En gallafest på gymnasiet Niels Brock i København, der skal afholdes 19. april, har trukket overskrifter denne uge.
I invitationen til gallafesten lød det nemlig i første omgang fra skolens festudvalg, at gymnasiets 1. g-piger skulle klæde sig i lårkort kjole, 2. g-piger i knælang kjole og 3. g-piger i gulvlang kjole til festen – alt sammen noget, der giver "knuder i maven".
Sådan skrev i hvert fald en af eleverne på gymnasiet, Ella Novotny, i et debatindlæg i Politiken onsdag.
- Det er ikke bare en uskyldig tradition, der er på spil her. Det er et udtryk for kvindeundertrykkelse, lyder det.
Svært at gøre op med kultur
Det har hidtil været normen på skolen, at de forskellige klassetrin skulle have forskellige kjolelængder på til gallafesten.
Det siger Gitte Vestergaard, der er presseansvarlig og direktør for forretningsudvikling ved Niels Brock.
Men det skal være slut nu.
Niels Brock er en handelsskole med uddannelsesinstitutioner på flere adresser i København.
Skolen blev gjort opmærksom på invitationerne efter Ella Novotnys debatindlæg. Siden er festudvalgets indbydelse blevet pillet ned, både fysisk og fra sociale medier.
- Vi tager afstand fra en dresscode, der dikterer længden på kjoler. Det må man selv bestemme, siger Gitte Vestergaard til TV 2.
Ifølge Gitte Vestergaard er kravet om kjolelængde for forskellige klassetrin både et udtryk for en sexistisk og hierarkisk opdeling af elever.
En opdeling, Niels Brocks ledelse ikke vil have på skolen.
Men selvom skolen tager afstand, gør det ikke nødvendigvis op med kulturen, lyder det fra William Heide, der er næstforperson i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).
- Selvom skole og rektor formelt tager afstand fra det, så er det stadig en tradition, der kan ligge uformelt forankret i skolernes dna, siger han til TV 2.
Ikke et unikt problem
Kravet om lårkort for 1. g'ere er heller ikke unikt for Niels Brock. Tværtimod, siger William Heide.
- Den slags kulturer er ret udbredte i gymnasierne. Det er traditioner, som holder ved, siger han.
I Politiken beskriver Ella Novotny gymnasiehverdagen på Niels Brock i København som "at træde ind i et univers, hvor patriarken stadig styrer, og hvor selv rektor anerkender og godkender det".
For at finde opbakning til sin forargelse over skolens diktering af elevernes påklædning til gallafesten henvendte Ella Novotny sig til sine veninder.
Men veninderne advarede hende her om, at hvis ikke hun møder op i lårkort til festen, risikerer hun at få klippet sin lange kjole op.
De syntes nemlig ikke, at det var værd at sætte spørgsmålstegn ved, fordi "sådan er det jo bare", skriver hun efterfølgende i Politiken.
Brug for tydeligere dialog
Efter festudvalgets udmelding om krav om kjolelængde til gallafesten konstaterer Niels Brock, at skolen skal blive bedre til at kommunikere, hvad der er acceptabelt, siger Gitte Vestergaard.
- Vi må gøre det tydeligt, at vi ikke vil have den slags sexistiske kultur på skolen.
Nu hvor I har taget afstand fra en dresscode, tror du så, at eleverne tager andet på til gallafesten end det, der har været tradition for?
- Det er hypotetisk. Jeg håber, at de klæder sig pænt på, som de har lyst, lyder det fra Gitte Vestergaard.
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning arbejder med at bryde den slags kulturer ved at tilbyde kurser for gymnasiernes festudvalg.
Men hvis kulturen skal ændres, har skolernes ledelser et særligt ansvar for at sætte dagsordenen for eleverne, mener William Heide.
- Det er svært at være den første elev, der gør op med det, siger han.
Det er langtfra første gang, at traditioner på gymnasier kommer under kritik.
TV 2 har de seneste år dækket, hvordan såkaldte "puttemiddage" og "puttefester" i danske gymnasier er omgærdet af grænseoverskridende adfærd.
