Først ramte vreden. Derefter tårerne.
Ida Granhøj havde sin fireårige søn med, da hun 21. januar i år besøgte sin 77-årige, demente far på plejehjemmet Virumgaard i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Hun besøger ham en gang om ugen og har efterhånden vænnet sig til at møde et trist syn, fortæller hun. Men denne gang ramte virkeligheden hende ekstra hårdt.
På sengekanten sad hendes far med en tallerken mad placeret foran sig.
Hans hænder var smurt ind i afføring. Og en brugt ble havde revet sig løs, gledet ned ad det ene ben og sat sig fast. Her havde den ifølge datteren siddet i flere dage.
- Det var forfærdeligt at være vidne til. Nok må være nok. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi skal byde vores borgere de her forhold, siger Ida Granhøj til TV 2.
Hendes far er blot én blandt cirka 40.000 danskere, der i dag bor på plejehjem. Her bor de gennemsnitligt to og et halvt år, før de dør.
Jeg ønsker ikke for min værste fjende at sende dem på plejehjem
Da regeringen tirsdag præsenterede sin storstilede plan for en “omkalfatring” af ældreplejen, sagde ældreministeren, at der vil gå "to til tre år, før vi er rigtig, rigtig godt på vej" med indførelsen.
Derfor er Ida Granhøj og hendes søster, Nina Diamant, da også nået frem til den konklusion, at tiden er løbet fra deres far. Alligevel har de rakt ud til TV 2 for at dele deres historie.
- Det er vores samfundspligt at fortælle vores historie – ikke så meget for vores far, men så vi kan hjælpe andre ældre.
TV 2 har valgt at sløre farens ansigt af hensyn til hans værdighed.
Vægttab og skægpest
Den 77-årige far fik plads på plejehjemmet i 2022. Siden gik det ifølge døtrene hurtigt ned ad bakke.
Faren er pensioneret læge, og før han kom på plejehjem, var han en velsoigneret mand med nybarberede kinder, husker de. Men efter få måneder på plejehjemmet havde han tabt sig syv kilo, anlagt et langt skæg og fået skægpest.
- Han kan ikke rigtig selv finde ud af at spise. Man skal skære maden ud for ham og hjælpe ham, så når der ikke er nogen, får han jo ikke noget at spise.
Siden 2022 har døtrene set talrige eksempler på, at deres far ikke får den mest basale pleje.
Billeder viser, hvordan døtrene har fundet faren liggende i sengen i brune lagner.
Hvordan faren ikke får den helt basale pleje.
Og hvordan madvarer har fået lov at stå så længe på farens stue, at de blev mugne.
- Det er ligesom at aflevere sit lille barn og være vidne til, at det bliver omsorgssvigtet. Men vi kommer ikke og tager ham med hjem igen, for det kan vi jo heller ikke, siger Ida Granhøj.
"De ansatte brænder jo ud"
Faren er dement i en sådan grad, at det resulterer i, at han modsætter sig meget af den pleje, der bliver tilbudt. Derfor medgiver døtrene da også, at opgaven for de ansatte på plejehjemmet er svær.
Deres kritik er derfor ikke møntet på hverken det konkrete plejehjem eller medarbejderne, understreger de. Det handler for dem i stedet om en generel mangel på ansatte og ressourcer til at bruge den tid sammen med de ældre, der er brug for.
- Det er ikke fair for hverken borgerne eller de ansatte. Det her er der ingen, der kan holde ud at være i, siger Ida Granhøj og fortsætter:
- Forholdene gør det jo også svært at rekruttere. De ansatte brænder jo ud. Hvordan skal de kunne leve med sig selv og se sig selv i øjnene, når det er sådan nogle forhold, de arbejder under?
Når der er så stor mangel på personale, må man så ikke acceptere, at der kan ske fejl?
- Ja, der kan ske fejl. Men du spørger, om man skal acceptere det? Nej, det synes jeg ikke, at man skal, siger Nina Diamant.
Må man så ikke acceptere, at man ikke kan få alt det, man drømmer om, når man er på plejehjem?
- Jo, og det er jeg fuldstændig med på. Jeg tror ikke på, at min far bliver lykkelig på et plejehjem på noget tidspunkt. Men jeg synes, at der skal være plads til, at der bliver skabt gode stunder for alle. Også dem, der er besværlige og rigtig komplekse. Ikke kun de nemme, siger Ida Granhøj.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Formular
_
Manglende medicin og krampeanfald
En aktindsigt i farens journaler, som TV 2 er i besiddelse af, viser, at han flere gange ikke har fået sin medicin.
Et af eksemplerne stammer fra september 2022.
Her fremgår det af journalen, at faren ikke ville tage sine piller. Derfor havde han hverken fået medicin den pågældende dag eller dagen før.
Det er jo ikke bare panodil, det er livsvigtig medicin
Ud på aftenen to dage senere fik faren et krampeanfald. I aktindsigten kan man læse, hvordan han var bevidstløs, varm og “stiv i blikket”.
Personalet ringede 112, og han blev kørt til Herlev Hospital. Han endte ifølge døtrene med at have 40 minutters krampeanfald og var siden ukontaktbar i et døgn.
Efterfølgende vurderede en læge ifølge døtrene, at anfaldet hang direkte sammen med de manglende piller. En påstand, som det ikke har været muligt for TV 2 at få bekræftet.
Søskendeparret fortæller videre, at de flere gange har fundet piller liggende på farens gulv. Det har TV 2 set billede- og videodokumentation af.
- Det er jo ikke bare panodil, det er livsvigtig medicin. Så det er jo dybt, dybt bekymrende, siger Nina Diamant til TV 2.
Privat hjælp for 10.000 kroner
Da faren i 2022 skulle på plejehjem, besluttede døtrene sig for at ansætte en privat sygeplejerske. Hun skulle komme hos faren to timer ad gangen to gange om ugen for at “forsøde” hans tilværelse.
- Det var meningen, at de skulle tage ud og spise en is og en pølse, eller tage på museum og gå en tur i skoven, men det er aldrig blevet til noget, siger Nina Diamant og fortsætter:
- Hver gang hun kommer, så er det i stedet den personlige pleje, hun må stå for.
Nina Diamant bor i USA og har derfor ikke mulighed for hyppige besøg hos faren. I stedet rejser hun hjem til Danmark tre-fire gange om året og bruger en uge sammen med ham ad gangen.
Kunne I selv gøre mere?
- Ja, men jeg tror, at det ville kræve, at jeg var et andet sted i mit liv. Enderne skal mødes, siger Ida Granhøj.
Hun har to små børn og et fuldtidsarbejde og har mulighed for at besøge sin far en gang om ugen.
- Jeg kommer en gang om ugen, fordi det er det, jeg kan. Jeg skal heller ikke brænde ud, siger Ida Granhøj. Det er også en af grundene til, at vi er nødt til at hyre hjælp udefra.
Døtrene betaler den private, selvstændige sygeplejerske 10.000 kroner om måneden.
Det er “ærgerligt”, at det er nødvendigt, siger de. Men de to søstre føler heller ikke, at de har noget valg.
- Det er jo ikke alle, der har råd til sådan noget. Der er vi heldige. Men selvom vi hyrer hende ind to gange om ugen, så er det stadig ikke nok, fordi der er så massivt omsorgssvigt resten af tiden, siger Nina Diamant.
- Jeg ønsker ikke for min værste fjende at sende dem på plejehjem. Sådan har jeg det virkelig, siger Ida Granhøj.
Reformudspil er "peanuts"
TV 2 har rakt ud til både det pågældende plejehjem og kommunen.
Den konservative Sofia Osmani, borgmester i Lyngby-Taarbæk – landets 4. rigeste kommune – kan ikke udtale sig om den konkrete sag. Men hun er “altid ked af det,” når hun hører om en dårlig oplevelse, siger hun i et interview med TV 2.
- Der kan ske fejl, og der kan være tilfælde, hvor borgerne har meget komplekse problemstillinger og ikke altid ønsker personalets hjælp. Det skal medarbejderne respektere, og så er det vanskeligt at hjælpe på den måde, man ønsker.
De pårørende siger, at flere ansatte og mere tid hos deres far ville betyde større tryghed og dermed færre gange, hvor han modsatte sig den hjælp, han bliver tilbudt. Kan du følge dem i det?
- Det kan jeg bestemt ikke afvise, er rigtigt, siger borgmesteren og forklarer, at kommunen har svært ved at “mandsopdække” beboerne.
- Vi har hverken økonomi eller ansatte til at kunne sætte så mange ekstra timer ind til alle de borgere, der kunne have behov og gavn af det.
Hvordan kommer regeringens ældreudspil til at hjælpe på de udfordringer?
- Jeg har svært ved at se, at det, der bliver lagt op til, vil betyde, at vi ikke vil se den her slags situationer i fremtiden, siger Sofia Osmani.
- Regeringen vil give borgerne mere selvbestemmelse, men i forhold til den type borgere, vi taler om her, har vi i virkeligheden brug for at kunne bruge mere magtanvendelse. Noget andet er midlerne, man vil sende med. Den del, vi står til at få, svarer til, at vi ét år kan få lov at lade være med at spare på området. Det er peanuts i det store billede.
Det er kommunens ansvar, siger minister
I et interview med TV 2 siger ældreminister Mette Kierkgaard (M), at behandlingen af den 77-årige far med demens er uværdig og "en ganske ulykkelig situation".
- Kommunen har et ansvar for at sikre, at der er en værdig ældrepleje for alle ældre. Også dem, som kan være svære at arbejde med, siger ministeren.
Du siger, at det er kommunernes ansvar, men du er ældreminister. Hvad vil du gøre for at sikre, at dem, der bor på plejehjem i dag får det bedre?
- Jeg mener, at det er vigtigt, at vi får sikret en god ældrepleje. Vi hjælper bedst ved at fastholde kommunerne på ansvaret. Det er den ansvarsfordeling, vi har.
Hører jeg dig sige, at du ikke kommer til at gøre yderlige for dem, der bor på plejehjem nu?
- Jeg har en klar forventning om, at indenfor de rammer, som kommunerne har i dag...
Jeg spurgte, hvad du kommer til at gøre?
- Jamen jeg kommer til... For nuværende har vi en række demensinitiativer, siger ministeren og forklarer, at der blandt andet blev afsat 66,5 millioner kroner til demensområdet i 2023, siger ældreminister Mette Kierkgaard til TV 2.
