Øget pres på teststederne - tider kan være svære at få

Der kan være lange ventetider til at booke en PCR-test i region hovedstaden. Nu justerer man efter behovet. Copenhagen Medical opskalerer deres testcentre.

Sæsonen for julefrokoster nærmer sig, og lige nu oplever flere teststeder både i Region Hovedstaden, at der er øget efterspørgsel på testtider. 

Lige nu risikerer borgerne, at der især til PCR-test kan være længere ventetider, når man vil booke en testtid. Det er især på de små teststeder, hvor der kan være flere dages ventetid. 

Man kan derfor blive nødt til at forsøge at finde en tid lidt længere væk end ens nærmeste teststed, hvis man har travlt med at blive podet.

- Nogle steder er der kø til testtiderne, men der er tider rundt omkring i regionen. Der er masser af ledige tider til nær-kontakter, men de andre tider kan være svære at få., siger Pernille Lohse, der er chef for Testcenter Danmark i Region Hovedstaden.

Region Hovedstaden er ikke i gang med at opskalere, da de lige nu har kapacitet til at teste cirka 56.000 borgere om dagen. De er til gengæld i gang med at tilpasse kapaciteten til det nuværende behov så godt som muligt.

- Vi kan se, at der er brug for lidt flere tider til børn, fordi skolerne er åbne nu. Det var de ikke i forsommeren, og børn skal testes mere. Lige nu kan vi se at alle tiderne til nære kontakter ikke bliver brugt. Vi er ved at justere til inden for den kapacitet, vi har, siger Pernille Lohse.

Testcenteret ved Ofelia Plads
Testcenteret ved Ofelia Plads
Foto: TV2 Lorry

Copenhagen Medical er klar

Hos Copenhagen Medical, der står for kvik-teststederne oplever de, at flere end de havde regnet med lader sig teste. Derfor opskalerer de nu kapaciteten på teststederne, så de er klar til at teste endnu flere borgere om dagen.

- Vi har nærmest dag for dag kunne være, hvordan behovet er steget. Derfor har vi pres på. Vi følger situationen nøje, siger Trine Baadsgaard, der er presseansvarlig hos Copenhagen Medical.

Copenhagen Medical er i gang med at øge kapaciteten med flere teststeder i Region Hovedstaden, hvor de er klar til at teste flere tusinde om dagen. De har derfor også kontaktet tidligere medarbejdere, for at hyre dem ind til en omgang mere på teststederne.

- Lige nu skal vi kunne teste 34.000 borgere om dagen. Vi er for en uge siden blevet bedt om skalere op til dobbelt størrelse, siger Trine Baadsgaard.

Alene i København er der for eksempel kapacitet til at teste 12.500 på Ofelia Plads og 6500 på Vor Frue Plads. 

Ved Frederiksbergcenteret er der plads til 3500, og i  Hørsholm er der kapacitet til 2200, mens der i Herlev er plads til 800 og 1100 i Ølstykke 1100.

Teststedet på Ofelia Plads med kapacitet til at teste 12500 om dagen.
Teststedet på Ofelia Plads med kapacitet til at teste 12500 om dagen.
Foto: TV2 Lorry

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik