Markant vejrskifte i den nye uge kan give hvid jul

Der venter markant køligere vejr i den kommende uge. Med slud- og snebyger i dagene op til jul kan en lokal hvid jul blive en realitet.

En ny uge står for døren, og det er ikke en hvilken som helst uge, der er tale om.

Om bare fem dage er det nemlig juleaften, og derfor vil vejret i næste uge ganske sikkert interessere mange. For kan vi mon danse om juletræet med et snedække udenfor?

Endnu er der mange brikker, der skal falde på plads, før at det kan siges med sikkerhed. Alligevel er der flere momenter, som peger i retning af en hvid jul.

For det første bliver det markant køligere allerede fra mandag. I løbet af ugen bliver det gradvist koldere, og omkring juledagene forventes dagsfrost mange steder.

Derudover er der fra tirsdag begyndende lavtrykspassager, som i dagene op til jul kan give slud- og snebyger. Hvor meget sne, der reelt bliver liggende, er usikkert, men muligheden for en lokal hvid jul er i høj grad til stede.

Specielt fordi, at jo tættere på juleaften vi kommer, jo mere hvid bliver nedbøren.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

7-døgnsskemaet fra 20. december til 26. december. Markant køligere vejr med slud- og snebyger op til jul. I juledagene er der mulighed for dagsfrost og sne.
7-døgnsskemaet fra 20. december til 26. december. Markant køligere vejr med slud- og snebyger op til jul. I juledagene er der mulighed for dagsfrost og sne.
Foto: TV 2 Vejret

Solrig mandag

Mandagens vejr kommer i høj grad til at minde om det solrige søndagsvejr.

Faktisk bliver der mere plads til solens stråler end ved søndagens solskinsvejr. Det er nemlig tør luft fra nord, der giver den solrige start på den nye uge.

Med vindretningen fra nord bliver det til gengæld med mere normale temperaturer for årstiden. Temperaturen får nemlig et nøk nedad til mellem 2 og 5 graders varme, hvilket er noget under det, som vi har oplevet de seneste dage.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Prognose mandag. Solrigt vejr, men markant køligere end søndagens vejr.
Prognose mandag. Solrigt vejr, men markant køligere end søndagens vejr.
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret

Lavtrykspassager giver slud- og snebyger

Tirsdag og onsdag ser for nu ud til at minde meget om hinanden.

To lavtrykspassager finder sted de to dage med både skyer samt slud- og snebyger. De fleste byger forventes at komme onsdag, hvor der da også er størst sandsynlighed for, at der kan ligge lidt sne på jorden.

Temperaturen begge dage kommer op mellem 1 og 4 grader.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Prognose onsdag. Endnu et lavtryk skal forbi landet med slud- og snebyger. Lavtrykket fra tirsdag ligger nu sydøst for Danmark.
Prognose onsdag. Endnu et lavtryk skal forbi landet med slud- og snebyger. Lavtrykket fra tirsdag ligger nu sydøst for Danmark.
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret

Lillejuleaften med slud- og snebyger

Endnu et lavtryk passerer landet torsdag med slud- og snebyger, men også med mulighed for kig til solen.

Samtidig fortsætter det med at blive gradvist køligere. Temperaturen torsdag ventes at komme ned på mellem 0 og 2 grader.

Derfor er der en overvejende sandsynlighed for, at en del af bygerne lillejuleaften kan falde som sne. Lige nu er der omkring 20 procents chance for, at der er et snedække et sted i landet efter torsdag.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Prognose lillejuleaften. Endnu et lavtryk, der kan give båd slud og sne. Måske noget af sneen kan blive liggende indtil juleaften?
Prognose lillejuleaften. Endnu et lavtryk, der kan give båd slud og sne. Måske noget af sneen kan blive liggende indtil juleaften?
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret

Spænding om juleaften

Der er fortsat stor spænding om det endelige udfald af julevejret. Men med næsten 30 procents chance for et snedække juleaftensdag er der fortsat gode muligheder for en lokal hvid jul.

Indtil videre har TV 2 VEJR valgt at gå den europæiske vejrmodels vej (IFS). Her skal et lavtryk passere landet øst om Danmark og sender i den forbindelse en frontzone ned over Danmark med snebyger.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Prognose juleaftensdag. En frontzone passerer landet med mulighed for snebyger, som kan være med til at redde den hvide jul.
Prognose juleaftensdag. En frontzone passerer landet med mulighed for snebyger, som kan være med til at redde den hvide jul.
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret

Et andet bud på julevejret er den amerikanske vejrmodel, GFS. Her er der søndag middag netop tikket en prognose ind med et større nedbørsområde, hvor en del af det kan falde som sne og dermed også være med til at give en udbredt hvid jul.

Skulle det ske, at den europæiske vejrmodel vinder 'slaget om julevejret', kan et snedække meget vel ligne nedenstående kort.

Her er der størst chance for hvid jul i Nordjylland, Østjylland, på Sjælland og på Bornholm.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Prognose for snedække. Stadig fine muligheder for en lokal hvid jul.
Prognose for snedække. Stadig fine muligheder for en lokal hvid jul.
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret

Frem mod de resterende juledage vil temperaturen formentligt få endnu et nøk nedad til udbredt dagsfrost.

Samtidig er der fortsat mulighed for, at julesneen kan fortsætte med at dale ned over det danske land.

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik