Da Frederik Nalaed Kaas-Sørensen knivdræbte sin ekskæreste Natasja Borup for derefter at vende kniven mod sig selv, skrev han sig ind i en kedelig statistik.
For hvert femte drab i Danmark er et partnerdrab.
Det viser en rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor, der har undersøgt alle drab begået i Danmark fra 2017 til 2021.
46 ud af i alt 223 drab i den pågældende periode var partnerdrab, hvor størstedelen af ofrene var kvinder. Faktisk er partnerdrab den næstmest udbredte form for drab i Danmark – kun overgået af drab i kriminelle miljøer.
På trods af at Danmark er klassificeret som et højt udviklet samfund, ligger vi højt på partnerdrabsskalaen sammenlignet med andre lande, forklarer ekstern lektor i retspsykologi Tine Søberg.
Hun er redaktør og medforfatter til bogen 'Partnervold og partnerdrab – Samfundets blinde vinkel', der udkom 14. marts i år.
Ifølge Tine Søberg er der flere risikofaktorer, som ofte går igen i sager om partnervold. Derfor er det vigtigt at informere mere om tegnene for at forebygge gentagen vold og partnerdrab.
Adfærdsmønstre går igen
Det er først inden for nyere tid, at en lang række forhold er skrevet ind i lovgivningen, der relaterer sig til partnerdrab og partnervold.
Det er for eksempel psykisk vold og stalking, forklarer Tine Søberg.
- Som borger tænker man nok på fysisk vold, når man tænker på partnervold, men trusler, stalking, seksuelle krænkelser, chikane, digital vold, brandstiftelse og en lang række andre grov personfarlig kriminalitet er en del af partnervolden, siger hun.
For eksempel går psykisk vold forud i 75 procent af alle sager om partnerdrab i Danmark. I udenlandske studier ses en sammenhæng mellem stalkingadfærd såsom overvågning og kontrol i helt op til 90 procent af tilfældene.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Formular
_
Partnerdrab sker kun sjældent i affekt, og derfor handler det om at kunne identificere højrisikoadfærd og risikofaktorer, mener Tine Søberg.
En række risikofaktorer er vigtige at have for øje, hvis man fra myndighedernes side skal forebygge partnerdrab. Særlige mønstre går nemlig forud i stort set alle sager om den type drab, forklarer Tine Søberg, som kan koge risikofaktorerne ned til seks punkter:
1. Psykisk vold
Psykisk vold kan se ud på mange måder, men overordnet ses der en systematik i kontrol og indskrænkning af offerets personlige frihed over en periode samt en manipulerende adfærd.
Det kan eksempelvis være, at gerningspersonen styrer, hvem offeret må være sammen med socialt, hvad offeret må spise og hvor meget.
Desuden kan det være gaslighting, hvor gerningspersonen forvrænger offerets virkelighedsopfattelse, indtil offeret til sidst betvivler sin egen dømmekraft.
2. Stalking
Stalking kan også tage form på mange måder, men handler om, at gerningsmanden er besat af offeret og derfor overvåger og udøver kontrol af vedkommende.
Eksempler på stalking kan være, at gerningsmanden sender uønskede sms’er til offeret, overfører en krone på Mobilepay hver dag med et lille hjerte eller en hammer-emoji i tekstfeltet. Stiller blomster eller små ting, der henviser til voldsepisoder, på offerets bopæl, bestiller takeout i offerets navn eller dukker op på arbejdspladsen.
3. Trusler
Især trusler om, at gerningsmanden ønsker at dræbe offeret eller begå selvmord, hvor offeret selv giver udtryk for at være bange, er noget, man som myndighed og pårørende skal tage meget alvorligt.
4. Kvælningsforsøg
I sig selv er kvælningsforsøg selvfølgelig alvorligt, men halsgreb i det hele taget er en klar risikofaktor, som offeret i nogle tilfælde ikke altid selv tillægger særlig stor vægt, hvis personen har været vant til fysisk vold i høj- eller lavfrekvent form. Halsgreb er en ultimativ måde at demonstrere magt på og derfor noget, man skal være særligt opmærksom på.
5. Skilsmisse eller brud
Forskning viser, at det især er inden for de første fire måneder efter en skilsmisse eller et brud, at risikoen for et partnerdrab er størst, især hvis nogle eller flere af de allerede nævnte risikofaktorer har været til stede.
6. Psykisk sygdom
Hvis gerningspersonen har udvist symptomer på forskellige former for psykisk sygdom såsom depression, er dette også en risikofaktor, der skal tages alvorligt.
