Oversigt

Seneste nyt

Diskotek dømt for at ville sælge alkohol til børn og unge

Disco Invest ApS, der driver diskoteket Den Dansende Viking i Stenløse, skal betale en bøde på 110.000 kroner for 11 gange at have reklameret med alkohol over for børn og unge.

Reklamerne var tiltænkt unge under 18 og og børn helt ned til 9. klasse. 

"Hop i badetøjet og byd hende/ham den hotte på en lækker beach drink med solparaplyen i, for nu bliver det vildere end nogensinde før", har diskotetet blandt andet skrevet i et facebookopslag til en fest med fri bar, hvor man skulle være minimum 15 år. 

Det er tredje gang i år, at en virksomhed får en bøde for at reklamere for alkohol til børn og unge.