Pludselig steg et flammehav op samme sted som før har brændt i over ti uger

Søndag eftermiddag stod flammerne op fra Solum affaldsanlæg i Roskilde. For knap tre år siden brændte samme anlæg i over ti uger, som ledte til en politianmeldelse af virksomheden.

Søndag eftermiddag fik flere bilister på Holbækmotorvejen sig en brandvarm overraskelse mellem frakørsel 10 og 11 i udkanten af Roskilde by.

Her ragede en kraftig sort røg sig op over motorvejen, da der var opstået brand ved affaldssorteringen Solum på Vestre Hedevej, der ligger ved siden af motorvejen.

Branden startede i en bunke træ, og derefter bredte den sig til endnu en bunke træ tæt ved, oplyser Lars Robetje, der er beredskabsdirektør i Roskilde Brandvæsen til TV 2 Kosmopol.

På kort tid udviklede branden sig til et flere meter højt flammehav, der kunne ses tydeligt af bilister på motorvejen.

(Artiklen fortsætter efter videoen.)

Ikke første gang

Den hurtigspredende ild vækkede med det samme minderne hos beredskabet om en voldsom brand i helt samme affaldsanlæg for knap tre år siden.

- Da vi har erfaring derfra, så indkaldte indsatslederen massive styrker til branden søndag, fortæller Lars Robetje.

Brandvæsenet fik hjælp af Jyllinge Beredskab, 4K Beredskab og Beredskabstyrelsen fra både Hedehusene og Næstved.

(Artiklen fortsætter efter videoen.)

Det brændte i over ti uger

Indsatslederen fra Roskilde Brandvæsen havde nemlig ikke glemt, da det brændte i over ti uger ved samme affaldsanlæg.

Tilbage i september 2020 udviklede en brand sig i en kæmpemæssig affaldsbunke hos netop virksomheden Solum. 

quote Hvis affaldsbunken var lige så stor som sidst, så havde vi også haft samme situation som sidst.

Lars Robetje, beredskabsdirektør, Roskilde Brandvæsen

Affaldsbunken, der indeholdt 30.000 tons haveaffald, brændte i over ti uger før det omsider lykkedes Roskilde Brandvæsen at slukke ilden.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Den 30.000 tons store affaldsbunke brændte i over ti uger i 2020.
Den 30.000 tons store affaldsbunke brændte i over ti uger i 2020.
Foto: Daniel Tronholm/Privatfoto

Den længerevarende brand fik Roskilde Kommune til at politianmelde Solum, da kommunen havde mistanke om, at Solum havde opbevaret brændbart materiale uden at ansøge om tilladelse, og at reglerne om brandsikkerhed derfor ikke er overholdt. 

Det, mente Roskilde Kommune, var årsagen til, at den branden var så omfattende og langvarig.

Lært lektien

Det skulle dog vise sig, at branden søndag eftermiddag ikke skulle blive lige så voldsom som den i 2020. Klokken 18.00 omkring tre timer efter branden var brudt ud, så havde Roskilde Brandvæsen fået kontrol over branden.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Branden søndag eftermiddag sendte kraftige røgskyer ind over motorvejen.
Branden søndag eftermiddag sendte kraftige røgskyer ind over motorvejen.
Foto: Presse-fotos.dk

Og det skyldes ifølge Lars Robetje, at Solum har valgt at følge brandvæsenets anbefalinger siden branden i 2020.

- Området er blevet arrangeret efter vores anvisninger. Det virker til, at virksomheden har overholdt vores krav og tiltag, så derfor har vi hurtigt kunne slukke branden, siger han til TV 2 Kosmopol og tilføjer:

- Det forhindrer ikke brand, men vi får meget bedre indsatsmuligheder, når de følger vores anvisninger.

Han pointerer blandt andet, at affaldsbunkerne er markant mindre i anlægget, og det giver brandvæsenet bedre mulighed for at slukke branden.

- Der har også været større afstand mellem bunkerne, som gør at vi nemmere kan komme til, hvis ulykken sker, siger han.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Solum brand politianmeldelse brandvæsen affaldsbrand Roskilde politianmeldt
Billeder fra branden på Solum i maj 2023.

Kunne have været lige så voldsom

Ifølge ham kunne branden søndag eftermiddag have udviklet sig lige så voldsomt som branden gjorde i 2020, hvis ikke der var sket ændringer hos virksomheden.

- Netop fordi branden var så overtændt, da vi kommer derud, så kunne det have gået lige så galt, siger han og slår fast:

- Hvis affaldsbunken var lige så stor som sidst, så havde vi også haft samme situation som sidst.

I indslaget herunder kan du se, hvordan det så ud, da affaldsbunken brændte i 2020:

Kort nyt

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik