I dag er det sidste dag, man kan køre med en Uber-chauffør i Danmark. Men når bildøren smækkes i, og Ubertjenesten forlader de danske veje, står en række andre samkørselstjenester klar til at tage over.
Jeg har da aldrig hørt mage til en fis i en hornlygte.
En af dem er app'en Habil, der - ifølge udviklerne bag - har næsten 500 tilmeldte chauffører. App'en åbner for kunder i morgen, tirsdag. Habil adskiller sig fra Uber ved som udgangspunkt at være fragtkørsel, men de tilbyder dog samtidig, at kunden kan hoppe med i bilen og blive transporteret sammen med det, de vil have fragtet.
En sådan model er ikke betegnet som taxikørsel, og Habil er derfor ikke underlagt den nye taxilovs krav om blandt andet sædefølere og taxametre, der ifølge Uber er grunden til, at selskabet lukker i Danmark.
- Vi er ikke herre over, hvad der skal transporteres
En af ophavsmændene bag Habil er Nicolai Jørgensen, som selv har været Uber-chauffør. Han mener ikke, at den nye app er en måde at forsøge at omgås reglerne på.
- Det er det bestemt ikke. Vi har studeret lovgivningen meget nøje, og hvad folk ønsker at få transporteret kan vi jo ikke være herre over, siger Nicolai Jørgensen, som fortæller, at man i princippet skal have en fysisk 'pakke' med i hånden - for eksempel en mobiltelefon eller et sæt nøgler - for at køre med. Samtidig skal du så angive specifikt, at det er din 'pakke' - og altså ikke dig selv - der som hovedformål skal transporteres.
Og app'en kommer ikke til at adskille sig væsentligt fra Ubers app.
- Man vil kunne genkende designet, hvis man tidligere har benyttet Uber. Det der er forskellen her er, at man aktivt skal ind og lave et valg om, hvad det er, man ønsker at få transporteret - og det kan være alt fra en mobiltelefon til en treværelses lejlighed, siger Nicolai Jørgensen.
Et bevidst forsøg på at omgå lovgivningen
Jeg elsker deleøkonomi, men jeg kan ikke fordrage firmaer, der står for social dumping
SF's transportordfører Karsten Hønge har dog ikke ligefrem pæne ord til overs for det nye tiltag.
- Jeg synes, at det er alle tiders mulighed for vores transportminister til at træde i karakter og vise, at han står inde for den taxalov, som vi har aftalt og så melde det her til politiet allerede i morgen, siger han og tilføjer:
- Det er jo et så bevidst forsøg på at omgå lovgivningen, at ministeren må træde i karakter med det samme og melde det til politiet. Så kan vi forhåbentlig få det her lukket med det samme, siger Karsten Hønge, som mener, at virksomheder som Habil er ude på at undergrave velfærdssamfundet i Danmark:
- Jeg har da aldrig hørt mage til en fis i en hornlygte. Det her med at man skal have transporteret sine sko eller sine nøgler. Vi har altså et samfund, der bygger på love. Og der har vi altså lavet en taxalov. Jeg elsker deleøkonomi, men jeg kan ikke fordrage firmaer, der står for social dumping, eller som forsøger på at undergrave vores velfærdssamfund, og det er det, der er på spil her, fastslår han.
'Pirat-chauffører' har gode chancer
Ifølge Claus Skytte, som er forfatter og deleøkonomiekspert, vil det på et tidspunkt lykkes 'pirat-chaufførerne' at få en fod indenfor på markedet. Og Claus Skytte han spår dem gode chancer inden for en overskuelig fremtid.
- Om fire år begynder selvkørende biler at køre rundt på gaderne. Og det gør, at der opstår et behov for at vi kan dele, og det kan vi kun gøre ved hjælp af de her apps og internettet. Så om senest fire år, spår Claus Skytte.
Ifølge Claus Skytte er det svært for politikerne at lovgive mod deleøkonomi, som man har gjort det med Uber. Men for at deleøkonomien for alvor skal vinde indpas, skal befolkningen lægge et større pres på politikerne.
- Det er sådan med internettet, at det ikke rigtigt kender til grænser - hverken til politiske- eller landegrænser - så det siver ind alle mulige steder. Og hvis der er nok mennesker, der vil have det, så kan politikerne ikke sidde det overhørigt, og så vender de på en tallerken, siger han, og henviser til, hvordan det pludselig blev lovligt at have paraboler for 30 år siden, fordi nok mennesker ønskede, at det blev gjort lovligt. Indtil da var det kun staten, der havde lov til at sende tv-signaler.
- Det lykkedes dem ikke i denne omgang, men de kommer helt sikkert tilbage, slutter han.
