3F: Derfor nedlagde lastefolk arbejdet i lufthavnen

Ifølge 3F førte utilfredshed med vagtplaner til, at lastefolk i lufthavn lørdag morgen nedlagde arbejdet.

Utilfredshed med vagtplaner var tilsyneladende skyld i, at lastefolkene ved SAS Ground Handling (SGH) lørdag morgen nedlagde deres arbejde i Københavns Lufthavn mellem klokken 07.30 og 09.00.

Det oplyser Henrik Bay-Clausen, der er formand for 3F Kastrup, til TV 2 Kosmopol.

- Så vidt vi orienteret skyldes arbejdsnedlæggelsen primært utilfredshed med dårlige vagtplaner og et krav om, at ledelsen prøver at regne på medarbejdernes forslag, som handler om mere weekendfri og mere faste vagtplaner, som man ved, de gør i andre firmaer i lufthavnen, siger han.

Presseansvarlig for SAS i Danmark, Alexandra Lindgren Kaoukji, oplyser til TV 2 Kosmopol, at arbejdsnedlæggelsen betød, at få fly kom afsted uden bagage og omkring 25 fly blev forsinkede.

- Vi arbejder nu på at få bagagen frem til passagererne, siger hun til TV 2 Kosmopol kort efter klokken 12.00.

Hun afviser samtidig at kommentere på årsagen til arbejdsnedlæggelsen.

- Hvad angår den ulovlige arbejdsnedlæggelse, kan jeg ikke kommentere på sagen. Det er noget, vi tager i et lukket rum og i det relevante forum med lederne.

Skabte bagagekaos midt i højsæsonen

Det er langt fra første gang, at medarbejdere fra SGH, der håndterer passagernes bagage, nedlægger arbejdet i Københavns Lufthavn.

Det er blandt andet sket i både 2021 og 2022. 

I 2021 drejede strejken sig blandt andet om manglende muligheder for at planlægge sin arbejdstid og masser af weekend- og nattearbejde, skrev Ritxau. 

Strejken - der fandt sted i juli i skolernes sommerferie -  førte dengang til flere forsinkelser for SAS-fly og øget ventetid på bagage.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Sådan så det ud i Københavns Lufthavn, da bagagemedarbejderne i vinterferien i 2022 nedlagde arbejdet.
Sådan så det ud i Københavns Lufthavn, da bagagemedarbejderne i vinterferien i 2022 nedlagde arbejdet.
Foto: Presse-fotos.dk

I februar 2022 var den gal igen, da bagagepersonalet i SGH i knap tre døgn nedlagde arbejdet i en "spontan arbejdsnedlæggelse". Denne gang skyldtes det, at medarbejderne var utilfredse med ledelsen.

"Vi beklager DYBT, at I bliver fanget i et spil, der ikke handler om jer, men om ekstremt dårlig ledelse i vores firma", lød det blandt andet i et åbent brev fra de strejkende bagagemedarbejdere i Københavns Lufthavn til de SAS-passager, som måtte rejse på ferie uden bagage. 

Bagagemedarbejderne vendte tilbage til deres arbejde, ad SAS meddelte, at det ville blive betragtet som en opsigelse fra de ansattes side, hvis de valgte ikke at møde på arbejde


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik