Der gik kun få timer, fra borgerne i Stevns Kommune havde modtaget en invitation til borgermøde om fælles varmeløsninger i deres eboks, til de første 700 tilmeldinger var trillet ind, og arrangørerne måtte lukke for tilmelding.
Og det er der en god grund til.
For i Stevns Kommune står fire ud af ti familier over for, at varmeudgifterne stiger med, hvad der svarer til en ekstra månedlig varmeregning. Samme billede tegner sig i resten af landet, og netop derfor er energikrisen det altoverskyggende tema i valgkampen lige nu.
Og mandag aften kunne borgerne så endelig indtage Haarlev Hallerne.
Allerede tre kvarter inden mødestart begyndte folk fra alle kanter af Stevns at strømme ind på halgulvet.
Blandt andre Birgit Voigt, som bor i Strøby Egede:
- Alle frygter jo for de kommende varmeregninger. Jeg vil gerne vide, hvad vi skal gøre, hvis gasprisen fortsætter himmelfarten, eller hvis nu gassen slipper op. Hvad er så fremtidens løsning, spørger hun.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Stevns er en af de eneste kommune i Danmark, som endnu ikke kan tilbyde borgerne fjernvarme, og ligesom størstedelen af Stevns Kommunes indbyggere bruger Birgit Voigt gas. Det seneste halve år er hendes varmeregning firdoblet, fortæller hun:
- Det er jo derfor, der er kommet så mange mennesker i dag – vi frygter alle for vores økonomiske situation i fremtiden.
Overvældende, men ikke overraskende
Samme besked lyder fra Anne Sandgaard, der bor i Store Heddinge. Hun har sat sig til rette midt i salen:
- Vi er lidt spændte på, hvad kommunen siger. For lige nu er gaspriserne jo helt op at ringe. Spørgsmålet er også, hvor længe der er gas endnu? Jeg synes jo, man skulle overveje at bruge halm fra landbruget til at fyre med.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Det er regeringen, der har pålagt landets kommuner at fortælle borgerne, hvor de kan forvente, at der kommer fjernvarme i fremtiden. Og med den nuværende energikrise har temaet aldrig været vigtigere.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Da klokken slog 17.00 trådte Flemming Petersen, der er udvalgsformand for plan-, miljø- og teknikudvalget i Stevns Kommune, op på scenen for at byde velkommen:
- Det er overvældende (at så mange er mødt op, red.), men ikke overraskende, sådan som verdenssituationen er i dag, lød det.
Udvalgsformanden nævnte den nuværende situation med russisk invasion af Ukraine og accelererende priser på blandt andet olie og naturgas, som mange borgere ønsker at udskifte til noget andet og billigere.
Men det stod hurtigt klart, at det ikke er helt så nemt.
Tre byer er oplagte kandidater
De fire største byer i Stevns Kommune; Hårlev, Strøby Egede, Store Heddinge og Rødvig er de mest oplagte steder at etablere fjernvarme, fortalte flere eksperter, blandt andet en udsending fra Dansk Fjernvarme, ligesom et rådgivende ingeniørfirma også var tilstede. Men foreløbige undersøgelser viser, at Rødvig ikke skal gøre sig de store forhåbninger.
Og så skal borgerne forvente, at det tager seks år, før en eventuel fjernvarmeløsning er køreklar, lød det.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Især tidsperspektivet skabte uro i salen, der primært talte pensionister:
- Hvad skal motivere mig til, at jeg skal vente fem til seks år på en fjernvarmeløsning? Jeg tømmer jo min pengepung i mellemtiden, lød det fra Jens Viggo Moesmand.
De fremmødte borgere ville også vide, hvor meget de kan spare på fjernvarme, men eksperterne kunne kun love, at det bliver billigere end gas.
Hvad med os på landet?
Kent Helbo er en af dem, der bor udenfor de fire store byer. Han bor otte kilometer syd for Store Heddinge, og dermed i en af kommunens 22 mindre landsbyer, som ikke automatisk kan hoppe med på en fælles fjernvarmeløsning.
- Jeg vil gerne høre, hvilke alternative muligheder vi har til vores gasfyr, når nu prisen er eksploderet, siger han, og fortsætter:
- For der må da gøres noget.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Hjemme hos Kent Helbo er gulvvarmen endnu ikke tændt, og temperaturen i huset er skruet ned på 17,5 grader for at spare på elregningen. I Rødvig repræsenterer han en lille gruppe på 10 pressede parcelhusejere, og han er dukket op på borgermødet for at få inputs med hjem.
Fra scenen blev han og andre små landsbybeboere rådet til at gå sammen om individuelle løsninger som eksempelvis varmepumpe eller jordvarme. Kommunen vil gerne være med til at rådgive, lød det.
Kan ikke vente så længe
Da mødet var slut, var meningerne delte.
Alle de borgere, TV 2 fangede på vej ud, følte sig godt oplyst, og var glade for at få svar på deres spørgsmål.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Men glæden er ikke ensbetydende med, at de nikker ja til fjernvarme. Tværtimod.
- Jeg synes, mødet var rigtig givende, for jeg blev helt overbevist om, at jeg ikke skal have fjernvarme, sagde Jens Viggo Moesmand, der bor i et stort hus kort fra hallen.
- Vi kan jo ikke vente i seks år, fortsatte han:
- Se på os og de andre fremmødte. Vi er gråhårede, og vi skal jo gerne have en varmeløsning, inden vi flytter på plejehjem. Så vi skal hjem og efterisolere og så overveje vores varmekilde, men det bliver i hvert fald ikke fjernvarme, lød det.
Kort efter, Jens Viggo Moesmand og de cirka 399 andre tilhørere havde forladt hallen, blev den fyldt op igen. Nu skal endnu 300 borgere igennem det samme program.
