Københavns Vestegns Politi har kørt en autocamper ud i Elverparken, hvor der fredag nat skete et grusomt mord.
Vi har allerede fået rigtig mange tip fra borgerne i denne sag, men vi vil gerne sikre, at vi får fat i alle.
32-årige Louise Borglit, der var højgravid, blev myrdet med adskillige knivstik.
Politiet kalder autocamperen for en mobil politistation, som de primært har opsat for at få så mange top fra beboere i området som muligt, skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
- Der er tale om en meget modbydelig sag. Vi har allerede fået rigtig mange tip fra borgerne i denne sag, men vi vil gerne sikre, at vi får fat i alle. Vores mobile politistation vil blive parkeret ved Elverparken, så alle kan komme til os, hvis de har viden om sagen og føler at det er nemmere at tale med en politimand direkte, siger politidirektør, Kim Christiansen.
Artiklen fortsætter under videoen.
Politi i parken skaber tryghed
Derudover mener politiet, at en politistation i den park, hvor det brutale mord foregik vil skabe tryghed.
Vi håber også at vores tilstedeværelse i parken, vil være tryghedsskabende for borgerne i området.
- Vi håber også at vores tilstedeværelse i parken, vil være tryghedsskabende for borgerne i området, siger politidirektør Kim Christiansen.
Den mobile politistation vil være på plads mandag eftermiddag og vil være bemandet mellem kl. 09 og 20 de kommende dage. Resten af døgnet vil der være gående eller kørende politifolk i eller omkring parken.
Politiet opfordrer forsat alle, der var i Elverparken fredag aften den 4. november mellem halv syv og halv otte fredag aften, til at henvende sig.
I løbet af mandag bliver liget af den 32-årige kvinde obduceret. Resultatet af obduktionen forelægger endnu ikke.
Den mobile politistation i Elverparken i Herlev #politidk pic.twitter.com/SwB1X1PpwK
— Vestegnens Politi (@VestegnsPoliti) November 7, 2016