Vi bruger ordet voldtægt, siger børnehus i notat

Efter udgivelsen af en TV 2-historie ville Køge Kommune have svar på, om børnehus har brugt ordet voldtægt.

Forældrene til en niårig pige på Borup Skole har følt sig mistænkeliggjort af Køge Kommune, som ikke kunne genkende deres historie om, at deres datter har været udsat for voldtægt af en jævnaldrende dreng.

Samtidig har det vakt kritik, at TV 2 valgte at beskrive det angivelige overgreb mod pigen som en voldtægt, fordi det ifølge flere fagpersoner ikke giver mening at tale om voldtægt mellem børn.

Nu erkender Børnehus Sjælland, som undersøgte den pågældende pige, dog, at det af og til selv bruger ordet, når det skal forklare forældre, hvad deres barn har været udsat for.

Det fremgår af et referat af en telefonsamtale mellem Køge Kommune og Børnehus Sjælland, som TV 2 har fået aktindsigt i.

- Jeg er så ked af det

Ifølge referatet var det Køge Kommune, der kontaktede Børnehus Sjælland om brugen af ordet voldtægt efter en historie, som TV 2 bragte søndag 18. februar.

I historien reagerede en række vrede forældre til børn på Borup Skole på udtalelser fra kommunens børne- og ungedirektør, Henrik Laybourn.

Laybourn havde ifølge et referat fra en samtale mellem ham og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) om Borup-sagen udtalt, at "de er frustrerede i forvaltningen. De oplever på den ene side, at skolen ikke har informeret forvaltningen tilstrækkeligt om hændelserne. De oplever på den anden side, at forældrene står frem med påstande uden bevis – for eksempel om voldtægter gennem et år".

Udtalelserne rystede blandt andet forældrene til den niårige pige. Ifølge forældrene var det netop fagligt personale fra Børnehus Sjælland, der havde brugt ordet voldtægt, da de skulle beskrive, hvad deres datter havde været udsat for.

Overgrebene er også beskrevet i underretninger fra læger og Herlev Center for seksuelle overgreb på en måde, som juridisk betegnes som voldtægt.

- Jeg er så ked af det. Det er ødelæggende for vores familie det her. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan han kan sige sådan? Jeg tror simpelthen ikke, at han har læst vores sag, sagde moren søndag 18. februar til TV 2.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Formular

_


Kan ikke komme det nærmere

Efter den historie kontaktede familiechefen i Køge Kommune altså Børnehus Sjælland for at høre, om det er korrekt, at børnehuset har brugt ordet.

Af referatet fremgår det ikke, om Børnehus Sjælland specifikt har brugt ordet over for pigens forældre, men at det af og til bruger ordet.

- For eksempel kan man sige, at forældrene kan forstå de seksuelle overgreb, deres datter har været udsat for, på samme måde, som hvis en ung eller voksen har været udsat for en voldtægt, skriver børnehusets leder til Køge Kommunes familiechef i sit referat af deres telefonsamtale.

Børnehuset oplyste også i samtalen, at det generelt afholder sig fra at bruge ordet voldtægt, og i stedet benytter termen "seksuelle overgreb", men at det i visse tilfælde kan give mening i samtaler med forældre:

- Det kan forklare, hvad der eventuelt kan være sket i forløbet. Vi kan ikke komme det nærmere, skriver børnehusets leder i notatet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik