Kommune sår tvivl om overgreb på skole – forældre er rystede

Forældre fra Borup Skole føler sig tvunget til at fremlægge yderligere detaljer, efter at Køge Kommune har betvivlet overgreb på deres børn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Foto: Grafik: Mia Cassens/TV 2 Kosmopol

Egentlig ville de gerne bare have fred nu. Fred til at tage sig af deres datter, som har det svært. Fred til som familie at hele.

Men en familie til en niårig pige fra Borup Skole føler sig nu alligevel tvunget til at tale igen. Fordi Køge Kommune har sået tvivl om deres historie.

Fredag gengav både DR og radiokanalen 24syv referatet af en telefonsamtale om sagen på Borup Skole mellem Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og Henrik Laybourn, der er børne- og ungedirektør i Køge Kommune.

Ifølge referatet sagde Henrik Laybourn i samtalen, at "de er frustrerede i forvaltningen. De oplever på den ene side, at skolen ikke har informeret forvaltningen tilstrækkeligt om hændelserne. De oplever på den anden side, at forældrene står frem med påstande uden bevis – for eksempel om voldtægter gennem et år".

Moren til den niårige pige fik et chok, da hun så referatet. 

For det er hendes datter, der ifølge lægejournaler, underretninger og datterens egne ord har været udsat for seksuelle overgreb af en jævnaldrende dreng på skolen. 

Overgreb af en karakter, der svarer til, hvordan voldtægt defineres juridisk.

- Jeg er så ked af det. Det er ødelæggende for vores familie det her, siger en tydelig berørt mor til TV 2.

- Jeg kan slet ikke forstå, hvordan han kan sige sådan? Jeg tror simpelthen ikke, at han har læst vores sag, lyder det videre fra moren, som også er ked af, at sagen nu kommer til at handle om deres troværdighed i stedet for skolens og Køge Kommunes håndtering af flere forældres oplevelser af, at deres børn udsættes for vold og overgreb på Borup Skole.

Lægejournal: Otteårig tror, at hun har en baby i maven

For familien begyndte sagen i december 2022, da den dengang otteårige datter ifølge forældrene fortalte, at hun var bange for, at hun havde en baby i maven.

Datteren forklarede derefter forældrene, hvad der mere præcist var sket. TV 2 går ikke nærmere ind i detaljerne af hensyn til pigen.

Dagen efter kontaktede familien deres egen læge, og lægen sendte derefter en underretning til Køge Kommune, hvor vedkommende gengav pigens forklaring om det, der var sket.

Beskrivelsen svarer til, hvordan voldtægt defineres rent juridisk. Desuden fremgår det, at pigen oplevede, at overgrebene skete under trusler om vold fra drengen.

Pigen blev også henvist til nærmere undersøgelse på Herlev Center for seksuelle overgreb, som 22. december 2022 ligeledes sendte en underretning til Køge Kommune. 

Også denne underretning lagde pigens forklaring om overgreb og trusler om vold til grund.

Børnehus skriver "seksuelle overgreb"

Også Børnehus Sjælland gik ind i sagen og udarbejdede en rapport. Heraf fremgår det, at hun er en "ressourcestærk pige med et lige så ressourcestærkt omsorgsmiljø".

I pigens sag fra Familiecenter Køge står der flere gange, at pigen har været udsat for "seksuelle overgreb", og at hun derudover har både fysiske og psykiske traumer.

Det er altså kommunens eget familiecenter, der skriver, at pigen har været udsat for "seksuelle overgreb". 

Samtidig sår samme kommunes børne- og ungedirektør tvivl om, hvorvidt der er beviser for, at der skulle have været begået alvorlige seksuelle krænkelser, som voldtægt

Både moren og morfaren til pigen fortæller, at de har valgt at bruge ordet voldtægt, som Køge Kommune nu altså anfægter, fordi det er det, de har fået at vide af det lægefaglige personale på Børnehus Sjælland, at man kunne forstå det som.

Derfor har de det også fint med, at TV 2, efter at have afstemt det med familien, har brugt ordet voldtægt om det, der er sket.

- Det var jo det, vi fik at vide, det var, siger moren til TV 2 og fortsætter:

- Der er aldrig nogen læger eller lægefagligt personale, der har draget tvivl om vores historie.

TV 2 har læst journalerne, underretningerne og udtalelser fra egen læge, Herlev Hospital og Børnehus Sjælland og også referater af familiens samtaler med Borup Skole om sagen.

Pige går stadig på skole

Pigens mor fortæller til TV 2, at de efter mange og svære overvejelser har valgt at lade pigen blive på skolen.

- Det var ikke hende, der skulle føle sig forkert, forklarer hendes mor og uddyber, at datteren ikke skulle opleve at blive taget væk fra venner og netværk, fordi hun havde været udsat for overgreb.

Forældrene får ikke længere hjælp af Køge Kommune og oplyser, at de i øvrigt ikke er blevet kontaktet af kommunen, siden TV 2 fortalte om sagerne på Borup Skole.

Referater fra samtaler på Borup Skole viser, at pigens sag blev lukket i Køge Kommune i slutningen af september 2023. Pigens familie fortæller, at hun ikke længere modtager behandling.

- Det er skammeligt!

TV 2 har også talt med moren til et andet barn, der ifølge hende blev udsat for et seksuelt overgreb i et legehus på skolen. Også hun er vred over, at Køge Kommune sår tvivl overgrebene.

- Det er skammeligt, at kommunen drager tvivl om vores forklaring.

- Det er jo alle følelser, der kommer op i en. Og det bestyrker mig bare i, at vores sag ikke er blevet taget alvorligt, lyder det fra hende.

Af hendes barns hospitalsjournal fremgår det, at barnet har fået stukket fingre op i numsen af et ældre barn. Og at barnet har tydelige fysiske tegn på dette. Blandt andet stærke smerter, rødme og en rift.

I journalen skriver lægen også, at der er mistanke om et overgreb.

Herlev Hospital sendte 29. november 2022 en underretning til Socialforvaltningen i Køge om sagen. Moren forstår derfor ikke, hvordan Køge Kommune kan så tvivl om deres forklaring.

- Jeg kan ikke mindes, at der er nogen, der har sat spørgsmålstegn ved, at der var sket et overgreb. De tog det meget seriøst og var meget omsorgsfulde, fortæller moren.

- Hvad skal der mere til? Det er jo helt sort. Det må da være dokumentation, det lægen skriver? Jeg er helt rystet. Det er bare ikke i orden. Jeg ville ønske, de ville se mig i øjnene og sige til mig, at de ikke tror på mig, hvis det er sådan, siger hun.

Moren fortæller, at hun flere gange har forsøgt at kontakte Køges borgmester, Marie Stærke (S).

- Hun har ikke ringet tilbage. Jeg har sågar lagt en besked på hendes telefonsvarer. Jeg kan slet ikke forstå, hvor deres empati er henne i denne her sag. Jeg kan ikke sætte mig ind i, at de, som selv er forældre til børn, ikke kan sætte sig ind i, hvor meget man har brug for hjælp og opbakning, siger hun.

- Og at man oven i hatten får at vide: "Hør her. Der er ikke noget i det - det er opdigtet hos forældrene". Man bliver tosset i hovedet.

Hun fortæller videre, at hun også har været i kontakt med politiet.

- Jeg har talt med politiet, men de sagde, at det var Køge Kommune, der skulle håndtere sagen, fordi børnene var så små.

Køge Kommune svarer ikke på TV 2s henvendelser

TV 2 kontaktede fredag Køge Kommune med henblik på at få et interview med Henrik Laybourn. Han ville dog ikke stille op til interview hos TV 2 fredag.

Vi ville gerne have spurgt Henrik Laybourn, om han har læst børnenes lægejournaler, og om han sætter spørgsmålstegn ved det, der står i dem.

TV 2 har også kontaktet familien til den dreng, der ifølge forældrene står bag begge de overgreb, der er omtalt i denne artikel.

De er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelser og har tidligere afvist at tale med TV 2.

Men ifølge B.T. afviser forældrene, at der skulle være tale om voldtægt af den i dag niårige pige.

De fortæller til mediet, at drengen og pigen har kendt hinanden siden 0. klasse, hvor de har været bedste venner og også haft en "kærestelignende relation".

De anerkender ifølge B.T, at "der er sket nogle seksuelle handlinger mellem børnene, men de mener, at der har været en større gensidighed mellem børnene, end TV 2s historier giver udtryk for".

Forældrene optræder anonymt af hensyn til deres børn.

Link kopieret!
Læs flere artikler fra TV 2
- Der er langt flere alvorlige sager, siger rasende forældre efter melding fra kommune
Det ved vi, og det mangler vi svar på i sagen om overgreb på Borup Skole
Skole indsatte inklusionspædagog til at holde øje med børn bag overgreb

Seneste nyt

Tørvejr i det meste af landet

Søndag middag er der fortsat lidt regn rundt om i landet, men for langt de fleste danskere står den efterhånden på tørvejr.

De steder, hvor det regner, vil det være i form af let regn eller finregn.

Resten af dagen forventes det altså at holde mest tørt, men dog noget gråt i gråt.

I Nordjylland kan man måske være heldig med et enkelt solstrejf.

Link kopieret!

Syrere vil demonstrere på Rådhuspladsen

Foto: Søren Lorenzen/Ritzau Scanpix

Den syriske diktator Bashar-al-Assad er faldet, og det markerer syrere i Danmark i dag.

Syrisk Forening i Danmark, SFD, oplyser til TV 2 Kosmopol, at de vil markere de dramatiske begivenheder i Syrien med en demonstration på Rådhuspladsen i dag klokken 14.

Foreningen skriver samtidig på sin Facebook-side, at den vil demonstrere i Aarhus fra klokken 13-15.

Link kopieret!

Minister fra Moderaterne stiller op til Folketinget i København

Christina Egelund (M) stiller op til Folketinget i Københavns Storkreds.
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) meddeler søndag på Moderaternes X-profil, at hun stiller op til næste folketingsvalg.

Det bliver i Københavns Storkreds, at ministeren vil på stemmesedlen. Christina Egelund begrunder sit valg med, at hun vil være med til at løse "nogle af min generations allerstørste udfordringer".

- Det, synes jeg, er helt enormt vigtigt.

- Derfor stiller jeg op for Moderaterne til næste folketingsvalg. Og det gør jeg her, hvor jeg bor, i Danmarks hovedstad, København, som jo er, synes jeg, verdens allerdejligste by, siger hun på X.

I en pressemeddelelse siger hun, at "det er en stor ære" at stille op i Københavns Storkreds.

- København er en by fuld af energi, mangfoldighed og store muligheder, men vi står også over for væsentlige udfordringer – fra klima og boligpolitik til at skabe bedre uddannelses- og jobmuligheder for de unge. Jeg glæder mig til at kæmpe for løsninger, der skaber værdi for københavnerne og for Danmark, siger hun i pressemeddelelsen.

Christina Egelund stillede ikke op ved det seneste folketingsvalg i november 2022.

Link kopieret!

I morgen kan "juletræ" spottes på himlen over København

Juletræ på himlen over København mandag
Foto: Forsvaret

I morgen vil op til 12 svenske Gripen-fly om tre danske kampfly flyve i formation lignende et juletræ langs den danske side af Øresund og over København. Det sker omkring klokken 14, og flyene kan bedst ses fra Kastellet i København eller langs kysten nord eller syd for, skriver Forsvaret på X.

Link kopieret!

Brøndby har anfører og topscorer tilbage i pokalbrag

Der var søndag formiddag flere gode nyheder for Brøndby, der udtog truppen til den første af to pokalkvartfinaler mod AGF.

Både topscorer Mathias Kvistgaarden og anfører Jacob Rasmussen er tilbage i truppen efter skader. Det oplyser Brøndby på fodboldklubbens hjemmeside.

Kvistgaarden blev skadet i en kamp for det danske U21-landshold 15. november. Angriberen har siden misset to kampe i Superligaen for Brøndby.

Forsvarsspilleren Jacob Rasmussen har ikke været med i de seneste tre kampe for Brøndby. Men anføreren er også indlemmet i truppen på 20 mand mod AGF.

Dermed er Brøndby på papiret styrket i begge ender af banen.

Link kopieret!

Der mangler 2000 speciallæger i landets praksisser og sygehuse

Der mangler i alt 2000 speciallæger på de danske sygehuse, i lægepraksisserne og speciallægepraksisserne.

Det viser en ny analyse foretaget af Lægeforeningen ifølge Berlingske.

- Alle skal have adgang til en praktiserende læge, hvor de bor. Der skal også være speciallæger nok på alle sygehuse, lige så vel som der er behov for flere praktiserende speciallæger, siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, til avisen.

Link kopieret!

Sigtet og varetægtsfængslet for dræbertogt til Danmark

En dommer i Københavns Byret besluttede lørdag, at fire personer i alderen 18 til 22 år, der er sigtet for drabsforsøg og forsøg på ulovlig våbenbesiddelse, skal være varetægtsfængslet de næste 11 dage.

Det skriver Københavns Politi på det sociale medie X.

Ved retsmødets begyndelse lørdag eftermiddag blev sigtelsen læst op. Den drejer sig om perioden 25. november til 6. december.

Ifølge sigtelsen rejste den ene af de fire - en 18-årig irakisk mand - fra Tyskland til Danmark med henblik på at slå en eller flere ukendte personer ihjel et ukendt sted i København.

Han ankom 2. december til København og opholdt sig derefter afventende på flere forskellige hoteller. Her ventede han ifølge sigtelsen på at få udleveret et skydevåben og besked om, hvor han skulle begå drabet.

Det mislykkedes dog, da han blev anholdt fredag.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google