Føtex "leverer lige til døren" - men her går det helt galt

Føtex-chauffør begik lidt af en bommert, da han skulle bringe varer ud.

”Dagligvarer leveret lige til døren.”

Sådan lyder sloganet for dagligvarekæden Føtex’ nye hjemmeleveringsservice.

Dog gik det ikke helt som planlagt, da en af kædens varebiler torsdag eftermiddag var ude for at levere varer ved Dragør.

Her forsøgte chaufføren at køre gennem en port i Hovedgaden i Store Magleby, lige overfor Amagermuseet.

Men det gik ikke helt som forventet.

- Varebilen torpederede en port, så der faldt murstykker ned på køretøjet, fortæller Kristian Næstved, vagthavende operationschef hos Hovedstadens Beredskab, til TV 2 Lorry.

- Der er nok nogen, der fik gulerødder lidt sent i dag. Medmindre den selvfølgelig var tom. Jeg skal ikke kunne sige, om han var færdig med sin rute, supplerer han.

Chauffør fejlvurderede

Klokken 13.13 fik Kristian Næstved anmeldelsen om uheldet og sendte en indsatsleder ud til stedet.

- Jeg fik nogle fine billeder derudefra af min indsatsleder. Det så ud som om, at han (chaufføren, red.) dygtigt havde fejlvurderet størrelsen af sin bil i forhold til porten, siger han.

En varebil fra Føtex kom galt afsted i Dragør.
En varebil fra Føtex kom galt afsted i Dragør.
Foto: Presse-fotos.dk

Ingen kom til skade, men et stort stykke af facaden på den gamle port røg ned på bilens tag.

- Vores indsatsleder sørgede for, der blev afspærret rundt om bilen, så der ikke er nogen, der uforvarende går ind gennem porten og får nogle af de her murstykker ned over sig, siger Kristian Næstved.

En varebil fra Føtex kom galt afsted i Dragør.
En varebil fra Føtex kom galt afsted i Dragør.
Foto: Presse-fotos.dk

Ikke en beredskabsopgave

Vagthavende operationschef Kristian Næstved fortæller, at der ikke umiddelbart var tale om en opgave indenfor beredskabsloven, men derimod en entreprenøropgave, hvorfor sådan en blev kontaktet i stedet.

- Ulykken var overstået, situationen statisk, og der var ingen fare for mennesker og dyr. Så umiddelbart var det ikke en opgave for brandvæsenet. Jeg mener, det var Falck, der overtog den derfra, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik