Frygten er der altid.
Selvom det er et år siden, at Sofie flygtede fra sin voldelige ekskæreste, så får hun aldrig nogensinde sit gamle liv tilbage.
- Jeg har sagt farvel til alt, jeg kender og elsker, og jeg skal til at starte forfra. Jeg skal have et nyt navn, fortæller Sofie til TV 2 Kosmopol.
Sofie er ikke hendes rigtige navn, men et dæknavn, der skal bruges til at sløre alle spor om hendes identitet.
I dag bor hun på krisecenter - på flugt fra sit sin voldsudøver - og frygter hver dag, at han vil finde hende.
- Han er ekstremt farlig for mig. Jeg er i livsfare, hvis han finder mig.
For ofre for partnervold er volden og den psykiske terror langt fra forbi, når forholdet sluttes. Faktisk er det farligste tidspunkt for en kvinde i et voldeligt forhold, når hun bryder forholdet. De seneste 25 år har partnerbrud været medårsag til næsten en tredjedel af de knap 300 partnerdrab mod kvinder, har en gennemgang af samtlige drab begået i Danmark vist.
Volden eskalerede hurtigt
Sofie beskriver sit liv før volden som et stabilt og godt liv.
- Jeg havde gode relationer, et fast arbejde og et dejligt hjem.
Men alt det blev smadret, da hun mødte manden, hun i dag er på flugt fra.
- Vores forhold eskalerede hurtigt og var ekstremt præget af fysisk vold og psykisk vold og kontrol, fortæller hun.
Der bliver givet forholdsvis få tilhold. Og samtidig ser vi, at der er en hel del tilhold, der bliver brudt
Det lykkedes hende at flygte og tage på krisecenter. Men det fik ikke ekskæresten til at stoppe med at kontakte hende.
- Det føles ikke, som om man nogensinde har et roligt øjeblik. Jeg har også, føler jeg, været nødsaget til at søge våbentilladelse til at må bære peberspray. For bare at kunne føle mig en lille smule tryg, når jeg går på gaden.
I løbet af de mange måneder på krisecenter gik det op for hende, at det er ofrene, der får ødelagt deres liv, og ikke voldsudøverne.
Det er også derfor, hun har valgt at fortælle sin historie.
- Jeg synes, at det er utroligt vigtigt at få fokus på, at det er mændene og voldsudøverne, der skal tage konsekvensen af det her, og ikke kvinderne og ofrene.
Har ikke anmeldt ham
Sofie kan ikke bo i sikkerhed på et krisecenter for evigt.
Snart skal hun begynde et nyt liv med et nyt navn på en hemmelig adresse. Hun er vred over, at det er hende, der har skullet give slip på alting.
- Hans liv og hans hverdag fortsætter på samme måde, som den gjorde før alt det her. Fordi jeg har valgt ikke at lægge anmeldelse på ham.
Sofie er langt fra det eneste offer for partnervold, der ikke vil anmelde overgrebene, mener både Dansk Stalking Center og hjælpeorganisationen Danner.
Og det kan der være en god grund til. Systemet fungerer nemlig ikke nødvendigvis for ofrene:
- Der bliver givet forholdsvis få tilhold. Og samtidig ser vi, at der er en hel del tilhold, der bliver brudt, siger Winnie Alim fra Danner til TV 2 Kosmopol.
Bare det, at han kommer tæt på mig en gang, kan jo ende fatalt.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Brud på tilhold
Tal fra Rigspolitiet viser, at der over de seneste år har været en massiv stigning i antallet af brud på tilhold.
I 2017 blev der registreret små 3000 brud på tilhold. I 2022 var det tal steget til knap 7300.
Sofie mener ikke, at strafferammen er høj nok, eller at et polititilhold vil have tilstrækkelig betydning for hendes sag:
- Det polititilhold, man giver den dag i dag, fortæller ham, at han ikke må komme tæt på mig. Men der er ligesom ikke rigtig noget håndgribeligt, der håndhæver det. Og bare det, at han kommer tæt på mig én gang, kan jo ende fatalt.
Vil have gps-tracker
Sofie ville ønske, at der fandtes en lovgivning, der passede bedre på ofre som hende selv.
Samme melding lyder fra Danner og Dansk Stalking Center:
Her ser man gerne muligheden for en såkaldt omvendt overfaldsalarm, der er en fodlænke med gps som voldudøveren skal bære. Den udløser en alarm til politiet, hvis personen kommer inden for en given afstand af sit offer.
Gps-fodlænken er indført i Norge, hvor i alt 102 nordmænd indtil videre fået pålagt at bære den omvendte overfaldsalarm, og samtlige disse personer har efterfølgende overholdt deres tilhold, oplyser norsk politi.
- Man flytter byrden fra kvinden over på voldsøgeren, så han bliver begrænset i sin adfærd, i stedet for, at det er den voldsudsatte kvinde, der skal begrænses, siger Winnie Alim fra Danner.
Sofie er heller ikke i tvivl om, at hun ville have modet til at anmelde sin ekskæreste til politiet, hvis gps-fodlænken fandtes i Danmark.
- For så ville jeg føle mig tryg i at vide, at det var ham, der bar ansvaret.
De seneste år er knap 3000 kvinder hvert år kommet på krisecenter, viser tal fra Danmark Statistik. Det er dog langt flere, der udsættes for psykisk og fysisk vold, som det kræver professionel hjælp at bryde med, lyder det fra Danner.
Sofie er et dæknavn. Redaktionen er bekendt med hendes rigtige identitet.
