Oversigt

Seneste nyt

Tusinder uden strøm en stor del af natten

En brand i en transformatorstation i Albertslund har efterladt tusinder af mennesker uden strøm det meste af natten.

Klokken 02.15 opstod der brand efter en kortslutning i en transformerstation på Nyvej i Albertslund.

Det betød ifølge pressevagten i Radius Elnet, at 1900 kunder stod uden strøm. Men branden og afbrydelsen medførte en række følgefejl o elnettet, og kort efter stod yderligere 3.000 kunder uden strøm.

Radius Elnet begyndte herefter at lede strømmen uden om den ødelagte transformerstation, og dermed fik kunderne drypvis strømmen tilbage.

Torsdag morgen klokken 06.15 er status, at omkring 400 kunder fortsat mangler strøm, og ifølge pressevagten kan der gå yderligere et par timer, før alle har strøm igen.