Vanvidskørsel: Kørte slalom med 190 km/t

31-årig mand er blevet sigtet for farlig kørsel på motorvej og kan se frem til ubetinget frakendelse af førerretten samt en betydelig bøde.

Tirsdag aften standsede politiet en 31-årig mand fra Ishøj på Køge Bugt Motorvejen i Solrød Strand.

De havde målt ham til at køre 190 km/t, hvor man højst må køre 110 km/t, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Derudover havde den 31-årige været til fare for de andre billister, da han kørte slalom og skiftede vognbane højre om.

Politiet sigtede den 31-årige for hastighedssagen og den farlige kørsel. Han kan forvente, at der i sagen vil blive nedlagt påstand om ubetinget frakendelse af førerretten og en betydelig bøde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik