En ny weekend banker på døren, og derfor er det den perfekte mulighed for at komme ud og bevæge sig lidt.
Og hvilket bedre sted til det end i skoven?
Derfor vil vi sammen med Jakob Bredsdorff Frederiksen, der er biolog for WWF Verdensnaturfonden, vise jer, hvordan I kan komme ud i skoven og gøre den til den perfekte legeplads.
Den første sjove leg, som I kan begive jer ud på er en gætteleg.
Her skal I dele jer op i to hold. Det ene skal bevæge sig ud i skoven og finde små ting fra skoven.
Artiklen fortsætter under billedet...
De ting, der bliver fundet i skoven, skal puttes ned i en stofpose. Her er det vigtigt at være kreativ, så det rigtig kan blive svært for det andet hold. Dunhammere, grene og svampe er perfekte at putte i posen.
Derefter skal det andet hold gætte hvad der er nede i posen af sjove ting og sager.
Husk og find
Leg nummer to er en klassisk huskeleg. Her skal I tage nogle ting, som findes rundt omkring i skoven. Saml tingene sammen på et tæppe, og dæk det til med stofposen fra tidligere.
Derefter får alle en mulighed for at kigge på tingene i 30 sekunder, før tingene bliver dækket til igen. Når de 30 sekunder er gået, skal alle ud og finde ting, der ligner de ting, som ligger under tæppet.
Jakobs grønspættebog
Det er altid sjovt at kunne fortælle lidt om det, man finder i skoven, og man behøver ikke at være verdensmester i naturhistorier, for at kunne krydre en skovtur med små spændende historier omkring det man finder.
Det er altid en god ide at have en lille grønspættebog med, som man kan slå de ting op, man finder på turen – det er også hyggeligt at gøre sammen og måske endda gå på jagt efter forskellige ting sammen.
Her er et par historie, som du kan tage med dig ud i naturen næste gang i skal ud og nyde naturen med familien eller venner.
Eg
Agern er egetræets frugter, der er en nød som sidder i en lille skål. Det er sjovt at tænke på at de små agern kan blive til skovens mest majestætiske træer, hvis de får lov at spire og gro. Egetræer er de ældste træer vi har i Danmark, og det ældste egetræ (Kongeegen Jægerspris) er over 1500 år. Det er fascinerende at tænke på at de ældste egetræer har været unge træer, dengang vikingerne beboede Danmark. Men det er dog langt fra alle agern som når at blive til træer for flere dyr har nemlig de næringsrige agern på menuen.
Det er dyr, som egerne, mus og skovskader. De agern som bliver spist bliver naturligvis ikke til nye smukke egetræer, men faktisk er skovskaden med til at sprede egetræer langt væk fra det egetræ, som agernet kommer fra. Det er fordi skovskaden er meget flittigt med at lave depoter til vinteren, med agerer som den graver ned forskellige steder, men skovskaden er også lidt glemsom så den kan glemme, hvor den har gemt sine ageren, og i stedet for at blive spist, kan agernet spire og blive til et nyt egetræ. På den måde er den flittige og glemsomme skovskade med til at sprede egertærer i skovene.
Bøg
Bøgetræets frugt kaldes for bog, det er små nødder som har en trekantet form, som sidder to og to en i lille skål med trekantede.. som har pigge. Bog er et vigtigt føde grundlag for mange skovens beboere. Særligt mus og fugle nyder stor gavn af bøgens frugter. Der er lille fugle som er så glad for at spise bog at den på dansk har fået navnet bogfinke. Bogfinken er nem at genkende på sin karakteristiske stemme.
Ahorn
En af skovens sjove frø stammer fra ahorntræet, som spreder dens frø takket være de små, lave små vinger som ahornfrøet sidder på. Ahornfrøet kan derved svæve gennem vinden takket være vingerne, der bliver grebet af vinden.. Når et ahornfrø spirer og får fat går det stærkt med at kæmpe sig om fra skovbundes mørke mod lyset. Et ungt ahrontræ kan vokse op til to meter om året.
Fjer
Fugle er de eneste nulevende dyr, som har fjer, og fjer er en af de væsentligste årsager til at fugle kan flyve. Fjer har en konstruktion, som selv de dygtigste ingeniører kun kan være imponerede over, da fjer er både lette og samtidige super gode til at styre luftstrømmen med når de flyver. Man kan selv se lidt nærmer på fjerens struktur, hvis man kan finde en fjer ude i naturen.
Prøv med fingrene forsigtigt at skille fjeren ad uden at ødelægge den. Her vil I kunne mærke de fine stråler, som sidder fast på skaftet i midten af fjeren, ligsom som tynde sidegrene. Ved at stryge fjeren mod spidsen igen, kan man samle fjeren igen, som var de små lynlåse. Det skyldes at strålerne er udstyret med nogle endnu mindre bi-stråler, som har små kroge, der holder fast i hinanden så fjeren på den måde kan blive tæt igen hvis den bliver rodet. Det er smart!
Dunhammer
Når man finder en dunhammer, som tit gror ved søbredder eller vådområder, er det den flotte dybt brune og let genkendelige blomst, man først får øje på. Dunhammeren blomstrer i løbet af juni og juli, og lader sine blomster stå til, langt ind i vinteren, inden den spreder sine frø. Dunhammerblomsten består dels af den brune tykke aflange del, som er hunblomsten. På toppen sidder den tyndere hanblomst, der om sommeren er mere gullig og om vinteren mest ligner en visnet pind. Dunhammerblomsterne bestøves ved vindbestøvning.
Den flotte hunblomst kan indeholde over 100.000 frø en enkel hun blomst. I løbet af vinteren ser det ud som om at dunhammeren eksploderer som en fjerpude, der gået hul på ved en pudekamp. Hvert lille frø sidder fast på nogle svævehår, som gør at de kan blive ført med vinden over store afstande. Lander et dunhammerfrø på en fugtigt mudderplet, vil det spirer til foråret.
Kilde: Jakob Bredsdorff Frederiksen, biolog for WWF Verdensnaturfonden
Den, der har fundet flest rigtige ting har vundet! Det gælder også om at være hurtigt tilbage med de rigtige ting, så pulsen kommer også i gang under denne her leg.
Artiklen fortsætter under billedet...
Denne leg er perfekt til at få gang i de små grå for at memorere, hvilke ting der gemmer sig under tæppet. Samtidig får I også et lille indblik i, hvad der gemmer sig på den danske skovbund.
