De næste tre ugers tid er lygtepæle, vejtræer og diverse hegn plastret til med ansigter på håbefulde politikere, der stiller op til Folketingsvalget.
Valgplakaten har en lang tradition i dansk politik, der går over 100 år tilbage. En måde at gøre opmærksom på sig selv og få sit budskab ud til vælgerne på. Men i dag går budskabet ikke kun én vej.
Flere politikere oplever, at deres valgplakater udsættes for hærværk fra folk, der tilsyneladende ikke er enige i den politik, som kandidaterne fører.
Det kan Niels Peder Ravn fra Nye Borgerlige og Samira Nawa fra De Radikale skrive under på.
- Det er absolut forventeligt, desværre, lyder den umiddelbare reaktion fra Niels Peder Ravn til TV 2 Lorry.
- Det er ikke så lang tid siden, jeg sidst var i valgkamp ved kommunalvalget sidste år, og der oplevede jeg det samme.
Fra drillerier til modbydeligheder
Samira Nawa fortæller ligeledes, at det ikke er første gang, at folk bruger hendes valgplakater til at ytre sig.
- Jeg har prøvet det før, men ikke af så grov karakter. I 2014 i forbindelse med Europa Parlamentsvalget var der samtidig Melodi Grand Prix i Danmark. Der oplevede jeg at få malet skæg på mit ansigt på valgplakaterne, fordi folk synes, jeg lignede Conchita Wurst, forklarer hun og uddyber:
- Men det var bare kærligt drilleri, ligesom de gange, der er blevet tegnet et hjerte på mine valgplakater.
Artiklen fortsætter under billedet
I år er nogle af hendes plakater langs Den Grønne Sti på Frederiksberg blevet udsat for hærværk, og på en af plakaterne er der skrevet "PERKER" henover hendes ansigt.
- Jeg møder en del ting i min egen indbakke, så på dem måde er jeg hærdet, men jeg synes selvfølgelig ikke det er i orden. De frivillige, der har hængt plakaterne op, er også meget kede af det og kan ikke forstå, hvorfor plakaterne bliver udsat for det, siger Samira Nawa og uddyber:
- Og så er jeg ked af det på vegne af de børn med anden etnisk baggrund, der er gået forbi og set det.
Artiklen fortsætter under opslaget
Vil ikke sætte valgplakater op på Nørrebro
Også Niels Peder Ravn oplever, at karakteren af hærværk har udviklet sig. For ham er det særligt i Sydhavnen, at plakaterne har fået sig en tur.
- Det ser ud, som om hærværket er mere organiseret, end det var sidst. Ved kommunalvalget var Nye Borgerlige måske ikke så synligt til stede, og derfor var hærværkene ikke så organiseret.
- Men det ser ud til, at de (hærværksmændene, red.) har forberedt sig mere denne gang.
Artiklen fortsætter under billedet
Men det har Niels Peder Ravn også.
- Klog af skade har jeg selvfølgelig en masse nye valgplakater, som snart kommer op igen, siger han og uddyber, at han har en reserve på knap 500 valgplakater.
Samtidig forklarer han, at han er gået helt uden om Nørrebro, da der skulle sættes plakater op.
- Det gider jeg ikke spilde tid på, de bliver revet ned lige så hurtigt, som de kom op.
Trusler og fuckfingre
At valgplakaterne vækker store følelser kan Dorthe Adelsbech (V) også skrive under på. Hun er valgt ind i Kommunalbestyrelsen i Faxe Kommune og i Regionsrådet i Region Sjælland.
Lørdag var sjette gang, hun var med til at hænge valgplakater op til et valg. Det var dog ikke hendes eget ansigt, der skulle op og hænge, men derimod hendes kæreste, der stiller op i Brøndbykredsen.
Artiklen fortsætter under billedet
To gange blev hun passet op af utilfredse borgere.
- Den første gang var en ung kvinde i en bil, der dyttede af mig. Normalt når det sker, så er det for at give en positiv tilbagemelding, men da jeg vendte mig og vinkede, fik jeg en fuckfinger retur, forklarer hun til TV 2 Lorry.
Anden gang var hun i gang med at hænge valgplakater op på nogle vejtræer, som hun forinden havde sikret sig var lovligt.
- Pludselig kom der en kvinde kørende meget voldsomt op på kantstenen og råbte, at nu skulle jeg kraftedeme fjerne de valgplakater. Men da jeg svarede, at det ville jeg ikke, og at de var lovligt hængt op, så truede hun med selv at hive dem ned.
Efter længere tids debat med kvinden, der blev ved med at gentage sin trussel, kørte hun sin vej igen, hvorefter Dorthe Adelsbech tog billeder for at dokumentere de ophængte valgplakater og kontaktede politiet.
- Jeg har aldrig oplevet det før på den måde. Jeg har oplevet, at mine plakater er taget ned og udsat for hærværk, men ikke at man truer på den måde. Jeg var faktisk chokeret, siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet
Skal valgplakater forbydes?
Dorthe Adelsbech kan godt forstå, at det ikke er alle folk, der er lige vilde med valgplakaterne, og hun synes egentlig også selv, at de skal afskaffes. Men hun anerkender samtidig, at det er nemt for hende som valgt politiker at indtage den holdning, når hun allerede har en platform.
- Det handler om at have respekt for demokratiet, og en af måderne, man som ny politiker kan gøre sig synlig på, er med valgplakater. Så for demokratiets skyld bliver man nødt til at respektere, at det er lovligt i en begrænset periode at hænge valgplakater op.
Niels Peder Ravn har også oplevet, at forbipasserende er kommet med tilråb og buh-råb, når han har hængt i lygtepælen med sin valgplakat.
Han tror heller ikke på, at valgplakater er fremtiden - slet ikke hvis folk laver hærværk på dem, eller river dem ned.
- Valgplakater er trods alt dyre, og de er heller ikke særligt klimavenlige. Hvis de ligger og flyder rundt, så er det jo spild af ressourcer. Jeg synes også, det er ærgerligt, at Københavns Kommunes renovationspersonale skal rende og rydde op på den måde, og så synes jeg, det er utroligt udemokratisk.
ANTIFA: - Ingen kommentarer
Samira Nawa fortæller, at hærværket mod hendes plakat er meldt til politiet af nogle af de andre partier, der også har været udsat for hærværk mod deres valgplakater i samme område.
Det gider Niels Peder Ravn ikke. Han gider ikke belemre politiet med at skulle identificere personerne bag hærværket på hans valgplakater.
Han ser nærmere hærværkerne som en form for anderkendelse af, at han når ud til folk med sin politik uanfægtet, at der tilsyneladende er nogen, der ikke deler han holdninger.
- Selvom det lyder åndssvagt, så er jeg egentlig tilfreds med, at jeg er brændt igennem med mine budskaber.
På flere af Niels Peder Ravns valgplakater er der sat klistermærker op fra Antifascistisk Aktion og Racismefri By.
Antifascistisk Aktion ønsker ikke at medvirke i et interview, mens Racismefri By ikke er vendt tilbage på TV 2 Lorrys henvendelse.
