Derfor drøfter eksperterne nu mulige løsninger, så vores kulturarv og andre milliardværdier i hovedstaden ikke går tabt i oversvømmelser og efterfølgende angreb af svamp og andre mikroorganismer, som det blandt andet skete i Prag i 2002.
»Det er oplagt, at især Københavns Havns nordlige ende med tiden bør sikres bedre«, siger Kystdirektoratets klimaekspert, ingeniør og kystteknisk chef Per Sørensen til Politiken.
Han understreger, at der kan gå mange år, før det bliver nødvendigt. Men problemet er fremrykket, fordi nye resultater i klimaforskningen peger på, at man hidtil har undervurderet tempoet i vandstandsstigningerne.
I stedet for stigninger på 18-59 cm frem mod år 2100, som FN's Klimapanel anslog i 2007, regner mange nu med op mod 1 meter, især fordi tempoet i afsmeltningen af indlandsisen er eskaleret.
Chefingeniør Karsten Mangor fra konsulentfirmaet DHI peger ligeledes på Nordhavnen som mest udsat: Når en storm fra vest og nord presser vand ned gennem Øresund, skal det gennem den smalle lavvandede passage Drogden Tærsklen ved Saltholm og Øresundsbroen. Er stormen kraftig nok, og er det samtidig højvande, vil en del af vandet uvægerligt søge ind i Københavns Havn.
»Og så beskytter molerne på hver sin side af Trekroner-fortet ikke København tilstrækkeligt«, fremhæver Karsten Mangor til Politiken.
Også konsulentfirmaet Cowi har analyseret beskyttelsen af København. Men de resultater offentliggøres først, når de københavnske politikere om få uger fremlægger en samlet klimatilpasningsplan for hovedstaden. Ifølge Politikens oplysninger vil den også indeholde initiativer til at sikre især de nordlige dele af havnen bedre.
