Roskilde barsler om planer for massevis af boliger i bymidten

Roskilde Kommune vil have flere boliger i bymidten - og nu har de fundet stedet, hvor det skal ske.

Et gigantisk område på 28.000 kvadratmeter skal blive til boliger, hvis det står til Plan- og Teknikudvalget i Roskilde Kommune.

Foruden de mange kvadratmeter bolig er der også plads til 4.000 kvadratmeter erhverv.

Det står klart, efter udvalget har behandlet en helhedsplan for området, som nu skal realiseres til en egentlig lokalplan.

Det skriver Roskilde Kommune i en pressemeddelelse.

Her ses tegninger af de foreløbige planer for området. Tegningen vises fra Jernbanegade.
Her ses tegninger af de foreløbige planer for området. Tegningen vises fra Jernbanegade.
Foto: Roskilde Kommune

Helhedsplanen er allerede blevet drøftet på et fællesmøde med grundejer, beboere og udviklere, og dermed er bymidten nu langt tættere på flere boliger i bymidten.

Fakta

Helhedsplanen, som også skal behandles af byrådet, bliver grundlag for den videre udvikling af Ringstedgade, herunder et lokalplanforslag og et kommuneplantillæg.

 

Arbejdet med lokalplanen vil ske i en dialog med de udviklere, som skal stå for at få området bebygget.

 

Hvis udviklere præsenterer projekter, der kan gøres til virkelighed inden for helhedsplanen, bliver der mulighed for at bygge på to grunde i området.

 

Kilde: Roskilde Kommune

- Helhedsplanen viser os en mulig samlet løsning for områdets bebyggelse, vej- og stiforbindelser, parkering og opholdsaresaler, siger Thomas Breddam, som er formand for Plan- og Teknikudvalget i Roskilde Kommune.

- Det er tydeligt, at området kan have en højere udnyttelse af arealerne end i dag og give mange attraktive boliger tæt på bymidten, tilføjer han.

I følge Thomas Breddam har udvalget haft fokus på, at nye bygninger i området, der strækker sig på den vestlige side af Ringstedgade mellem Jernbanegade og Søndre Ringvej, skal passe til den øvrige by i størrelse og udseende.

- Samtidig er der arbejdet med med færre ind- og udkørsler til området, som også tilgodeser bløde trafikanter. Parkering skal fortrinsvist være i kælder, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik