Det skriver Nordsjællands Politi på det sociale medie X.
- Vi opfordrer på det kraftigste de unge mennesker til at lade være og deres forældre til at tage ansvar for deres børns fremtid og sikkerhed, lyder det.
Lørdag aften var politiet talstærkt til stede i Humlebæk, hvor børn mellem 14 og 17 år kastede med sten og flasker efter betjente.
Af den grund følte politiet sig nødsaget til at benytte sig af politihunde, stave og pebersprays for at få kontrol over situationen.
Meldingen var, at op imod 200 unge mennesker deltog i festen, som endte med i alt ni sager. Fire af dem er sigtelser. En sigtelse for forsøg på vold mod tjenestemand og tre sigtelser for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.