Oversigt

Seneste nyt

Brandfolk til stede ved naturbrand i Stenløse

OPDATERET: Vagtchefen ved Nordsjællands Politi meddeler på Twitter, at branden er slukket, og at de er færdige på stedet.

Et skovområde i Ganløse Eged i Stenløse er lørdag aften ramt af en naturbrand.

Det fortæller Nordsjællands Politi til TV 2 Kosmopol.

Politiet og brandfolk er til stede omkring naturbranden, hvor slukningsarbejdet fortsat er i gang. 

Det anslås, at et terræn på 2200 kvadratmeter er brændt, men meldingen fra politiet lyder, at der ikke er fare for, at branden spreder sig yderligere. 

Det fortæller vagtchef for Nordsjællands Politi, Daniel Cunneely, til TV 2 Kosmopol.

- Den sidste melding er, at branden er slået ned, og at den ikke spreder sig til ejendomme eller anden natur, siger Daniel Cunneely.

På Twitter skriver Nordsjællands Politi, at der ikke er nogen tilskadekomne i forbindelse med naturbranden.