Det er en problemstilling, som de ofte møder i institutionen Børnehuset SIV i Farum
Her har de i 23 år hjulpet familier med alvorligt syge børn, så de får et fast holdepunkt i hverdagen, hvor barnet kan lege med andre børn i omgivelser med høj hygiejne, så risikoen for smitte er minimeret.
- Børnene bliver ofte ikke opdraget, fordi det er svært at sige nej til et barn, der er alvorligt syg. Så vi hjælper dem med at navigere i det her meget svære felt. Vi hjælper dem til at holde fast i noget opdragelse, for det er så sindssygt vigtigt, når barnet en dag er rask, siger Kathrine Thorborg, pædagog i Børnehuset SIV.
Selvom Liam og hans mor kom så ofte som muligt i Børnehuset SIV, var der ikke ret mange jævnaldrende børn, og han lærte ikke alle de sociale koder, som han havde brug for, da han skulle ud i en almindelig børnehave med mange andre børn.
- Hele forløbet (fik han at vide, red.); Liam du er så sej, du er så god, du er det ene, du er det andet. Men da han mødte den virkelige verden, så stod han sådan lidt; Der er jo ting, jeg ikke kan.
- Han skulle jo lære så mange ting fra bunden, bare det at spørge, om han måtte være med til at lege med nogen, eller hvordan man indgår i en leg med nogle jævnaldrende børn, siger Camilla Vilhelmsen.
I videoen herunder kan du komme med i Børnehuset SIV tilbage i 2019, hvor vi mødte Liam for første gang.
Artiklen fortsætter under videoen.