamilier skal forbedres.
Til TV 2 Kosmopol siger hun blandt andet, at der er nye initiativer på vej.
- Regnbuefamilier er noget, der ligger os meget på sinde. Der er et arbejde i gang, så vi regner med at komme med nogle initiativer på baggrund af det arbejde til den folketingssamling, der snart starter, siger hun til TV 2 Kosmopol.
Statsministeren ønsker ikke at gå i detaljer med, hvilke konkrete tiltag der kunne være på vej.
(Artiklen fortsætter efter videoen.)
Det skal være lettere at være regnbuefamilie
Digitaliseringsminister og minister for ligestilling, Marie Bjerre (V), som TV 2 Kosmopol mødte til Pride-paraden lørdag eftermiddag, kan dog løfte sløret en smule for, hvilke tiltag regeringen vil forsøge at indføre i fremtiden.
Der er blandt andet nedsat en arbejdsgruppe på tværs af ministerier, der skal finde løsninger, som kan gøre det lettere at være regnbuefamilie i Danmark.
- Det er blandt andet kommunikation med det offentlige, der skal forbedres. Eksempelvis påpeger arbejdsgruppen på noget så simpelt som at komme på Aula og få informationer om sit barn der, siger ministeren og forsætter:
- Der peges også på at kunne få sundhedsinformationer om sit barn eller få lov til at give sit navn videre til sit barn. Så der er rigtig mange ting, der kan kigges på.
Far måtte bortadoptere sin datter
Men et lovgivning, som flere regnbuefamilier også drømmer om, er en, der tillader, at et barn kan have flere end to juridiske forældre.
TV 2 Kosmopol har tidligere talt med 25-årige Karla Rosalina, der er født ind i en regnbuefamilie med tre mødre og en far.
Da det i Danmark ikke er tilladt at have flere end to juridiske forældre måtte hendes far, Peter Tudvad, bortadoptere hende til hendes medmor. På den måde fik alle fire forældre en anerkendt tilknytning til Karla Rosalina.
- Det ærgrer mig helt enormt, at vi ikke kan blive anerkendt som familie på den måde, som vi i virkeligheden er, sagde hun til TV 2 Kosmopol.
Derfor har hun kæmpet for, at det i Danmark skal være tilladt at have flere end to juridiske forældre.
(Artiklen fortsætter efter videoen.)
Minister afviser flere juridiske forældre
Men den lovændring ser ikke ud til at blive aktuel. I hvert fald ikke hvis det står til Marie Bjerre.
- Vi vil gerne fastholde princippet om to juridiske forældre. Det vil vi af hensyn til barnet, siger Marie Bjerre til TV 2 Kosmopol.
Ifølge hende er det mere hensigtsmæssigt overfor barnet, hvis der kun er to juridiske forældre, i tilfælde af at der opstår konflikter mellem forældrene.
- Det er det simpelthen af hensyn til konflikt. Allerede i dag med to juridiske forældre kan det være meget vanskelligt at lave deleordninger, siger hun.
Karla Rosalina har fortalt os, at det i stedet ville give mere ro i hendes familie, hvis det var tilladt at have flere juridiske forældre. Giver det ikke mening at tillade flere end to juridiske forældre til et barn med opvækst som hende?
- Vi mener, at det er bedst at fastholde princippet om to juridiske forældre, men vi synes, at det er fornuftigt at have en eller to sociale forældre ved siden af. Det, tror jeg, er den rigtige måde at gøre det på, svarer Marie Bjerre (V).
