I dag har landets økonomiske vismænd givet deres indspark til den debat om danskernes arbejdstid, som regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen har søsat.
I efterårets vismandsrapport har De Økonomiske Råd nemlig set på, hvorvidt den gældende finanspolitik er holdbar, hvis danskerne vælger at bruge den forventede øgede velstand frem mod 2050 på at få mere fritid.
- Det er et vigtigt spørgsmål, om nutidens politikere skal reagere allerede i dag for at imødekomme en forventning om, at fremtidens borgere ønsker at prioritere fritid, siger overvismand Carl-Johan Dalgaard.
Regeringen har den seneste tid gjort manglen på arbejdskraft i fremtiden til det helt store politiske tema.
Derfor vil den kommende tid ifølge regeringen ikke handle om at bruge flere penge i samfundet, men om at sikre arbejdskraft med de relevante kompetencer.
Samtidig er tendensen, at mange beskæftigede danskere i disse år vælger deltid frem for fuld tid, og hver sjette har et ønske om at arbejde mindre, viser tal fra Danmarks Statistik.
34,5 timers arbejdsuge er ikke holdbar
I den rapport som de økonomiske vismænd har offentliggjort tirsdag, kan man blandt andet se en beregning på, hvordan en reduktion i den gennemsnitlige arbejdstid vil påvirke de offentlige budgetter.
Her regner vismændene på et scenarie, hvor arbejdstiden i årene fra 2031 til 2050 falder med 0,4 procent årligt. Det vil betyde, at den effektive arbejdstid i 2050 er på 34,5 timer om ugen mod 37 timer i dag.
Med den arbejdsmængde vil den nuværende finanspolitik være uholdbar, fastslår vismændene, der dermed bakker op om regeringens fortælling.
- De offentlige finanser er dermed temmelig følsomme overfor generelle ændringer i arbejdstiden hos de beskæftigede, konkluderer rapporten.
Skat eller velfærd
Hvis danskerne i fremtiden vil arbejde mindre, vil det komme til at koste på enten velfærd eller skatten, lyder det fra De Økonomiske Råd.
I rapporten skriver vismændene, at konsekvenserne af lavere arbejdstid vil være et lavere serviceniveau i det offentlige, med mindre at danskerne i fremtiden er villige til at betale mere i skat for at opretholde det serviceniveau, vi kender.
- Det må så være op til de fremtidige generationer at beslutte sig for, hvordan konsekvenserne skal være for privat og offentligt forbrug, lyder det.
Vismændene understreger, at der på nuværende tidspunkt ikke er en fagøkonomisk anbefaling for at gøre noget ved udviklingen nu, men en sådan udvikling kan danne baggrund for en politisk beslutning.
Danmark ligger på nuværende tidspunkt i top fem over lande i Europa, hvor flest arbejder deltid, viser en opgørelse fra det europæiske statistikkontor Eurostat. Ifølge Danmarks Statistik er der tale om 25 procent af de beskæftigede danskere mellem 15 og 64 år.
