Oversigt

Seneste nyt

Ekstraordinært gebyr på vej til borgere i fem nordsjællandske kommuner

Affaldsselskabet Norfors sender nu et ekstragebyr ud til borgere i Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal Kommuner.

Det ekstraordinære gebyr lyder på i alt 213 millioner kroner. 

- Det er med meget stor beklagelse, at vi skal sende dette ekstraordinære affaldsgebyr ud til vores borgere. Vi ved, at det kan blive en belastning. Men lovens krav og frister, er så korte, at det her er den eneste ansvarlige løsning lige nu og her, siger formand for Norfors, borgmester i Hørsholm Kommune, Morten Slotved (K), i en pressemeddelelse. 

Gebyret kommer, fordi Norfors skal fremskynde deres afbetaling af gælden på Usserødværket som følge af nye love, skriver Berlingske

Borgerne i Hørsholm kommune skal forvente en takststigning på mellem 1.800 og 2.800 kroner årligt, oplyser Morten Slotsved til Berlingske.

NB Kommune skriver, at Norfors med ekstragebyret angiveligt har fundet et smuthul i den lov, der ellers havde til formål at fremprovokere konkurser og lukke 30 procent af den kommunale forbrændingskapacitet.