Sabine undrer sig:
Hvad er der sket for Allans (u)mulige adoption af Laura?
Husker du sagen om Allan, der ikke måtte adoptere Laura på grund af regler uden betydning for deres forhold? Minister har i nu to omgange lovet handling, men er der overhoved sket noget i praksis?
I videoen ovenfor fortæller Allan og Laura om deres kamp for at få godkendt en adoption. Videoen er fra september 2021
For to år siden lavede TV 2 Kosmopol historien om Laura Kabell Lundberg, der siden hun var to år gammel havde haft Allan Erik Mortensen som sin far.
Allan Erik Mortensen er ikke Laura Kabell Lundbergs biologiske far, men på trods af at han har været i Laura Kabells Lundbergs liv i over 25 år, må han ikke få lov til at adoptere Laura Kabell Lundberg, fordi far og datter ikke lever op til reglerne om stedbarnsadoption.
Grunden til, at Allan Erik Mortensen ikke kan adoptere Laura Kabell Lundberg, er, at de ikke har boet sammen i en sammenhængende periode på minimum to et halvt år. Det kræver det, for at man kan få lov til at stedbarnsadoptere.
Laura Kabell Lundbergs mor og Allan Erik Mortensen boede nemlig slet ikke sammen i den tid, de var kærester.
Minister: Regler skal laves om
Tilbage i 2021 reagerede den daværende socialdemokratiske social- og ældreminister Astrid Krag på historien. Hun lovede TV 2 Kosmopol, at det nu skulle undersøges, om reglerne for stedbarnsadoption kunne laves om, så der ikke skulle opstå situationer som Laura Kabell Lundberg og Allan Erik Mortensens.
(Artiklen fortsætter under afstemningen.)
Spørg Os - Afstemning
_
Da TV 2 Kosmopol fulgte op på historien et år efter, var lovgivningen ikke blevet ændret. Astrid Kragh (S), som på det tidspunkt stadig var social- og ældreminister svarede, at sagen var klar til at blive behandlet i Folketinget:
"Jeg mener fortsat, at vi skal have fundet en løsning for de voksne børn og forældre, der kommer i klemme i de nuværende adoptionsregler, der ikke altid giver mening."
"Ministeriet har lavet det forberedende arbejde, og næste skridt er nu politiske drøftelser om mulighederne for at ændre reglerne, så de passer bedre til de behov, der er. Det forventer jeg, at vi kan tage hul på i den nye politiske sæson, der netop starter op," skrev Astrid Krag til TV 2 Kosmopol i 2022.
Nu er der så gået et år mere, og Sabine Møller fra Amager har skrevet til Spørg Os, for at høre om politikerne har ændret reglerne:
"Er der sket noget nyt på adoptionsområdet siden den artikel/undren I undersøgte i 2021 i forbindelse Laura og hendes ønske om at blive adopteret? Dengang interviewede I Astrid Krag som sagde, at de (politikerne, red.) ville kigge ind i lovgivningen på området i forhold til som voksen selv at kunne bestemme, om man vil adopteres af en anden fungerende forælder end sin biologiske", konstaterer hun.
Det korte svar er nej: Reglerne for stedbarnsadoption er stadig uændrede.
Ny minister tøver
I dag sidder socialdemokraten Pernille Rosenkrantz-Theil på posten som social- og boligminister.
TV 2 Kosmopol har kontaktet Rosenkrantz-Theil for at høre, hvad hun mener om de nuværende regler om stedbarnsadoption, og om de bør laves om, nu da forarbejdet til det er gjort.
Ministeren ønsker dog ikke at stille op til interview, da spørgsmålet ikke har været behandlet politisk. Hun mener, at det er for tidligt at kommentere på en eventuel ændring af reglerne.
(Artiklen fortsætter efter boksen.)
Vær med på Spørg Os siden
Se, hvad vi allerede har svaret på
Stem på ugens udvalgte spørgsmål
Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk
TV 2 Kosmopol har spurgt medlemmer fra samtlige partier i Folketingets Socialudvalg, der behandler lovforslag om adoption.
Tre af de 12 partier i udvalget er vendt tilbage med deres holdning.
Tryk på billedet af hver politiker for at læse, hvad medlemmerne af Socialudvalget synes om reglerne for stedbarnsadoption.
Brigitte Klintskov Jerkel, Konservative
Brigitte Klintskov Jerkel, Konservative
- I Konservative vil vi gøre det nemmere at være familie Danmark. Jeg synes helt klart, at man godt kan kigge på, om det kan gøres smidigere nogle steder, så man ikke forhindrer en familie i at være en familie.
- Vi ser også en diskurs i Danmark om, at børns stemme skal vægte højere. Det er selvfølgelig en stor beslutning med en adoption, men vi er er åbne overfor at drøfte det.
Mara Durhuus, Socialdemokratiet
Mara Durhuus, Socialdemokratiet
- Vi har også fulgt de her historier, og det er noget, vi er meget optaget af. Det er ikke altid hos den biologiske forælder, at man hører til.
- Det er noget, vi vil kigge på. Det her handler jo om mennesker. En ting er, at man har en biologisk forælder, det andet kan jo nærmest være endnu vigtigere.
Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne
Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne
- Der er andre, der står i samme situationer, så vi venter på ministeren. Vi skal sikre, at der er mulighed for at adoptere, selvom de ikke har haft tre års samliv. Vi mangler, at ministeren handler på det.
Lars må heller ikke adoptere
Lars Blumensaadt fra Hundested arbejder aktivt på at få politikerne på Christiansborg til at gøre noget ved adoptionsreglerne. Han er selv ramt af ikke at kunne få lov til at adoptere den unge mand, der siden 2018 har boet hos ham.
- Jeg kalder Michlas min søn. Jeg føler 300 procent, at han er min egen søn, siger Lars Blumensaadt til TV 2 Kosmopol.
Michlas Bruun Larsen flyttede ind hos Lars Blumensaadt efter en svær barndom og ungdom med et dysfunktionelt forhold til sin biologiske mor.
Efter et par år ønskede Michlas Bruun Larsen, at Lars Blumensaadt adopterede ham.Det ville Lars Blumensaadt hellere end gerne.
Familieretshuset afviste dog adoptionen, da den nu 25-årige Michlas Bruun Larsen ikke har boet sammen med Lars Blumensaadt i tre år, inden han fyldte 18 år. Det kræver loven om voksenadoption, det vil sige, hvis man ønsker at adoptere personer, der selv er myndige.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Uddrag af regler og krav for stedbarnsadoption af personer over 18 år
For at kunne adoptere et stedbarn skal man som udgangspunkt være fyldt 25 år. Man skal samtidig som udgangspunkt være mindst 14 år ældre end det barn, man vil adoptere.
Man skal have boet sammen med barnet i tre år, før barnet er fyldt 18 år. Perioden behøver ikke at være i sammenhæng.
For at kunne adoptere en ægtefælles eller samlevers barn er det først og fremmest en betingelse, at adoptionen er til gavn for barnet. Man skal derudover være gift eller leve sammen. Ved vurderingen lægges der vægt på, om man har boet sammen i en sammenhængende periode på mindst 2½ år på ansøgningstidspunktet.
Siden afslaget for omkring tre år siden har Lars Blumensaadt hver eneste måned skrevet til statsminister Mette Frederiksen, Astrid Krag, da hun var social- og ældreminister og nu Pernille Rosenkrantz-Theil, der er social- og boligminister, for at få lov til at blive Michlas Bruun Larsens juridiske forælder.
Nedenfor kan du læse en mail, Lars Blumensaadt har sendt til statsministeren og social- og boligministeren.
Emne: Voksenadoptionsloven
Kære Statsminister & Pernille Rosenkrantz-Theil
Jeg tillader endnu engang at rykke for fremmelsen af voksenadoptionsloven, jeg har nu kæmpet i mere end 2 år for at få sagen op i folketinget.
Astrid Krag lovede, at den nok skulle være lavet inden udgangen af 2022, men nej der sker intet.
Vil ministeren prompte kontakte mig på nedennævnte tlf. nr., så vi kan finde en løsning.
Jeg er så træt af, at denne sag er syltet, I kan tage stilling til mange andre sager på under en uge, men når det drejer sig om noget i ikke får stemmer på, ja så sylter i det.
Kære Statsminister Mette Frederiksen, kom nu ind i kampen, sørg for dine minister laver noget og ikke alt deres Facebook pjat.
Med venlig hilsen
Lars Blumensaadt
Hvilken forskel gør adoption?
Lars Blumensaadt fortæller, at det i høj grad er af følelsesmæssige årsager, at han og Michlas ønsker adoption. Men der kan også være økonomiske fordele ved at blive forbundet juridisk, for loven favoriserer den slags forældre og børn.
Sophie Emilie Lidenstjerne er advokat og stifter af Milaw Advokater, der arbejder med børne- familie- og arveret. Hun forklarer forskellen på at være social forælder fremfor juridisk forælder:
- Juridiske børn er tvangsarvinger. Hvis man er juridisk forælder, har børnene ret til at arve en fjerdedel af det, man efterlader sig i arven, siger Sophie Emilie Lidenstjerne til TV 2 Kosmopol.
For sociale forældre - det vil sige forældre, der ikke juridisk er forældre, men som har forældrerollen - er barnet ikke arveberettet.
Det forhold kan man i nogen grad testamentere sig ud af. Der vil dog stadig være forskelle, når det kommer til den skat og afgift, du skal betale af arven.
- Arveafgiften for juridiske børn lyder på 15 procent. For sociale børn, som dermed ikke er juridiske børn, vil arveafgiften være 36,25 procent, siger Sophie Emilie Lidenstjerne.
Udover det må juridiske forældre give deres børn pengegaver skattefrit op til et vist årligt beløb, det gælder heller ikke for sociale børn.
Lars Blumensaadt har skrevet testamente, så Michlas Bruun Larsen kan arve ham. Men testamentet kan ikke opfylde ønsket om at kunne være i familie med hinanden også på papiret.
Tak til Sabine Møller for spørgsmålet - og for at minde os om at følge op på sagen.
